Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Danske serier - guides, anmeldelser og interviews

Fra prisvindende dramaer og uforglemmelige dokumentarer til kulsort komik og neg-lebidende spænding. Danske serier byder på lidt af det hele, og Euroman labber alt det bedste i sig og giver dig et grundigt overblik over, hvad du ikke må gå glip af i flimmerkassen.

Gå på opdagelse i vores mange guides, bliv inspireret af vores anmeldelser og læs store portrætter af de mænd og kvinder, som skaber danske serier i verdensklass


vis
mere

Danske serier hitter i udlandet

I en undersøgelse foretaget af forskere fra Københavns Universitet fra 2016 blev 1200 danskere bedt om at liste deres yndlings danske serier nogensinde.

Kun tre serier fra før årtusindskiftet – ‘Strisser på Samsø (1997-1998), ‘Huset på Christianshavn’ (1970-1977) og førstepladsen ‘Matador (1978-1981) – klarede cuttet. Resten af listen er domineret af danske serier produceret fra år 2000 og frem.

Det understreger, at danske serier sjældent har stået stærkere end de gør i disse år.

Særligt DR’s dramaserier har været en gigantisk succes og trukket millioner af seere til TV-truget – både herhjemme og i udlandet.

I 2011 købte BBC DR’s krimidrama ‘Forbrydelsen’. Det var første gang, at den briti-ske public service-station havde vist en serie på et fremmed sprog med undertek-ster.

Satset var en kæmpe succes, og ‘Forbrydelsen’ endte med at blive solgt til 130 lan-de. Også ‘Arvingerne’ og ‘Borgen’ bl.a. er gået godt uden for Danmarks grænser.

Men DR producerer ikke kun store dramaer. Den statsejede tv-station gemmer på en regulær skatkiste af danske serier, som kan streames direkte fra dr.dk. Vi anbefaler et udpluk af de bedste danske serier fra DR, du kan streame lige nu.

Streaming viser vejen for danske serier

Danske serier trives dog ikke kun på public service-kanalerne. Med ‘Klovn’ leverede TV2 en af de sjoveste danske serier nogensinde, og i 2018 fik Danmarks første postapokalyptiske tv-serie ‘The Rain’ premiere på streaminggiganten Netflix.

Og netop streamingtjenesterne kan meget vel indvarsle et helt nyt boom af danske serier.

Tiden, hvor de danske serier skulle kæmpe om en plads på sendefladen hos de største tv-kanaler, er langsomt ved at rinde ud. Og det giver plads til flere danske serier i fremtiden.

Streamingtjenesten Viaplay har allerede produceret deres første danske tv-serie og både HBO og Netflix har flere endnu unavngivne danske serier på tegnebrættet.

Hos Euroman hilser vi ikke blot den nye bølge af danske serier velkommen – vi øn-sker også at sætte vores eget aftryk på den. Derfor udsendte vi i 2018 vores helt egen satire-serie ‘Wuf og Worldman’.

Anmeldelser af danske serier

DR3 har på få år markeret sig som en succesfuld platform for danske serier med rigtige mennesker i hovedrollen, der fortæller åbent og hudløst ærligt om deres liv.

En af de mest vellykkede af slagsen er dokumentarserien ‘Rudi er bange’ – et stærkt portræt af den danske skuespiller Rudi Køhnke, som bliver suget ud i natteli-vet og berømmelsen og til sidst spyttet ud med galoperende angst. Vores anmelder kvitterede med fire stjerner og ordene:

“Man får lyst til at hjælpe den Rudi, der ikke mener, at terapi længere er noget for ham. Og ikke mindst får man lyst til at se mere til ham. For han har stadig et godt fjæs og en udstråling, der kan lægge mange af hans kolleger død.“

Læs hele anmeldelsen af ‘Rudi er bange’ her.

DR3 laver dog ikke kun gribende dokudramaer. Komedieserien ‘Yes no maybe’, der har kørt i to sæsoner frem til 2019, bliver beskrevet som “Tinder-generationens svar på ‘Klovn’” af vores anmelder. Du kan læse anmeldelsen af en af de sjoveste dan-ske serier i flere år herunder.

Læs hele anmeldelsen af ‘Yes no maybe’

Guides til danske serier

Savner du inspiration til, hvilke danske serier, du skal kaste dig over? Euroman guider dig til de bedste af slagsen – fra udødelige klassikere til humor i verdens-klasse.

De fem sjoveste jydekarakterer fra TV
19 ikoniske tv-serier du skal se
5 sjove serier, der tester dine grænser
5 serier, der får dig til at smile af dig selv
15 fede ting du skal se på DR

Bag om de bedste danske serier

Lars von Triers ‘Riget’ sprængte rammerne for danske serier og gjorde den dengang relativt ukendte Lars von Trier til et internationalt stjernenavn. I forbindelse med 25-året for premieren på ‘Riget’ fortalte Euroman historien om en af de mest originale og vanvittige danske serier nogensinde. Og så satte vi kniven for struben på dansk films enfant terrible og spurgte Lars von Trier, om han var klar på at kaste sig over en 3. sæson af ‘Riget’. Svaret på, hvorvidt instruktøren vil genoplive en af de mest ikoniske danske serier nogensinde, kan du læse mere om her.

Ingen gennemgang af danske serier uden kongen af dansk komik, Casper Chri-stensen. I årtier har komikeren leveret nogle af de sjoveste øjeblikke i de danske tv-stuer – senest med en 7. sæson af TV2-flagskibet ‘Klovn’. Men hvorfor overhovedet genoplive en af de mest populære danske serier nogensinde?

”Når du skriver en film, skal du have én skide god historie, og den skal så helst trækkes i én retning, hvis du er dygtig. På tv kan du få lov til at lave alle mulige små ting. Efter den anden film havde vi ideer til en masse ting, som ikke passede til en spillefilm, men kunne blive et rigtig sjovt afsnit, og så havde vi lyst til lige at komme tilbage til hverdagen og ikke til hele tiden at skulle overgå os selv i, hvor sjofle, vold-somme og frække vi kunne blive”, fortæller Casper Christenen i et interview til Eu-roman.

● Læs også: Sådan opstod navnet ‘Casper & Mandrilaftalen’