Anmeldelse:

Mange politikere har være været ivrige efter at lukke DR’s ungdomskanal, DR3, men indtil de kommer og slukker for lyser, har de åbenbart tænkt at bide fra sig til det sidste.

De har vist sig særdeles gode til at fortælle nære og relevante historier (også kendt som public service), hvor det er hovedpersonerne, der får lov at vise den virkelighed, der bliver mere og mere fjern i reality-genren.

Den seneste i rækken er en del af et stort angst-tema, DR kører i øjeblikket. Det handler om skuespilleren Rudi Køhnke, der er en velkendt historie (Robert Hansen, anyone?) om en ung mand, hvis udstråling passer til billedmediet, men som bliver suget ud i nattelivet og berømmelsen og til sidst spyttet ud med galoperende angst.

Nu næsten 10 år senere har Rudi det ikke godt. Eller som den meget præcise titel fortæller: ’Rudi er bange’. Angstanfaldene er hyppige og voldsomme. Og de rammer allerede, når han åbner øjnene om morgenen. Han har dyner strategisk placeret til at berolige ham, og piller fra apoteket, når det ikke virker.

Han bor i et-værelses lejlighed lidt uden for København. Så langt fra glimmerlyset man næsten kan komme. Det sødt og sørgeligt, når han viser rundt i sin hule, der også kunne være hjemsted for en 14-årig dreng, hvor der er indrettet med Simpson-figurer og god plads til protektoren, hvor han spiller computerspil.

Rudi er helt ærlig i denne serie, hvilket klart er dens styrke. Det er hjerteskærende, når han filmer et live-angstanfald, og når man følger ham hjem til hans plejefar, der med hård kærlighed prøver at ruske sin søn tilbage til livet.

Man får lyst til at hjælpe den Rudi, der ikke mener, at terapi længere er noget for ham. Og ikke mindst får man lyst til at se mere til ham. For han har stadig et godt fjæs og en udstråling, der kan lægge mange af hans kolleger død. Men først må Rudi klare sin angst.

Se med på DR TV, hvordan det går. Det kan anbefales.

**** (Fire ud af seks)