Sponsoreret af Illy

Ekstraordinære ting har det med at være yderst komplekse – sådan er det også med espresso. Den indeholder både syre, proteiner, sukker, fedtstoffer og olier, der binder aromaerne sammen. I en god kop espresso skal aroma, redskaber og bryggemetode altså gå op i en højere enhed – meget lig god vin og gastronomi.

For mange er det næsten en kunstart at brygge den perfekte kop espresso – et helt ritual, der handler om at behandle den ædle råvare nænsomt og korrekt for at få det bedste resultat. Her er intet overladt til tilfældighederne, for alt fra bønne og blend til vandtemperatur og det rigtige tryk med tamperen har betydning. Den gode espresso kan smages i detaljen – uanset om du nyder den ude eller hjemme, for netop i detaljen ligger kvaliteten.

Få baristaens råd til at brygge den bedste espresso hjemme

Det starter altid med en bønne

Afhængig af bønnernes art og oprindelse samt ristningen af dem kan indholdet i den lille kop tage dig gennem forskellige noter af nødder, chokolade, karamel og frugt – fra den første tår til den gode eftersmag.

Alle kaffeblends er blandet med udgangspunkt i to typer bønner, der går igen, uanset mærke og kaffetype: Arabica og Robusta. Selvom de ligner hinanden, tilfører de noget helt forskelligt til din kaffe. Hvor Arabica har en intens, blomsteragtig aroma og en sød, rund smag, har Robusta en lidt bitter note, en træ-agtig aroma og en smag, der er mere skarp.

Kaffeproducenter har forskellige tilgange, når de udvælger de bønner, de bruger i deres blends. Hvor mange producenter bruger en kombination af de to bønner, bruger illy 100 % Arabica, da de mener, det giver den absolut bedste kaffe fuld af de mest smagfulde aromaer.

Tre faktorer med enorm indflydelse

Der er tre ting, der er helt afgørende for en god kop espresso: Rent udstyr, den rigtige vandtemperatur og de bedste ingredienser – både bønnerne og vandet, der i øvrigt gerne må være filtreret.

Og det kan overraske, hvor meget de tilsyneladende små faktorer kan påvirke smagen af din kaffe. En lidt for gammel bønne, et blend, der har stået lidt for længe på køkkenhylden eller vand på kogepunktet – det kan smages alt sammen. Derfor er det vigtigt at have styr på de forskellige elementer gennem hele processen, så du sikrer den bedst mulige espresso.

En lille kop velvære

Det kan være mange følelser forbundet med at drikke en god espresso. Det oplagte er selvfølgelig den opkvikkende effekt, men ritualet og rutinen omkring selve brygningen kan være med til at give dig en mental pause – til at få lidt ro på. Samtidig vækker smag, konsistens og den rige aroma sanserne, så det bliver en fuldendt oplevelse.

Og ja, det lyder måske en smule overdrevet, men der ér ikke noget som en rigtig god espresso. 

Illy-foto-versioneringer3_v2_614_ny[93].jpg

Sådan brygger du en god espresso hjemme:

  1. Kværn de friske bønner, lige inden brygning.
  2. Mål 7-10 g kaffe af.
  3. Brug tamperen med det rigtige tryk – trykker du for hårdt, har maskinen svært ved at presse vandet gennem, trykker du for blidt, løber vandet for hurtigt igennem.
  4. Bryg kaffen – vandet skal være ml. 92-96 grader og trykket på 9 bar.

Vidste du, at koffein-indholdet i espresso er lavere end i filterkaffe?

Det skyldes, at vand og kaffe kun er i kortvarig kontakt, når du brygger en espresso, og derfor kommer der mindre koffein i din kaffe. Vælger du et blend udelukkende på Arabica-bønner – som fx illy – minimerer du koffeinen endnu mere, da Arabica har 0,9-1,7 % koffein, og Robusta har 1,8-3,5 % koffein.

2018_Ground_Espresso_250g_Classico_3D_Front&Coffee_Europe_High_614.jpg

There is no other drink that can offer us sensations of taste and aroma the moment we drink it and for half an hour after: the intense, pleasurable and unforgettable experience of a quality espresso.”
Ernesto Illy

Kaffevirksomheden illy

For illy ligger kvaliteten i hver enkelt detalje

Illy blev grundlagt i 1933 med en enkel drøm om at tilbyde kaffedrikkere ’verdens bedste kaffe’. 90 år senere er drømmen den samme, og med kvalitet som pejlemærke, har producenten 135 kvalitetskontroller – fra udvælgelse af bønner til produktion. Al illys kaffe bliver produceret på én fabrik i Trieste, Italien, og med samme blend, så kunderne er sikret en konsistent kvalitet på tværs af regioner, lande og restaurationer.

Med en B Corp-certificering og en anerkendelse for 11. år i træk som en af ’Verdens mest etiske virksomheder’ har illy stort fokus på bæredygtighed og etik: Kvalitet, respekt for mennesker og omsorg for planeten.

Læs mere om illy her

2018_Beans_Classico_250g_3D_Front&Coffee_International_High_614.jpg

Innovation og videnskab

Illy har gennem hele virksomhedens levetid været optaget af innovation og af at udnytte alle de muligheder, ny teknologi tilbyder.

Derfor er det ikke en overraskelse, at tre af de helt store ’opfindelser’ inden for kaffebrygning kommer fra illy: Vakuumpakket emballage, en espressomaskine, der adskiller tryk- og varmeelementer og ESE (easy serving espresso) – populært kaldet ’puder’ – der senere blev industristandarden.

Læs mere om illy her