Hvor meget kaffe drikker vi i Danmark?

Danskerne er meget begejstrede for kaffe i alle afskygninger – filter, instant, americano, cortardo, espresso og au lait. Vi brygger den gerne med omhu hjemme og betaler gode priser for den ude. I Danmark drikker vi cirka 4,5 milliarder kopper kaffe årligt – det placerer os i toppen på listen over verdens mest kaffedrikkende folk.

Kaffebønnens anatomi

Når en kaffebusk afblomstrer, kommer der grønne bær på den. De vokser sig på størrelse med et kirsebær og bliver gule eller røde, når de er klar til høst. Bær, der vokser på samme busk, bliver dog ikke nødvendigvis modne samtidigt, og derfor høstes hvert bær ofte med håndkraft.

Et bær har to kerner (kaffebønner) og er beskyttet af frugtkødet (pulpen) lige under skrællen. Over de to bønner sidder en række hinder, der sørger for at beskytte kernerne.

Inden bønnerne ristes, fjernes bærrenes ydre skræl, hinder og pulp.

 Hvad menes der med ’kaffens aroma’?

Aromaen er det, du kan smage og dufte, når du brygger kaffen, og den opstår af de kemiske forbindelser, der dannes, når bønnernes essentielle olier ’aktiveres’.

Kaffe i høj kvalitet har ofte en meget kompleks og nuanceret aroma med dufte af fx frugt, blomster, krydderier eller nødder. Aromaen påvirkes af en lang række faktorer såsom bønnernes oprindelse, ristningsgrad, brygningsmetode og den måde, du opbevarer kaffen på. Samtidig har de to bønnetyper også forskellige aromaer: Robusta har en mere træagtig og bitter note, hvor Arabica er mere intens, sød og delikat.

Et kaffemærkes smagsprofil er altså helt afhængig af dens aroma. Så når din illy-kaffe har et strejf af chokolade, blomster eller ristet brød, skyldes det, at deres kaffeblanding altid er 100 % Arabica-bønner.

FOTO: Nøje udvalgte bønner

Kan én dårlig bønne ødelægge en hel sending kaffe?

Det er tæt på kunst at producere god kaffe, for der er rigtig mange faktorer, der skal spille sammen. Et af dem er selvfølgelig de bønner, der brygges kaffe på. Er der bare én enkelt bønne i partiet, der ikke er god, kan den ødelægge aroma og smag for hele leveringen, for der skal utroligt lidt til at ødelægge en utrolig fin smag.

Derfor har man hos illy udviklet en sorteringsmaskine, der med lysstråler måler, om den enkelte bønne fx er umoden og gæret. På den måde får de automatisk frasorteret de bønner, der ikke er gode.  

Hvilken indflydelse har ristning af kaffebønner på smagen?

Ristning er den proces, hvor det søges af få de bedste smagsnoter frem i kaffen, og her spiller både varighed, temperatur og teknik ind.

Ved ristningen frigives de kemiske forbindelser, så aromaerne står klart frem, samtidig med at processen bidrager til en rundere og mere balanceret smag. Ristes bønnerne længere og mørkere, får kaffen en olieagtig tekstur, og ristes de kortere og lysere, får de en mere delikat tekstur.

Hvordan er blandingen i kaffe sammensat?

Kaffebønnen findes i to arter: Arabica og Robusta. De vokser forskellige steder i verden samt adskiller sig i størrelse og form. Og så har antallet af kromosomer også betydning for de to sorters smagsprofil – Arabica har 44 kromosomer og Robusta 22 kromosomer. Forskellen påvirker bønnernes resistens over for skadedyr, smagsprofil og de betingelser, de kan dyrkes under.

Kaffeproducenter har forskellige tilgange, når de udvælger de bønner, de bruger i deres blends. Hvor mange producenter bruger en kombination af de to bønner, bruger illy 100 % Arabica, da de mener, det giver den absolut bedste kaffe fuld af de mest smagfulde aromaer.

FOTO: Arabica/robusta

Hvem opfandt den første espressomaskine?

Den første espressomaskine blev præsenteret ved Universal Exposition i Paris 1855, og over årene kom flere til: Bezzera (1901), Pavoni (1906) og the Vittoria Arduino (1909) – alle var søjleformede.

Man fandt dog ud af, at vandet i maskinen ikke blev opvarmet nok, og at damptrykket gav kaffen en bitter og let forbrændt smag. I 1935 forfinede Francesco Illy derfor espressomaskinen blandt andet ved at erstatte trykkilden og bruge komprimeret luft i stedet for damp. Og det er den måde, der stadig i dag brygges espresso.

FOTO: FIRST HIGH PRESSURE ESPRESSO MACHINE

Hvorfor betyder det noget, hvordan jeg opbevarer min kaffe?

Det er ikke tilfældigt, hvordan kaffeproducenter vælger at pakke deres kaffe. Stor luftkontant betyder nemlig, at kaffen kan miste op til 40 % af sin aroma. En god emballage sørger derimod for, at kaffen bevarer kvalitet og sensoriske egenskaber.

Det har vist sig, at når kaffen bliver opbevaret under tryk, frigiver bønnen essentielle olier, der er med til at bevare kaffens aroma i længere tid. Af den grund opfandt kaffeproducenten illy emballage med vakuum.

Hjemme bør du opbevare kaffe (både de hele bønner og de malede) i køleskabet, for sådan holder den gode smag og aroma bedst – og drik gerne kaffen inden for 14 dage efter åbning for at sikre bedst mulige resultat.

Er koffein godt eller skidt?

Koffein opkvikker og stimulerer produktionen af endorfiner, så der er måske en god grund til, at mange af os har svært ved at leve uden. Nyere studier viser endda, at koffein kan virke forebyggende på flere sygdomme. Selvom der ikke er evidens for, at koffein har skadelige langtidseffekter, kan et for højt kaffeindtag påvirke søvnen, skabe uro og øge hyperaktiviteten.

Derfor er det måske godt at vide, at koffein-indholdet i en espresso er lavere end i filterkaffe. Det skyldes, at vand og kaffe kun er i kortvarig kontakt, når du brygger en kop espresso, og derfor kommer der mindre koffein i din kaffe. Vælger du en blend udelukkende på Arabica-bønner – som fx illy – minimerer du koffeinen endnu mere, da Arabica har 0,9-1,7 % koffein, og Robusta har 1,8-3,5 % koffein.