20 g gær
5 friske æg
400 g mel
50 g sukker
10 g salt
240 g blødt smør
50 g tørret karljohansvamp
2 skalotteløg
10 stilke timian
Salt
Peber
1 æggeblomme

Udstyr:
Røremaskine anbefales

Smuldr gæren i rørekedlen sammen med æg, mel, sukker og salt. Kør ved mellemhastighed i 15 minutter. Tilsæt smør lidt ad gangen, og når dejen har optaget det hele, skal den hæve et lunt sted til ca. dobbeltstørrelse. Slå dejen ned, og sæt den på køl i min. 6 timer, til den bliver fast. Rul så dejen ud med mel på begge sider i en firkant, til den er ca. ½ cm tyk.

Blend karljohansvampene i en elektrisk kaffemølle, der ikke bruges til kaffe, til et fint pulver. Pil og hak løgene. Drys pulveret over den udrullede dej sammen med løg og timianblade. Kom salt og sort peber over og rul sammen. Skær 3 cm tykke skiver af rullen, og placér dem i silikoneforme, der passer i diameteren.

Lad sneglene hæve i 1 time, før de pensles med æggeblomme og bages i ovnen ved 210 grader 12 minutter. Servér briochesneglene med det samme, da de hurtigt bliver kedelige.