DANMARKS MADKULTUR (eller mangel på samme) er en tilbagevendende genstand for debat. Vi så det senest ved Irmas lukning, hvor blandt andre chefredaktøren her på stedet argumenterede for, at lukningen var et billede på, at vi danskere er ”en nation af discount-elskende dagligvareforbrugere, der jagter naturelmarineret kylling, lightsodavand og First Price-produkter.”
Som modpol til den ikkeeksisterende danske næse for kvalitetsmad i hverdagen har vi italienerne, der værner om sæsonens råvarer og prioriterer det gode måltid selv på travle hverdagsaftener.
Nu har det madglade folkefærd ifølge nyhedsbureauet AP taget kærligheden til madkulturen skridtet videre: Der skal nemlig strejkes for pastapriserne.
Man forestiller sig vrede, solbrændte italienere på gaden klædt i pasta-beige med store bannere, men det er i første omgang den italienske forbrugerorganisation Assoutenti, der opfordrer til en uge lang strejke for prisen på pasta, som er steget mere end dobbelt så meget som inflationen.
”Pastastrejken er for at se, om det vil presse priserne ned, hvis pastaen forbliver på forretningernes hylder. Pastaprisen er absolut ude af proportion med produktionsomkostningerne,” siger Furio Truzzi, der er formand for gruppen Assoutenti, ifølge det internationale nyhedsbureau.
DET LYDER MÅSKE SOM EN LIDT GAKKET, kuriøs og sjov historie at slynge over middagsbordet, at italienerne strejker for billigere pasta, men er der noget om snakken, at forbrugspriserne er på en unaturlig himmelflugt i Europa?
I The New York Times kan man læse, at prisen på en række fødevarer (heriblandt pasta) fortsætter med at være høje, selvom omkostningerne ved at producere råvarerne falder. Her spekuleres der i, at det er profitgrådige producenter, der holder priserne kunstigt højt. I Italien er pastapriserne steget med hele 17 procent sammenlignet med for et år siden.
Så måske har italienerne fat i den lange ende, når de råber op og søger uden om pastaen i en uge, så de kan få de 23 kilogram pasta, som den gennemsnitlige italiener indtager årligt, ned på en pris, som følger den samlede inflation i landet.
Man kan i hvert fald ikke klandre italienerne for ikke at værne om deres madkultur.
