Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.

Søren Solkær har gennem hele sin karriere fotograferet verdens mest kendte mennesker. Men det er med sine fotografier af stære og sort sol, at den danske mesterfotograf for alvor har fundet hjem. I starten af november udgav han bogen ’Starling’ om netop stære, der er opfølger til hans bestseller-bog ’Black Sun’, der også kastede museumsudstillinger over hele planeten af sig. En stor fornøjelse at byde velkommen til Søren herunder.

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

”Et fascinerende naturfænomen som fuglekigning. Jeg har nu brugt seks år af mit liv på at kigge på stæreflokke. Før det har jeg brugt 25 år på at fotografere kendte mennesker rundt i hele verden, og jeg er kommet til den konklusion, at fugle er meget mere spændende. Man kan få kalibreret hele sit system og hele sin krop, når man overværer et magisk naturfænomen som sort sol (når stærene samles til træk, red.). Måske man skal have en vis alder, før man finder ud af det, men for mig har det været en klar åbenbaring.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

”En tungeskraber. Det er noget, der stammer fra ayurveda-medicin i Indien. Jeg har besøgt landet ni gange, og allerede ved mit første besøg købte jeg den og blev fuldstændig afhængig. Den er af kobber og har en buet form, man så skraber sin tunge med. Jeg fortæller ikke min tandlæge, at jeg bruger tungeskraber, man han er altid meget tilfreds med min mundhygiejne.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?

”En sindssygt flot keramikvase af en ung keramiker ved navn Ida Heyde. Jeg er vild med stentøj og keramik. Jeg købte den i Absalons Kirke, hvor mange unge mennesker viste deres ting. Jeg samler ikke som sådan på keramik, men det er en af mine største materielle ambitioner at få alt mit service derhjemme byttet ud med keramik eller stentøj.”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?

”Jeg er lige kommet hjem fra Bhutan for 12 dage siden. Alene i år har jeg været der to gange. Bhutan er et lillebitte kongerige mellem Indien, Tibet og Nepal. Første gang, jeg var der, var med Bhutans danske æreskonsul Christian Stadil, hvor jeg mødte en masse mennesker og også blev gode venner med deres konge, som jeg nu skriver jævnligt med på WhatsApp. Kongen, Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, er meget spirituel og på samme tid meget teknologiinteresseret. Han har en idé om at føre sit land ind i en ny, teknologisk tidsalder ved at bygge en helt ny by, der både respekterer en buddhistisk værdi som mindfulness, og samtidig bliver førende på teknologisk udvikling. Bhutan er det eneste CO2-negative land i verden, og 72 procent af landet er dækket af skov, så processen med at gøre Bhutan teknologisk førende og samtidig bevare det spirituelle med respekt for naturen vil jeg gerne dokumentere.”

Hvornår vidste du, at du var god? 

”Da jeg fik min første store artikel i The New York Times. Det var en vild beslutning for mig, da jeg begyndte at fotografere fugleflokke, og jeg havde absolut ingen forventninger til det. Det var kun noget, jeg startede på, fordi jeg kommer fra Sønderjylland (hvor fænomenet sort sol kan opleves, red.). Alligevel er mine billeder af fugle kommet længere ud end de fotografier, jeg har taget af verdens mest kendte mennesker. Jeg befandt mig på det tidspunkt på den lille yemenitiske ø Socotra i Det Indiske Ocean, hvor jeg var i gang med et projekt om nogle meget særlige planter og dyrearter, der kun findes på den ø. Jeg vidste, at artiklen ville komme, men det var kun muligt at fange en lillebitte smule internet, hvis jeg kravlede op på en klippe på vestsiden af øen. Der sad jeg så midt om natten og håbede på forbindelse. Og pludselig var den der: både forside og helside i New York Times. Wauw!”

Læs mere om Søren Solkær her.