Danske Duné flyttede til Berlin i 2009. Her fortæller forsanger Mattias Kolstrup om sin kærlighed til byen – og til David Bowie.
David Bowie har vist vejen til eksperimenter. Han er en mærkelig snegl, der har formået at balancere mellem den fantastiske popsang og noget meget mere arty-farty. Musikalsk er det inspirerende, at man sagtens kan balancere mellem de to ting og stadig have stor succes.
Både dengang og nu er der stor fokus på, hvilken profil en musiker eller et band har. Beatles fx blev smidt ned i jakkesæt, fordi de skulle appellere til det pænere publikum. Men Bowie skejede virkelig ud med vilde kostumer og syg makeup. Madonna og Lady Gaga skylder ham alt. Han har brudt nogle grænser, som i virkeligheden er det, kunst gør. Langt hen ad vejen er hans projekt kunst, der går hånd i hånd med god musik. Han er en foregangsmand.
Nu er jeg jo jyde og har altid syntes, at mit tøj ikke skulle være for meget. Men det er meget langt væk fra den virkelighed, jeg befinder mig i nu. Der er inspiration at hente i den måde, David Bowie skejede ud på. Det giver mig mod til at give den lidt mere skrald. Når sådan en englændersnude kan gøre det, kan en jyde som mig også.
Jeg opdagede David Bowie gennem mine forældres plader. Min mor og far har en stor pladesamling, der starter helt tilbage i 60’erne, så jeg er allerede blevet introduceret til musikken som seksårig, selv om Bowie-musik er lidt mærkeligt og komplekst at lytte til for en seksårig.
LÆS OGSÅ Modeserie: Mattias Kolstrup i Bowies Berlin
’Heroes’ er et vidunderligt nummer. Det er måske en af de smukkeste sange, der nogensinde er skrevet. Jeg har også altid haft et specielt forhold til sangen ’Life on Mars’, fordi der er en sætning, hvor han synger ”That Mickey Mouse has grown up a cow”. Det er ret grineren. Den sætning holder.
Jeg er et lille popsvin, så jeg synes, at ’Let’s Dance’-albummet er det bedste. Det blev også hans mest populære plade, og det er klart, for der er ikke så meget pis der. Jeg har den på vinyl, så den ryger på anlægget en gang imellem.
David Bowie holder stadig. Sangen ’Where Are We Now’ fra i år er en af de smukkeste ballader, der er kommet ud i mange år. Det er en moden mand, man hører her. En mand, der har fundet roen. Den sang kan jeg ikke blive træt af.
Det Berlin, som Bowie levede i dengang, er en helt anden planet end det Berlin, jeg lever i i dag. Der er mange, der leder efter sammenligningen, men den er svær at lave, fordi han boede i et delt Berlin, hvor Vest var en lille enklave i et kommunistisk styret Østeuropa.
Det mest givende ved at bo i Berlin har været at komme væk fra det, vi kendte i forvejen. Der findes andre stilarter, der findes anden musik end det, vi lyttede til i Danmark i vores lille cirkel. De ting, man selv tror er rigtige og forkerte, bliver udfordret, når du kommer ud. Du får skubbet dine grænser.
Hansa Tonstudio er et legendarisk studie, hvor Bowie har indspillet mindst én af sine plader fra berliner-trilogien. Vi har haft det privilegium at indspille et trommespor til en sang i ’Meistersal’ i Hansa Tonstudio i 2009. For mig – jeg er nørd, når det kommer til musikhistorie – var det en kæmpestor oplevelse. Vi var nogle af de få, der fik lov til det, fordi ’Meistersal’ er fredet nu. Det var vildt at være den lille sommerfugl, der fik lov til at flyve rundt under musikhistoriens store vingesus.
25-årige Mattias Kolstrup bor i ’danskerbydelen’ Prenzlauer Berg, der ligger i det tidligere Østberlin.
FACEBOOK Bliv ven med Euroman
