Euromans moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, er ligeglad med fodbold. Derfor kan han også helt uvildigt bedømme, hvilke af de helt nye VM-landsholdstrøjer, der gør sig bedst, og hvem, der er bagud fra start.

Største positive overraskelse: Japans udebanetrøje:

"Den skiller sig ud fra alle de andre, og den gør det godt. Samspillet mellem neongrøn og den afdæmpede nydelige mørkeblå fungerer perfekt. Så absolut en af mine favoritter."'

Den flotteste: Argentina


"Argentinas trøjer har alle år været blandt de pæneste, så det er ikke den store overraskelse. Men deres hjemmebanetrøje er bare flot. Og ikonisk, fordi man forbinder den med Maradonna."

Den grimmeste: Mexico



"Mexico topper konkurrencen med at have en grim hjemmebanetrøje, der vel kun overgås af deres udebanetrøje. De er uharmoniske trøjer med grimme farvesammensætninger og kiksede zig-zag mønstre."

Mexicos udebanetrøje:


Flotteste detalje: Portugal


"Portugals udetrøje har en pæn krave, der skiller sig ud på en positiv måde. Enkelt og elegant.

Grimmeste detalje: Ecuador

"Ecuadors beskæring på begge trøjer. Den ækvator-lignende linje langs skuldrene gør ikke noget godt for nogen. Det samme kan siges om farvesammensætningen, der giver trøjerne et discountagtigt præg."

Mest ordinære: Schweiz’ udebanetrøje


"Gaaab. Kan det blive mere kedeligt? Nummer to i denne kategori på være Schweiz’ hjemmebanetrøje."

Hjemmebanetrøjen:



Mest frække: Ghana


"Særlig uden at blive gøgleragtig. Ghanas hjemmebanetrøje holder, fordi den på en gang er original og nedonet."

Mest retro: Nigeria



"Nigerias hjemmebanetrøje tager prisen for det mest rendyrkede retrolook. Alt i alt et vellykket design."

Mest latterlige: Kroatien


"Kroatiens hjemmebanetrøje tager prisen for sit Lady-og-Vagabonden-look."

Mest moderne: Cameroon


"Cameroon har virkelig taget trenden med all over print til sig på deres hjemmebanetrøje. Men særlig køn er den ikke."

Mest stilfulde: Frankrig


"Det bliver ikke mere klassisk og stilrent end Frankrigs hjemmebanetrøje."