Jan Erik Hansen var i mange år en succesfuld og kontroversiel læge og forsker inden for blandt andet HIV-virussen, men i 2001 valgte han at tage en radikal drejning i sit liv. 

Her tog han til Sri Lanka for at blive buddhistisk munk, og ud fra mantraet ’Ikke tænke på fortiden, ikke tænke på fremtiden, vær i nuet’ kappede han båndene til både sine forældre og sin søn hjemme i Danmark. Til gengæld begyndte han at prædike sine leveråd på YouTube fra et lille hus på en bjergskråning midt i et vildnis.

Tilbage i 2015 fattede dokumentaristerne Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen interesse for Jan Erik Hansen, der nu kaldte sig for Banthe.

Jargil har blandt andet instrueret den Bodil-belønnede ’En splittet familie’ om konsekvenserne af borgerkrigen i Syrien, og Sønderby Jepsen skabte i 2011 den fantastiske film ’Testamentet’ om to storrygende og tørstige brødre, der arver en stor sum penge.

Jargil og Sønderby Jepsen er med andre ord lidt af et power couple i den danske filmbranche, men uanset status og størrelsen på talentet laver man ikke bare sådan lige en god dokumentarfilm fra det ene år til det næste. 

Efter at de to dokumentarister oprindelig havde besøgt Jan Erik Hansen i Sri Lanka, lagde de deres filmprojekt ned. Mest fordi han primært var interesseret i at tale om Buddha og det såkaldte begreb ’dødsløshed’ og samtidig ikke var synderligt åben for reflektion over de konsekvenser, hans livsskift havde haft for ham selv og hans omverden. 

En tragisk begivenhed nogle år senere gav dog Jargil og Sønderby Jepsen nye muligheder for at fortælle hele historien om den danske munk.

Blev han pludselig religiøs fra den ene dag til den anden, eller var der i virkeligheden tale om en mand, der flygtede ud på et bjerg, fordi han ikke magtede livet? Var det slagsmålene i hans position som topforsker, eller var det den frie adgang til stoffer, kvinder og porno, der havde fået ham til at gå ned? Eller led han slet og ret af en depression?

Det er basalt spændende at følge dokumentarparrets forsøg på at komme ind under huden på Jan Erik Hansen. ’Munken’ er en sitrende fortælling om en moderne menneskeskæbne, der måske nok er mere overstyret end de fleste, men ikke desto mindre er uhyre let at læse sig selv ind i.

Instruktørerne er selv fascinerede af hamsterhjulet og måske især af, hvordan man undgår at sidde fast i det hjul. I deres nye film bliver det dilemma sat absolut på spidsen. 

De bevægende øjeblikke står nærmest i kø i ’Munken’, og her er vigtige vidnesbyrd fra både Jan Erik Hansens voksne søn og fra hans gamle far, der er blevet syg og altid har haft svært ved at se meningen med at rejse ud i verden.

De mest rørende scener er dog dem, ’Munken’ selv har optaget i Sri Lanka, hvor han går rundt og zoomer ind på små dyr og fortæller om reinkarnation. Og når han afprøver en drone i noget, der ligner et desperat forsøg på at få et overblik over sit lille kongerige, på at skabe en form for mening i det hele.

Noget formentlig ikke engang Buddhas paraplyreligionspalaver kan give én, uanset hvor benhårdt man hengiver sig. 

Jan Erik Hansen var faret vild og forsøgte at hele sig selv, og i ’Munken’ bliver vi vidne til en storslået menneskelig ulykke. Det er dystopisk, voldsomt og tårefremkaldende, men også taktfuldt vist frem af to forstandige (og dygtige) dokumentarister. 

’Munken’ havde premiere 21. september.