Besætningen vågner i etaper. Mikkel Beha Erichsen er den første, der står op. Han trasker rundt i kabyssen og brygger kaffe med vand fra en vandtank, mens han kigger ud på Bønnerup Havn og gråvejret. Han har en mørk fleece-jakke på. Skægget er grånende, håret er viltert.

Vi befinder os ombord på skibet ’Wallenberg’ på det yderste af Djursland. Om alt går vel, vil vi om otte timer nå frem til næste stop, som er skibsværftet i Strandby, nord for Frederikshavn.

Hurtigt bliver der trængsel ved komfuret. Mikkel Behas kone, Marian Midé Andersen, varmer croissanter og stiller syltetøj frem, og deres to sønner, Emil på 28 og Theis på 25, kommer med søvndrukne øjne op fra deres kahytter nede i ’Wallenberg’s dyb. Det samme gør resten af folkene ombord; Anders, en motormekaniker fra Hundested, Christian, som er ven med Theis, og som også har sejlet på familiens andet skib, ’Havana’, og Christians far, Niels, ligeledes en garvet sejler.

”Marian, har vi nogle tandstikker,” brummer Mikkel.

Der er et problem. Aftenen forinden har han og motormekanikeren ligget og skruet på en oliehane på den ene af ’Wallenbergs to motorer’. Nu lækker hanen, og Mikkel Beha forsøger at stoppe den. Han går en runde på skibet og finder en træklods, som han begynder at snitte i. Han arbejder hurtigt med sine hænder og får tjept snittet en lille kile, som han sætter ned i hullet i oliehanen sammen med noget papir, så den tætner.

Mikkel Beha vender tilbage til kabyssen med oliepletter på hænderne og giver stolt Marian Midé et kys på kinden.

”Den skal nok holde til en jordomsejling nu. Eller i hvert fald til Strandby,” siger han.

Motorerne i bunden af ’Wallenberg’ begynder at spinde, og langsomt lysner det udenfor. Motorerne skal lige varmes op. De lyder lidt som en rusten folkevogn eller måske nærmere en gammel Volvo. Hvilket ikke er så mærkeligt i og med, at skibet drives frem af to Volvo Penta-motorer.

”Far, kom lige,” råber Emil, som står inde på kajen og pifter. En lokal beboer har spottet familiens nye skib i havnen og vil gerne sige hej.

Mikkel Beha hopper fra rælingen og op på kajkanten og giver manden et håndtryk. Han holder længe fast.