Burger, chickenwings og ribs er mindst lige så vigtige ingredienser som hårde tacklinger, touchdowns og det spektakulære pauseshow. Og når alt er stort og vildt omkring Super Bowl, så må menuen selvfølgelig også gerne være stor og snasket.

Selv om indtaget af burgere og ribs eksploderer på Super Bowl Sunday, så er det amerikanske køkken selvfølgelig også lækkert årets 364 andre dage. Nedenfor er en håndfuld restauranter og diners, som alle byder på amerikansk kultur og originale opskrifter. Velbekomme.

HungryDane_pics_-_nfc_hundested__copy.jpgDanmarks eneste Nashville Fried Chicken

Hungry Dane Burgers er tro mod opskriften, der 1940 gjorde familien Prince verdensberømte.

Vinderen af førstepræmien ved finalen for Danmarks Bedste Burger i både 2020 og 2021 rejste jorden rundt for at lære opskriftens hemmelige detaljer at kende og gør naturligvis brug af alle trickene som buttermilk-marinade, cornflour-panade, cayennepeber og kærlighed.

Det vigtigste, for at kunderne opnår den helt rigtige oplevelse, er, at kyllingen er sprød og saftig med en krydret og cremet smag. Peter Kolos udtaler: "Begge vores oksekødsburgere har vundet priser, men vores Nashville Fried Chicken er vanedannende, siger de begejstrede kunder.”

Bones_8634.jpgVarm op med særlige Super Bowl-menuer

Møre BBQ-marinerede spareribs, Buffalo Chicken Wings og sprøde fritter. Kan du forestille dig noget bedre, når du skal se Super Bowl eller hygge med vennerne?

Hos Restaurant Bone’s har man specialiseret sig i at lave amerikansk mad, som får tænderne til at løbe i vand. Især spareribs på Bone´s er legendariske og sender straks tankerne mod de bedste steder i USA.

I forbindelse med Super Bowl har Bone´s lavet en helt særlig menu, hvor du kan vælge mellem forskellige boxe. Så er du godt klædt på til at sidde og se på hårde hits og fede spil hele natten.

bugrergo_double_speical.jpgMake Burgers Great Again

Burger GO startede tilbage i 2016 efter en inspirationstur til LA, men du behøver ikke tage helt til USA for at få den amerikanske burger, du kan nemlig bare nøjes med at lægge vejen forbi Ved Stranden 11B i Aalborg.

Mottoet er: 'Make Burgers Great Again'. Her kan du sætte tænderne i en saftig burger med friskskåret salat, hjemmerørt burgerdressing og dertil 100 procent dansk kvalitetskød slagtet og forarbejdet i Himmerland.

Menuen byder også på sprøde fries og hjemmerørt chilimayo, der med garanti er vanedannende. Søger du en Californisk burger oplevelse, er Burger GO et MUST TRY. Tjek menuen ud her

midwestern_diner_dinner.jpg

Originale burgere og de vildeste milkshakes

Man kommer ikke meget tættere på hjertet af USA end på The Midwestern Diner, som drives af Lulie og Sam Mamuti, der begge er vokset op i deres forældres diner i USA.

The Midwestern Diner byder på klassisk amerikansk morgenmad med fluffy pancakes, waffles og omeletter. Om aften kan man få snacks, burgers, og meget mere. Der slynges også vilde milkshakes over disken, som de kalder freakshakes, med donuts og guf ovenpå.

De anbefaler deres 'Boozy Freakshakes' med alkohol i, hvor man kan vælge mellem en Mudslide med Texas Vodka og Kahlua eller Kentucky Bourbon vanilla.

Sallies_8.jpg

Rejs tilbage til 1950’ernes originale cheeseburger og livsstil

På landevejen mellem København og Roskilde finder du Sallie's Restaurant & Snack Bar, som blev grundlagt i 1955 af amerikanske Sallie Zimmerhackel og er en ægte tidslomme tilbage til 1950'erne.

Indretning, stil og mad er nemlig fortsat som i 1950'erne​ – kraftigt inspireret af Sallie's opvækst i Denver, Colorado. Sallie importerede som den første cheeseburgeren til Danmark, og i dag er store dele af deres retter direkte inspireret af, hvad Sallie serverede dengang.

Her kan du få Sallie’s Original Cheeseburger, Spicy Hot Wheel Pepper Burger og forskellige steaks, fish'n'chips, pulled pork, Sallie’s American Style Barbecue Ribs og en række andre retter samt vegetarretter.