Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Portræt - Her finder du de bedste portrætter om kendte og ukendte danske mænd

Euroman har siden 1992 specialiseret sig i det velskrevne portræt. Måned efter måned har vi portrætteret både kendte og ukendte danske mænd. Vi har hængt ud med dem i timevis, været med til træning, på kontoret og i privaten for at forstå, hvordan verden ser ud gennem deres øjne. Hvorfor tænker og agerer de, som de nu gør?

Vil du forkæle dig selv med spændende, underholdende og velfortalt læsning? Så gå her på opdagelse i de mange portrætartikler, som vi har skrevet.

God fornøjelse!


vis
mere

Portrættet er en af journalistikkens klassiske urdiscipliner. Det er en stærk genre, som adskiller sig fra den almindelige artikel ved at bevæge sig mere ind i et litterært landskab. Portrætinterviewet bruger fortællemåder og virkemidler fra især film og skønlitteratur og skaber på den måde tekster, der fængsler læseren og giver en indsigt af en sjælden dybde i den portrætterede hovedpersons liv og tanker.

Euroman-klassikerne

I 1993 var artiklen med Michael Laudrup allerede sendt i trykken, da FC Barcelona-fodboldspilleren på det tidspunkt ringede vores journalist op og fortalte, at han havde en stor ændring til historien:

"Hej. Jeg ringede angående den artikel, du har skrevet. Vi bliver nødt til at lave nogle ting om. " 

"Jamen, det kan vi ikke nu. Den er i trykken, og du har jo godkendt den for lang tid siden. Hvad er der galt?"

"Kan du ikke regne det ud?"

"Nej, det kan jeg eddermanme ikke."


Lang pause fra Spanien. Og så chokket.

"Jeg spiller igen!"

Oprindeligt skulle interviewet handle om Laudrups stop på det danske landshold tre år forinden grundet uoverensstemmelse mellem ham og landstræner Richard Møller Nielsen. Men Laudrup ændrede altså mening og gjorde comeback i rødt og hvidt i 1993. Heldigivs fik vi rettet artiklen i trykken. På forsiden fik vi streget ordet 'er' over og tilføjet et 'var' i stedet, så der stod: 'Mihael Laudrup - Talentet var for stort til Danmark'. Læs hele portrættet her.

Af andre klassikere fra vores arkiv skal du heller ikke snyde dig selv for portrættet af komiker Casper Christensen, musiker og tidligere Sort Sol-medlem Peter Peter, fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen, fodboldspiller Thomas Gravesen eller Mads Bruggers alternative portræt af IT-millionæren Peter Asschenfeldt skrevet i jeg-form.

Nyere portrætter

Knap et år efter forfatteren og debattøren Mads Holgers død bragte Euroman et stort portræt af ham i anledning af, at han ville være fyldt 40 år i oktober 2017.

Journalist Jonas Langvad Nilsson havde gennem flere måneder interviewet Mads Holgers mor, hans lillesøster, kæreste og nogle af hans nærmeste venner for at fortælle historien om den kontroversielle mediepersonlighed, som tog sit eget liv i juli 2016, 38 år gammel. Det blev til portrættet 'Mit liv som Mads Holger', der er den længste artikel nogensinde bragt i Euromans historie.

Du kan også læse vores nyere portrætter af digter, instruktør og cykelkommentator Jørgen Leth, skuespiller Claes Bang eller reality-fænomenet Sidney Lee.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd, Musik, Fodbold, Medier, Landsholdet, Erhverv, Danmark og Stand-up