PRØV EUROMAN fra 23 kr. om måneden

Provence rosevinens højborg

Provence rosevinens højborg

I den sydfranske vinregion Provence bliver der næsten udelukkende fremstillet rosévin. 151,5 millioner flasker årligt nærmere bestemt. Men hvorfor lige her, og hvad har fået områdets pro- ducenter til at gå all in på sprød rosékarakter? Læs med, og bliv klogere.

Provence er ikke blot rosévinens fødested og Frankrigs største producent af de lyserøde dråber, men også det første sted i landet, der blev dyrket vin overhovedet. Takken kan vi sende til fønikerne, som bragte vinstokke med sig til Marseille for 2.600 år siden.

I dag er hele 90% af al vin produceret i Provence rosévin, og det er ikke tilfældigt. Klimaet og jordbunden passer perfekt til præcis de druer, som indgår i de ikoniske Vins de Provence Rosé. Faktisk til en sådan grad at vinene er den førende kategori af rosé på verdensplan.

De rette omgivelser

Solskin – og masser af det! Sådan lyder vejrudsigten det meste af året i Côtes de Provence. Somrene er varme, og vinden er kraftig og tør. Til vinens fordel. Vindstødene fra nordenvinden ”Mistralen” tørrer druerne efter regnskyl og holder sygdomme og parasitter væk, så vinproducenterne kan skrue ned for sprøjtemidlerne. Det betyder, at 19% af regionens drueproduktion er økologisk, mens tallet lyder på 9% i resten af Frankrig.

Hoveddruerne i Vins de Provence Rosé er Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvèdre og for at sikre, at den høje kvalitet går igen i hver eneste flaske, er der strenge krav til både dyrkning og efterbehandling. Eksempelvis foregår høsten altid om natten eller tidligt om morgenen for at forhindre, at de dyrebare druer bliver ødelagt af varmen.

Uformel med stil

Vins de Provence Rosé spænder fra sprød og tør til aromatisk og frugtig med noter af bær, citrus og andre eksotiske frugter. Det er derfor intet under, at vinene ofte serveres til lette sommerretter, kanapéer og skaldyr.

Men egentlig gør den store alsidighed i smagen, at de passer til en lang række forskellige lejligheder.

Eksempelvis er rosé kun blevet mere populært i takt med, at social dining-trenden har indtaget madscenen. De afslappede, men stilrene vine, der kommer i en bred pallette af lyserøde farver - lige fra fersken til laks og antik rosa - passer perfekt til uformelle måltider, festligheder og finger food. Med andre ord: enhver anledning hvor hygge og samvær er i fokus. Husk blot, at Vins de Provence Rosé altid bør nydes kølige ved 8-10 grader.

Provence har også en vinrute, som fortjener et besøg, når det engang bliver muligt - Se mere her.

Nedenfor kan du se otte af de udsøgte vine fra Provence.

Vin-1-3.jpg1. Côtes de Provence, Mathilde Chapoutier Grand Ferrage, 99,95 kr., Irma

2. Coteaux d'Aix-en-Provence, Domaine Pigoudet, 99,95 kr., MENY

3. Côtes de Provence, Château Sainte Roseline Kylie Minoque, 179,95 kr., MENY

Vin-4-6.jpg

1. Coteaux Varois en Provence, Estandon Vignerons Diamarine, 109,00 kr., Gludvin.dk

2. Coteaux d'Aix-en-Provence, Château Vignelaure, 89,95 kr., Nemlig.com

3. Côtes de Provence, Château Léoube Love by Léoube, 155,00 kr., Kjær & Sommerfeldt

Vin-7-8.jpg

1. Coteaux d'Aix-en-Provence, Domaine d'Eole, 139,00 kr., Løgismose

2. Côtes de Provence La Londe, Figuière Confidentielle, 249,00 kr., Otto Suenson