En såkaldt ”McGuffin” er det, der driver historien fremad i film og bøger.
Egentlig er den ikke nødvendigvis vigtig i sig selv, men hovedpersonerne kæmper om den. Det kunne være den sorte attachemappe med skinnende indhold i ’Pulp Fiction’, som John Travolta og Samuel L. Jackson er på jagt efter, men som filmseerne faktisk aldrig får lov at kigge med i.
I Steffen Jacobsens nye historiske thriller ’Karthago’, som foregår i krigens sidste dage i marts 1945, er historiens McGuffin et pengeskab i kælderen under Shellhuset i København.
Bombeskjold
Her ligger direktøren for nazisternes kernevåbenprogram, Werner Heisenbergs tegninger til konstruktionen af en atombombe. En bombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden. Helt frem til i dag.
”Jeg tænkte bare; hvor var det værste sted, Heisenberg kunne gemme sine tegninger – den hemmelige skat, som hovedpersonerne er på jagt efter,” siger Steffen Jacobsen. Hans svar blev Gestapos hovedkvarter, hvor hele toppen af den danske modstandsbevægelse sidder fanget på de øverste etager som et bombeskjold.
Kapløb mod tiden
I ’Karthago’ aktiverer russerne deres dygtigste agent: frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation Karthago. I et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil – og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden.
”Den ideologiske konflikt giver en god dynamik til historien. Det er vest mod øst, og John mod Asta, som jeg har gjort til sådan en Lara Croft,” smiler han: ”Men dybest set er det også en kærlighedshistorie mellem de to. Samspillet og den erotiske spænding skaber saft og kraft i romanen, så ’Fifty Shades of Grey’ gerne skulle fremstå som Jane Austen til sammenligning.”
Følge historien til dørs
Karthago udspiller sig fra 1945 og små tyve år frem, for parallelt med nedtællingen til bombetogtet i København følger man som læser to pensionerede amerikanske og russiske efterretningsofficerer, som mødes på en diner i 1976 og langsomt afdækker, hvad der blev af parret Asta og John efter krigen. På et tidspunkt i den kolde krig, hvor verden levede i skyggen fra kernevåben.
”Det gav mig mulighed for at følge historien helt til dørs. Et vind-eller-forsvind-greb, hvor de geopolitiske aktører sætter scenen helt frem til i dag, hvor vi igen oplever frygt fra atomtruslen. Vores nuværende situation bliver allerede kridtet op ved Jalta-konferencen i 1945, hvor Stalin mødtes med Churchill, som var beruset, og Roosevelt, der var alvorligt syg,” siger Steffen Jacobsen.
Jaget af russerne
Baggrunden var blandt andet, at de allierede i de sidste dage af Anden Verdenskrig iværksatte en tophemmelig operation bag fjendens linjer for at forhindre, at planer og videnskabsfolk fra det tyske atomprogram faldt i hænderne på de fremrykkende sovjetiske tropper. Tyske kernefysikere blev arresteret og evakueret ud af Tyskland – herunder Werner Heisenberg, direktøren for nazisternes kernevåbenprogram.
”De ville gerne anholdes, for de havde de sovjetiske tropper lige i røven. Og jeg havde masser af research, jeg kunne bruge fra dengang, jeg skrev ’Da blev jeg døden’ i 2017. Heisenberg var jo en nær ven af Niels Bohr, og derfor kunne jeg som forfatter tillade mig at flytte verdensbegivenhederne helt ind i et pengeskab under en bygning ved Vesterport i København,” siger Steffen Jacobsen.
Og således fik ’Karthago’ sin McGuffin.
Steffen Jacobsen er kirurg, Dr. Med. og overlæge, men har forladt lægegerningen for at hellige sig sit forfatterskab. Han fik i 2013 sit store gennembrud med ’Trofæ’. Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa, USA, Japan, Kina og Taiwan. Romanen ’Trofæ’ er blevet et stort hit og bestseller i blandt andet Sverige og Spanien.
