Ligesom jeg aldrig lærer at tænke med pikken, kommer I aldrig til at opleve PMS. Mænd har ikke et hormon, hvor de en gang om måneden får tuderen på. Det lærer I aldrig at forstå. Hvorfor var det lækkert at blive slikket på brysterne i går, når jeg hader det i dag? Man er lidt ved siden af sig selv, og det fortsætter bare for evigt. Men det er faktisk spændende at leve med.
En mand som Will Ferrell får mig til at grine. Har du set Anchorman- bloopers? Han ser jo for mærkelig ud, hans udseende er sjovt i sig selv med øjne, der sidder helt tæt, og så med fissekrøl på hovedet. Det samme gælder Zach Galifianakis i ’Between Two Ferns’.
LÆS OGSÅ: Udlandet kårer dansk model til den næste store ting
Det er sjovt at lave et interview mellem to bregner. En bregne i sig selv er jo en sjov plante. Og Bradley Pitts! Den slags humor kan jeg godt lide. Det mod, det kræver at være så dum. Det er så dygtigt.
LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li' hele 2014
Få dig et arbejde. Det er det bedste råd, jeg har fået. Jeg var lige kommet hjem fra New York, hvor jeg havde uddannet mig til skuespiller. Jeg følte, at jeg var kunstner, og jeg skulle lave kunst eller ingenting!
Jeg havde levet på en lyserød sky i to år og havde en følelse af at leve min drøm ud. Jeg syntes, at jeg var den bedste skuespiller i verden, og så kommer jeg hjem, og så siger folk: ”Hvem var du igen?” Jeg var 26, boede hos mine forældre og var miserabel.
Jeg lå i en seng og græd. På femtedagen satte min far sig på sengekanten og sagde meget blidt: ”Få dig et arbejde.” Det hjalp mig at have noget at stå op til. Jeg fik et arbejde på en salatbar og syntes i starten, at det var pinligt, når man selv føler, at der står skrevet i panden på én, at man skal spille Julie i ’Romeo & Julie’.
Men det hev mig op. Selv om man bare fejer fortov, hjælper det at have en kollega og få et klap på skulderen og en lønseddel. Ideerne kommer til én, når man ikke har tid til at tænke på sig selv.
Jeg var til et foredrag med en skuespillerinde på min skole i New York. Hun talte om de perioder i hendes arbejdsliv, hvor tingene stod stille, og hun pillede navle og græd over, at hun ikke havde noget arbejde. Hun var gået til en psykolog, der havde sagt til hende: ”Go help somebody else.” Det er et godt råd. Kom over det. Vær en god ven, en god kæreste, interesser dig for noget, læs en bog, besøg din farmor en tirsdag.
Jeg har lige været til en audition, hvor instruktøren sagde: ”Du får point for at fejle.” Det var den bedste motivator.
Bliv ven med Euroman på Facebook
Jeg har været besat af ulveøjne i lang tid, sådan nogle helt klare, blå øjne. Det er ligesom en hund, der har blå øjne, og hvor man ikke kan forstå, at den ikke har brune øjne, og man har nærmest lyst til at slå den, fordi den ser så flot ud. Sådan nogle øjne har min kæreste.
Det mest sexede ved en mand er hans hænder. Det har jeg helt gokkeren over. Der er noget med nogle hænder på et rat. En mand, der kører bil, er bare virkelig fræk. I det hele taget er mænd, der hviler i selv, sexede. Når de udstråler: ”Stor pik, lille pik, jeg er ligeglad, jeg har bare lyst til at bolle dig.”
Det er ligegyldigt, hvordan en mand ser ud, hvis han har noget pik over sig. Nogle mænd er omvandrende pikke.
Jeg snaver tit med Nikolaj Lie Kaas. Han ligner om nogen en stor omvandrede, rank pik. Jaja, vi kysser tit i mine drømme. Nogle gange er vi på settet, og så forelsker han sig i mig. ”Ikke igen,” tænker jeg i drømmen.
Så siger vi til hinanden: ”Jeg har også en kæreste, det går ikke, det her!” Så vågner jeg. Jeg har fortalt min kæreste om det: ”Nikolaj Lie Kaas ville have mig i nat.” Min kæreste tager det med ophøjet ro. Han siger bare ”Nå, o.k.!”
Jeg troede, jeg skulle finde en franskmand med krøllet skæg og en lille hat, som kunne ligge og tegne tegninger på et tæppe og lave øjne til mig. Og så finder jeg i stedet en høj mand i sejlersko, helt skæv i sin poloskjorte, en rigtig CBS-mand. Men som også kan ligge og lave tegninger på et tæppe. Sådan kan man blive overrasket.
LÆS OGSÅ: De bedste skud fra 'The Morning After'
Den 1. januar havde min kæreste og jeg fyldt en kæmpe bowle med chips. Vi lå derhjemme helt slapt og så en dokumentar om Kina. Der var en panda, som gnaskede bambus, og jeg lå der og spiste chips, som en panda spiser bambus. Så kiggede jeg op på min kærestes shawarmafjæs, der var helt oppustet af tømmermænd.
Han kunne næsten ikke se ud af øjnene, fordi de var så hævede. Lige der fik jeg en klump i halsen og var nær ved at få en skruechips fra Kim’s galt i halsen. Tænk, at man kan være så lykkelig. Det er et godt bundniveau for lykke.
Jeg tudede næsten over det. Jeg kunne ikke rumme, hvor hyggeligt det var. Det må være min definition på lykke: Hvor man stopper op og siger, vi lever. Det er nu, vi lever. This is it. Og så går der lige nøjagtig fire sekunder, og så har man glemt det igen. Så definitionen er vel, at man er lykkelig, når man er sulten for sjov?
Amanda Collin har bl.a. medvirket i tv-serien ’Sjit Happens’ på TV 2 Zulu og DR2-komedien ’Banken – New Normal’. Hun kan opleves i anden sæson af ’Banken’ og på teatret Mungo Park fra 1. august.
LÆS OGSÅ: 90'ernes supermodeller - hvordan ser de ud i dag?
LÆS OGSÅ: 16 danske bud på den næste Helena Christensen
LÆS OGSÅ: 5 sommerkvinder du ikke kan lade være at kigge efter

Foto: