Velkommen til det nye Euroman Premium – mere originalitet til dig

Astrid Smeplass
Foto: Kia Hartelius Styling: Agnes Buch. Hår & Make-up: Josephine Mai.

En kvinde vi kan li': Astrid Smeplass

Den 22-årige norske sangerinde Astrid Smeplass begyndte sin sangkarriere i den norske udgave af ’Idol’ i 2013. Siden droppede hun ud af gymnasiet og gik efter en professionel sangkarriere. I 2018 vandt hun ’Spellemann’-prisen, som er den norske pendant til Danish Music Awards. Hun udgiver sit første album i 2019.

Jeg kommer fra et vældigt lille sted, som hedder Berkåk. Det ligger oppe i fjeldet, så der er meget landbrug og mange bondegårde. Det er en by, hvor alle ved, hvem kusinen til onklen til fætteren er. Man ved alt om alle. De fleste kører rundt i store biler, og nogle gange skal man dreje skarpt den ene eller den anden vej for at undgå at ramme en elg. Jeg voksede op med min mor og far, min storebror og min farfar, der havde en lejlighed i vores kælder. I Berkåk findes der et lille musikmiljø, men det er sport og religion, som fylder det meste. Så da jeg var barn, spillede jeg meget fodbold, stod meget på ski og gik i søndagsskole.

Både min mor og min bedstefar spillede saxofon og trombone i det lokale korps. Selv begyndte jeg at spille tværfløjte i korpset, da jeg var seks år, fordi jeg syntes, det var så cool. Vi bar uniform og konkurrerede mod de andre korps. I USA bliver det ofte set som kikset at være i et korps, men i min by var der et stort miljø omkring det, og det var faktisk ret sejt. Da jeg var ni år, var jeg til et stort skandinavisk korpsmøde på Bornholm, og jeg kan tydeligt huske, hvor spændende det var at komme til Danmark og møde danske drenge. Vi var også ofte på familieferie ved Vesterhavet. Fordi vi kommer fra Norge med fjelde og fjorde, så virkede Danmark nærmest eksotisk. Alt var jo fladt, og der var strande, så det føltes som et meget fremmed sted.

Astrid S_01.jpg

Strik Ganni til 3.200 kr. Kjole Cecilie Bahnsen til 5.720 kr.

Jeg har fotografisk hukommelse, så jeg husker mest i billeder. Mit tidligste minde er min første optræden, hvor jeg var to år gammel. Der var blevet stillet en scene op i byen til noget, de kaldte ’Stjerne i sigte’. Alle børn kunne melde sig til med en sang, og der var over 200 tilskuere. Jeg havde et blåt pandebånd på og en blå jakke, som min mor havde strikket, og så gik jeg ellers i gang med at synge Abba’s ’Mamma Mia’. Jeg var helt stiv i kroppen, fordi jeg var så nervøs. Faktisk kan jeg altid huske, hvilket tøj jeg har på, når jeg optræder. Hvis mit band spørger: ’Kan I huske, dengang vi spillede i Berlin?’ eller hvis jeg snakker om den tur til Bornholm, så husker jeg tydeligt, hvad jeg havde på af tøj. Dér troppede jeg op i nogle korte, vildt røde khaki-bukser med tern og en hvid t-shirt fra H&M, hvor der stod ’Girl’ i militærprint.

For fem år siden var jeg med i den norske version af ’Idol’. Før det havde jeg overhovedet ikke haft nogen planer om at blive musiker. Jeg gik på idrætsgymnasium og brugte al min tid uden for skolen på at spille fodbold. Jeg spillede venstre back. Men en dag så jeg en reklame for programmet, hvor der stod, at de havde 10-års-jubilæum, og så meldte jeg mig til. Jeg vandt ikke ’Idol’, men jeg blev nummer fem. Det var dér, jeg vidste, at jeg ville leve af at lave musik. Bagefter fortsatte jeg i gymnasiet, og hver weekend tog jeg til Stockholm for at skrive sange og øve i studiet. Efter et år udgav jeg min første single, ’2AM’, og jeg prøvede at få det hele til at fungere med fodbold, skole og musik. Jeg var 17 år og boede alene i en lille studielejlighed, men alle de her forventninger fra både mine fodboldtrænere, mine lærere og mit pladeselskab gjorde, at det blev for hårdt.

Til sidst valgte jeg at droppe ud af gymnasiet og kun at fokusere på musikken. Længe var jeg meget i tvivl. Det er jo ret tabubelagt at droppe ud, og folk kan let se ned på det. Men i en periode havde jeg gjort alting 40 procent i stedet for at gå 100 procent efter noget, og det gad jeg ikke fortsætte med. Jeg kan huske, at jeg sagde til mine forældre: ’Jeg har det ikke godt, sådan som det er nu, og for at jeg skal have det godt, skal jeg vælge at fokusere på én ting. Enten må jeg droppe musikken og fokusere på skolen, eller også må jeg droppe skolen og fokusere på musikken.’ Alle omkring mig syntes, det var skørt, at jeg droppede ud af skolen, når jeg ikke engang havde en pladekontrakt eller havde udgivet noget musik. Men det gik jo heldigvis.

Astrid S_03.jpg

Jakke Sand Copenhagen til 3.200 kr. Kjole Baum Und Pferdgarten til 1.700 kr. Strømper Demoratique Socks til 90 kr. Støvler Dr. Martens til 1.695 kr.

Op til min første Europaturné i 2016 havde der været ekstremt meget hype på grund af mine høje streamingtal på Spotify. Men for mig var det jo bare tal. Jeg frygtede, at det hele var blevet kørt op til noget, det slet ikke var. At jeg ville komme ud, og så ville ingen, eller meget få, dukke op. Men altså … Jeg havde ikke noget begreb om, hvor mange, der kendte til min musik uden for Norge. Jeg blev enormt rørt og stolt over, at samtlige koncerter var udsolgt. Mine fans kom med gaver og tegninger, og de havde skrevet breve og digte. Efter en koncert i Los Angeles fik jeg også en vandrestok af en 30-årig mand. Han havde stået i en lang kø, og da det blev hans tur, stak han mig stokken og sagde: ’Jeg har brugt så meget tid på at lave den her til dig. Værsgo.’ Han havde selv formet stokken og ridset mønstrene. Det er nok det underligste, jeg nogensinde har fået.

Min største frygt er, at jeg ikke bliver taget seriøst som sanger. Hvis folk tror, at jeg bare er en Instagram-jente med over 400.000 følgere online. Ved én koncert i Norge sidste år fik jeg den følelse, og det er nok den værste oplevelse, jeg har haft med min musik. Der var ingen blandt publikum, der lyttede. Alle snakkede. Jeg synes sagtens, man kan gå op i tøj og make-up og vise det på sociale medier, uden at man skal blive taget mindre seriøst som kunstner af den grund. For nogle er jeg sikkert en Instagram-jente, der bare laver musik, men forhåbentlig er jeg for langt flere en kunstner, der deler ud af sit liv og sine interesser.

Hver jul og hver sommer, når jeg kommer hjem til Berkåk, står tiden stille. Der er stadig de samme røde og sennepsgule træhuse med grønne karme. Den samme fodboldbane, den samme skole, den samme bar, der kun har åbent hver anden lørdag, og den samme idrætshal. Ikke meget har forandret sig. Jeg kan nemt føle, at jeg ændrer mig af være på farten hele tiden ude i verden, og så er det rart at komme hjem til et sted, hvor tingene går langsomt, og hvor jeg altid vil være den samme, gamle Astrid.

Astrid S_02.jpg

Denimjakke Ganni til 2.500 kr. Top Cecilie Bahnsen til 9.360 kr. Bukser Cecilie Bahnsen til 14.190 kr. Strømper Demoratique Socks til 90 kr. Sneakers Adidas til 800 kr.

Se, hvad vi ellers skriver om: En Kvinde Vi Kan Li'