Foto: Mathilde Schmidt

En kvinde vi kan li': Gyrith Celilie Ross

Jeg var 14 år, til halbal i Jylland og blev antastet af en fyr, som indledte samtalen med følgende ord:

”Jeg har lige slået en prut, vil du med udenfor?”

Jeg stod helt paf. Halvdelen af mig syntes, at det var det klammeste og dummeste, jeg nogensinde havde hørt. Den anden halvdel af mig tænkte: O.k., hvis han vitterlig har slået en prut, er det jo meget pænt af ham at fortælle mig det, så jeg ikke skal stå i den – og samtidig vildt sjovt sagt. Jeg er stadig i tvivl, om det var en god scorereplik.

Jeg er vokset op i to forskellige verdener: I udlandet – bl.a. i Hongkong, hvor vi igennem min fars arbejde som ingeniør var udstationeret i mange år – og i Grindsted, en by med 12.000 indbyggere på en rigtig god dag.

Det er et sted, hvor du helst ikke skal skille dig ud. Som Esben Bjerre (tidligere ’Monte Carlo’-vært, red.) engang har sagt, kunne man som ung i Silkeborg vælge mellem at spille badminton eller dø.  I Grindsted kunne man spille håndbold eller dø.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Amanda Collin

Men hvor Esben var klog nok til at vælge badminton, valgte jeg at gå til voltigering, gymnastik på heste. Jeg har altid været hende, der stak ud. Men når jeg rejste til Hongkong – hvor jeg også stak ud, fordi jeg var en halv meter højere end mine klassekammerater – var det mere legitimt at skille sig ud. Vi var mange expats i Hongkong, så jeg fandt et fællesskab i at være den, der ikke passede ind.

Jeg har et ritual, når jeg ankommer til Hongkong. Jeg har mit helt eget spot. Det første, jeg gør, er at sætte mig ved trapperne ved kulturhuset i Kowloon med en Vita Mango Juice, som jeg fik med i madpakken som barn. Så falder der ro over mig.

Alle de store spørgsmål i mit liv, fra karrierevalg til parforhold, har jeg tænkt over der, mens jeg har set solen gå ned over Hongkongs skyline. Det gælder også forholdet til min far, som døde, da jeg var 16. Noget af det dukker op igen, når jeg er der.

Det er et liv, hvor jeg lærte, at man selv skal sørge for, at tingene sker. Det har gjort mig selvstændig. Og givet mig mod. Jeg er ikke sikker på, at jeg som barn havde turdet lave gymnastik i tætsiddende heldragt på en hest, hvis ikke jeg havde gjort mig de erfaringer. Hvorfor skulle jeg undlade at gøre det, bare fordi folk syntes, det var latterligt?

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li: Stephania Potalivo

Jeg ville så mange ting på én gang, at det til sidst gik op for mig, at jeg skulle være journalist. Der får du et indblik i alle mulige faggrupper. Jeg havde en kæreste, som gik på Journalisthøjskolen.

Han var tit lidt langsom til at komme ud af starthullerne med sine artikler, så jeg endte med at skrive en masse af hans artikler for ham. Det gik op for mig, at det var sjovt, og at det kom nemt til mig. Så jeg tænkte: ”Hvorfor søger du ikke bare?”

Jeg var nervøs til at begynde med. Jeg har altid været interesseret i politik, men jeg har aldrig været politisk aktiv. Jeg havde det svært med de der selvhøjtidelige journalisttyper, der skal ud at vælte regeringer.

Jeg hadede faktisk første semester på Journalisthøjskolen på fuld skrue. Min måde at tackle det på var ved at være rebelsk. En dag skulle vi skrive et essay over en bog, der var på pensum.

Det var noget af det mest åndssvage, jeg nogensinde havde læst. Især fordi den var skrevet af en underviser på Journalisthøjskolen og oven i købet var udgivet på skolens eget forlag.

Det var for åndssvagt og indspist, at den var på pensum. Jeg var rasende og skrev, ikke et essay, men et to siders skriv om, hvor latterligt jeg syntes, det var, at jeg skulle læse den bog.

Vi havde en ekstern underviser, som må have været ret tolerant, for hans reaktion var, at den kritiske indstilling var præcis derfor, jeg skulle være journalist. Jeg blev hurtigt engageret i studiet og fandt ud af, at der også var andre mennesker, der ikke nødvendigvis skulle på Christiansborg-redaktionen eller havde læst alt gonzojournalistik.

Jeg hader peberfrugter. Hader dem! Jeg kan tale om mit enorme had til peberfrugter i meget lang tid. Smagen er forfærdelig. Grønne, røde, gule peberfrugter skal bare sejles langt ud af verden. Jeg har altid næret et had til grøntsager, som overdøver alle andre smagsindtryk.

Tag en sandwich med skinke, ost, salat, agurk etc. Kan du ikke lide agurk, piller du bare agurken ud, og du kan med sindsro spise din sandwich. Men har der været peberfrugt i blandingen, så kan du pille den ud, og smagen vil blive hængende som en stædig igle. Peberfrugt er en urimelig grøntsag.

Der er mange ting, jeg finder sexede ved mænd. Jeg kan godt lide, når en mand er rolig og hviler i sig selv. Mænd med dybe stemmer er sexede, fx en mand som Josh Hartnett. Jeg har også en underlig ting med mænd med ar i ansigtet. Det gør dem markant mere sexede.

Det fortæller en historie, og den historie får jeg straks lyst til at vide noget om, fordi jeg er meget nysgerrig. Det er lige meget, om det er, fordi du er faldet ud af tremmesengen, eller fordi du er blevet skudt ligesom 50 Cent. Jeg vil gerne vide hvorfor.

Det største turnoff ved en mand er, hvis han ikke har fulgt nok med i skolen. Min trackliste af mænd er ikke nødvendigvis de smukkeste mænd, men det har altid været mænd, som havde noget interessant at byde på. Et vaskebræt eller et flot smil er sexet, men det er perks. Hvis det skal være mere end en aften, skal der mere til. Det er det, som gør sex fed tre år efter.

Jeg faldt for min kærestes ro. Jeg er ikke den nemmeste at være sammen med, for jeg er ikke den needy type. Alle mænd vil gerne føle sig som den klippe, pigen kan putte sig ind til. Men der kan gå lidt lang tid imellem, at jeg viser tegn på, at jeg har brug for, at han er der. Men det har han lært at leve med. Det er enormt sexet, at han kan rumme det. Og så er han sjov. Det er vigtigt. Det bedste er nok, at jeg ikke kan køre rundt med ham. Han er lige uimponeret.

Den første aften, vi var sammen, sagde han: ”Jeg er sikker på, at du kan sige et hvilket som helst ord på en sexet måde.” Jeg lænede mig ind til ham og hviskede: ”Krantruckfører.” Vi har været sammen i seks år.
 
Gyrith Cecilie Ross er journalist og vært på Alpha Omega på P3.

LÆS OGSÅ: 16 danske bud på den næste Helena Christensen

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Ulrikke Toft Simonsen

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Missé Beqiri

Se, hvad vi ellers skriver om: Smukke Piger