På Euroman kan vi li’ kvinder. Vi kan lide jeres bryster, og vi kan lide jeres baller. Det har vi aldrig lagt skjul på.

Men i løbet af 2016 begyndte vi at lade de kvinder, der medvirker i vores faste pinup-format, være mere påklædte end tidligere. Det har vi gjort for at give mere opmærksomhed til det, kvinderne siger, og til de erfaringer, de har gjort sig i livet. Den del af kvinden er nemlig mindst lige så sexet.

Her har vi lavet en lille kavalkade, hvor du kan du se, hvad kvinderne, vi kunne li’ i 2016, havde på hjerte.

Og hvis du skulle blive nysgerrig efter at høre og se mere til den enkelte kvinde, så klik blot på hendes navn, så havner du på den oprindelige artikel med hende.

Le Gammeltoft er radiovært og dj. Hun arbejdede en årrække på P3 og P6 og var bl.a. vært på ’Smag på P3’ og ’Unga Bunga’. I 2008 stiftede hun pladeselskabet Sound of Copenhagen med Kjeld Tolstrup. I 2014 etablerede hun heartbeats.dk:

”Jo stærkere vi kvinder synes at være, jo mere sårbare er vi. Kvinder som mig selv, der galopperer derudad med paraderne oppe, har også brug for et kram. Det er en ting, mænd aldrig rigtig har fattet.”

Sara Jin Smidt, 30, er chefredaktør for magasinet Fit Living, har bloggen healthyskinnybitch.dk og er holdtræner i fitness.dk:

”Det har taget mig mange år at blive tilfreds med min krop. Jeg har ikke særlig store bryster, men det er o.k. Da jeg vejede 15 kg mere, brugte jeg en dobbelt D-skål. Nu har jeg snarere to hammerslag i ryggen – men jeg vil meget hellere have dem og den krop, jeg har nu, end veje 15 kg mere.”

Xenia Lach-Nielsen (født 1971) er skuespiller og sanger. Hun har medvirket i både film, teaterstykker og musicals og har også udgivet to album, ’Velvet Apple’ og ’Trash of Gold’:

”Jeg mødte min mand (skuespilleren Peter Gantzler, red.) til en casting på Filmskolen. Jeg havde aldrig mødt manden før, men jeg kunne ikke gennemføre castingen. Der var nogle replikker, der skulle fyres af, men jeg kom til at grine. Hver gang jeg kiggede ind i hans øjne, brød jeg fuldstændig sammen. ”Tag dig dog sammen!” tænkte jeg. ”Hvad sker der?” Jeg husker, at han havde nogle meget lyse blå øjne og lyst sommerhår. Da vi var færdige med scenen, cyklede vi sammen fra skolen, og jeg tænkte: ”Ham der skal jeg have børn med.” Det var helt klart.”

Signe Molde. 39 år. Journalist og tv-vært:

”Den dårligste vittighed, jeg altid hiver op af posen, hvis jeg ikke kan finde på andet, lyder: ’Har du hørt, at det er usundt at være lesbisk? Det er, fordi man har fundet ud af, at man får for meget slik og for lidt jern.’ Den er vildt dårlig. Og også lidt sjov.”

Mette Østergaard. 36-årig chefredaktør for TV2 News:

”Hvis manden ikke tager teten, tager jeg den selv lynhurtigt. Jeg kan ikke lade være. Mange kvinder kan lide en gentleman, fordi han gør det, som kvinder godt kan selv. Det er o.k. at holde døren, skænke vinen og følge kvinden hjem fra fest, for det kan vi godt gøre selv. Det er gestussen i det. Jeg synes, at ligestillingsdebatten ofte forfladiger det aspekt. Ligestilling handler om lige rettigheder. Ikke om høflighed.”

Hun er mor, model, kæreste med Remee og temmelig populær på Instagram. I skrivende stund har Mathilde Gøhler 871.000 følgere, og det kan vi godt forstå.


22-årige Ida Praetorius er solodanser på Det Kgl. Teater. Hun slider 10-15 par håndsyede balletsko op om måneden:

”Dansere er fysiske. Vi kender nogle gange hinanden kropsligt, før vi kender hinanden personligt. ”Nå ja, ham der? Han er lidt stærkere i sin højre arm end sin venstre.” Det ved jeg nogle gange efter træning om en partner, inden jeg overhovedet ved noget om ham som menneske. Vi hænger meget op ad hinanden og rører ved hinanden. Jeg har haft veninder, som lidt for sjov spørger: ”Er alle bare sammen med hinanden i dansemiljøet?” De kan slet ikke finde ud af, hvad der foregår. Vi er bare meget touchy af natur, fordi vi hele tiden arbejder med hinanden og ikke har særlig meget tøj på til prøverne.”


Ellen Hillingsø, 49 år. Uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1994:

”Min datter spurgte mig som otteårig: ”Mor, har du nogensinde givet nogen et blowjob?” Så er det helt o.k. at lyve.”

Lotte Thor Høgsberg, 45, er pressechef hos BC Hospitality Group A/S, der bl.a. ejer Bella Center, Forum og hotellerne AC Bella Sky, Crowne Plaza Copenhagen Towers og Marriott i København. Tidligere har hun bl.a. været vært på TV 2, TV3’s sportsredaktion og Superliga-programmet ’Onside’, TV 2 Sporten samt med til at starte DR’s nyhedskanal DR Update:

”Hvor er du dygtig til dit job” eller ”Må jeg ikke købe dig en drink?” Jeg har fået begge scorereplikker, og ingen af dem er originale. Men det værste er, når mænd i dag siger til mig: ”Nej, hvor holder du dig godt.” Det er altså ikke en fed kompliment! Jeg ved godt, at det er sødt ment, men så ville jeg ønske, at de bare siger, at man ser godt ud.”

Michaela Theibel, 24 år, model og ansat i marketingbureau:

”Hvis jeg skulle pointe én mand, der er perfekt i mine øjne, må det være Al Pacino - specifikt i filmen Scarface i scenen, hvor han og Michelle Pfeiffer står på en natklub, og han siger: "Now you're talking to me, baby. That I like. Keep it coming," og hun svarer: "Don't call me "Baby". I'm not your baby.", hvor han afsluttende siger: “Not yet, but you gotta give me some time”. Der er noget ekstremt determinant over det, som jeg synes er utroligt charmerende og mandigt. Sidst, men ikke mindst, har jeg en kæmpe svaghed for en markant kæbemuskulatur og markerede skulderblade, sådan helt generelt. Det er et must.”

Tina Müller er sportsvært på DR med en fortid på Viasat og TV 2 Sport. Hun har spillet fodbold i Ringsted IF, hvor talentet rakte til at blive sjællandsmester en håndfuld gange:

”Jeg glemmer aldrig, da jeg interviewede Kasper Risgård live i vores studie på Aalborg Stadion. Der var helt stille, næsten alle tilskuerne var gået hjem. Vi var i gang med nedtakten til udsendelsen, da en fan pludselig råbte, så det kunne høres på hele stadion: ”Tina Müller, jeg vil føde dine børn!” AaB havde lige tabt, og der stod Risgård og skulle være helt vildt alvorlig omkring nederlaget. Vi knækkede sammen af grin.”

21-årige Katie Keller udgav debutsinglen ’Eller ik’’ i november 2015. Hendes debut-ep udkommer i løbet af 2016.

”En kvinde skal forføres med selvtillid uden at være cocky. Hvis vi allerede er i sengen, siger måden, han bruger hænderne på, rigtig meget. Jeg er fuldstændig solgt, hvis han finder den fine balance mellem, at det er lidt rough, men samtidig kærligt og blødt. Sex er den bedste måde at holde gnisten i live i et forhold. Gør nye ting hele tiden. Jeg har gjort nogle rimelig vilde ting med min kæreste for at holde liv i vores forhold. Og jeg kan sige, at det virker.”

Freja Wewer skriver bloggen frejawewer.com og er model. Hun har 90.000 følgere på Instagram:

”Fyre, der tager for mange selfies, tænder mig af. Der må være et eller andet galt på den anden side, hvis man har så stort et behov for at vise sig frem. Jeg ved godt, at det lyder vildt dobbeltmoralsk, for jeg tager jo selv masser af selfies. Jeg synes bare ikke, at det er sexet, når en fyr går for meget op i, at hans Instagram og selfies står knivskarpt, og tager billeder af sit outfit ind i spejlet. Nej, nej, nej! Det bliver for forfængeligt. Mænd er pænere uden skæg.”



Marie Boda er en 20-årig skuespiller. Hun har blandt andet medvirket i ’Kvinden i buret’ og ’Sorgenfri’:

”Hvis man er på en date, er det den, der hiver kortet først frem, der betaler. Men det skal ikke være et regnskab, det skal ikke være noget, man snakker om. I skal ikke sidde der og kigge underligt på regningen og derefter på hinanden. Den skal bare ud af verden. Når det er sagt, er der ikke noget mere irriterende end typen, der, efter at man har kørt sit kort igennem, lidt ’forsinket’ står og vifter med sit eget kort.”

Joy Frederikke Rothausen
 Lundgreen er 21 år og model:

”Der kom engang en fyr hen til mig på en bar og sagde: ”Har du en god forsikring? Du har lige lavet en bule i mine bukser!” Alle scorereplikker er dårlige, men jo mere vulgære, desto dårligere er de! Han sagde det med et glimt i øjet, men stadig ikke nok til, at man kunne grine af det.”

LÆS OGSÅ: Her er de mest sexede øjeblikke i 2016

LÆS OGSÅ: Amalie er 15 gange verdensmester i bordfodbold

LÆS OGSÅ: 11 kvinder vi kunne li' til Musik i Lejet