Foto: Henrik Adamsen

En kvinde vi kan li: Josephine Mai

Jeg blev kåret til Årets Sminke-dukke og Årets Røv, da jeg gik på Ølgod Efterskole. Jeg var sur over det dengang. Men på den anden side: Det var jo ikke helt ved siden af. 

Jeg faldt for min kærestes ro og selvsikkerhed. Han fik mig til at slappe af. Det er der ikke mange mænd, der kan. I starten af vores forhold kom jeg hjem en dag efter job, super træt, sur og med hovedpine.

Jeg kunne slet ikke overskue noget og ville helst bare være alene. Han spurgte, om jeg ikke ville have lidt hovedbundsmassage. Jeg mødte ham nytårsaften til en middag sidste år og tænkte med det samme: ”Fuck, hvor er du lækker. Dig skal jeg have fat i.” Vi sad ved hver sin ende af bordet og sendte hinanden blikke under middagen. 



Jeg har en god veninde på 40, som jeg lærte at kende, fordi hun og hendes to børn kom i salonen, da jeg arbejdede der. Hun kiggede i sladderblade, som man jo gør, når man er til frisør. Og snakken faldt på, hvor uretfærdig og hård pressen og særlig sladderbladene kan være.

Så nævnte hun den indiske filosof Jiddu Krishnamurtis råd: Den fineste form for intelligens er at betragte uden at dømme. Både sig selv og andre. Det er jo ikke udtryk for ikke at have en holdning til rigtigt og forkert, men til gengæld at vide, at man ikke er sat her på jorden for at være dommer over andre. 

LÆS OGSÅ: Alle de bedste skud fra 'The Morning After'

Du når langt ved at vise oprigtig interesse for en kvinde. Og være til stede. Der er ikke noget værre end utålmodige mænd, der går for hurtigt frem. Der er mænd, hvor det er så tydeligt, at de ikke er interesseret i, hvad du siger. De vil bare gerne i seng med dig.

Jeg var i New York med fem veninder. Vi sad på en sky bar og fik en masse drinks, vi gik all in. På et tidspunkt kom en lille gruppe herrer over til os. De viste sig at være tidligere professionelle basketballspillere.

Vi snakkede med dem et kvarters tid. Det var hyggeligt, der var ikke så meget flirt over det, og de gik tilbage til deres bord. Da vi skulle til at gå, gik vi op til baren for at betale, men det viste sig, at de havde betalt vores regning. Det var vildt, for vi havde arbejdet en stor regning op.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li: Stephania Potalivo

Min første reaktion var: I skal da ikke betale vores drinks! Men der var intet lummert i det, det var ment som en fin lille gestus. Det var så overskudsagtigt. De havde slet ikke sagt noget til os og var selv på vej ud ad døren. I Danmark er fyrene mere købmandsagtige, der ligger det mellem linjerne, at man skal snakke en masse sammen, hvis man accepterer en drink.



Det er grunden til, at jeg normalt siger nej tak til drinks i København. Jeg har ikke lyst til at føle mig forpligtet til at tale med et menneske, jeg ikke kender. 

Jeg elsker festivaler, selv om jeg kom sent i gang med Roskilde. Jeg troede ikke, at det var noget for mig, det harmonerer ikke så godt med billedet af sminkedukken. De fleste af mine venner sagde: ”Det overlever du ikke! Du er der i halvanden dag, og så skal du hjem og i bad.” Men hver gang er jeg endt med at blive der ugen ud. Man skal være lidt beskidt på Roskilde. 

27-årige Josephine Mai er hår- og makeupartist for Unique Creatives. Hun har stylet modeller som Nina Agdal og Josephine Skriver og medvirket på  adskillige forsider for bl.a. Euroman.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': P3-vært Gyrith Celilie Ross

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li: Ulrikke Toft Simonsen

LÆS OGSÅ: Danmarks fem smukkeste sommerkvinder på Instagram

Se, hvad vi ellers skriver om: Smukke Piger og Kvinder