En kvinde vi kan li’: Petra Kleis

(Billederne er udvalgt fra Petras egen Instagram-profil). Jeg var 24 år, da jeg besluttede, at jeg ville være fotograf. På det tidspunkt læste jeg dansk i Aarhus, og jeg hadede det virkelig. Det var mig og 28 blondiner, der kun gik op i tasker og neglelak. Jeg var kun begyndt, fordi jeg var gået i panik over, at jeg ikke var i gang med en uddannelse, og fordi det var det eneste studie, jeg kunne komme ind på. Efter et halvt år gik det op for mig, at jeg var nødt til at finde på noget andet. Det eneste, jeg vidste, var, at det skulle være noget kreativt. Jeg havde ingen erfaring med foto og kunne intet med et kamera. Men min fætter i København kendte en fotograf, som arbejdede i et studie, hvor de manglede en elev, så jeg tog derover og blev ansat med det samme. Den person, jeg har været mest nervøs for at fotografere, er L.O.C. Jeg skulle skyde ham til forsiden af et magasin, der hed Poplick, og det var et nytårsnummer, så han skulle stå i jakkesæt og sprøjte champagne. På det tidspunkt havde han en ting med, at der kun var én fotograf, som måtte fotografere ham, fordi han havde haft en rigtig dårlig oplevelse med et photoshoot. Men jeg kendte den fotograf, og han sagde god for mig, så jeg fik lov alligevel. Da jeg ankom til Pumpehuset, hvor vi skulle fotografere, var jeg rystende nervøs. Jeg var bange for, at han ville være helt umulig at have med at gøre. Men da jeg mødte ham, viste han sig at være sød og venlig, og photoshootet forløb helt uden problemer. Men jeg ved faktisk ikke, hvad han endte med at sige til billederne. Jeg kan næsten altid charmere folk, hvis de virker utrygge ved at skulle fotograferes. Det er vigtigt at få dem til at føle sig tilpas og trygge. Ofte har jeg ret dybe samtaler med dem, jeg skal fotografere, selv om vi kun har kendt hinanden i løbet af få minutter. Hvis man deler noget personligt med hinanden og ikke bare taler om vejret, opstår der en tillid, som jeg tror gavner fotograferingen. Men det lykkes ikke altid. Da jeg skulle fotografere The xx til Soundvenue på Scandic Hotel i forbindelse med, at de havde spillet i København, kunne jeg slet ikke trænge igennem. De var så vant til presse og fotografer, at jeg tror, de var immune over for min small talk. Der stod bare tre, introverte musikere, som nærmest gemte sig bag hinanden, fordi de ikke havde lyst til at blive fotograferet. Vi havde ikke meget tid, og hver gang jeg bad dem om at gøre noget, svarede de: ”I’d rather not.” Det blev ikke særligt godt, men jeg tror i virkeligheden, at det var en værre oplevelse for dem, end det var for mig. Jeg hader selv at blive fotograferet. Først og fremmest synes jeg bare, at jeg er virkelig ufotogen. Men jeg er også et kontrolmenneske, og når man lader sig fotografere af en anden, er det et kæmpe kontroltab. Jeg tror i virkeligheden, at langt de fleste mennesker synes, at det er ubehageligt at blive fotograferet. Derfor kan det også være en god ting, at jeg selv kan relatere til den følelse, når jeg skal fotografere andre. Når jeg tager billeder af mig selv, er det ofte uden ret meget tøj på. Det skyldes, at jeg gerne vil være med til at vise, at kroppen er noget helt normalt, man gerne må vise frem, og ikke noget, man skal gemme væk eller skamme sig over – uanset hvordan man ser ud. Jeg synes, at vi har en tendens til at behandle kroppen som noget farligt, og jeg synes, at det er så langt ude, når kvinders brystvorter bliver censureret på Instagram. Det vil jeg gerne gøre op med. Jeg har fotograferet virkelig mange kvinder til ’En kvinde vi kan li’ i Euroman. Men den, jeg husker bedst, er Cathrine Widunok Wichmand. Det gjorde stort indtryk på mig, at hun hvilede så meget i sig selv. Da jeg skulle fotografere hende, havde hun lige gennemgået fertilitetsbehandling og havde ar på kroppen. Alligevel kunne man mærke, at hun virkelig var stolt af sin krop. Hun gik for eksempel meget op i, at vi ikke retoucherede hendes strækmærker væk. Mit mest markante personlighedstræk er, at jeg ikke kan sidde stille. Jeg er utroligt dårlig til at slappe af. Jeg løber rundt, jeg har altid gang i projekter, og jeg stresser ofte folk omkring mig, fordi der hele tiden skal ske noget. Min kæreste kan godt synes, at det er irriterende, men han kan også godt lide, at jeg er effektiv. Hvis vi skal have malet en væg, har jeg nærmest gjort det, han har nået at beslutte sig for en farve. Forfængelige mænd er det værste i hele verden. Jeg vil langt hellere en mand med topmave, der spiser godt, end en mand med vaskebræt, som bor i fitnesscenteret. Jeg synes, at forfængelighed sender et signal om, at en mand går op i de forkerte ting. Det er altså ikke fedt, hvis en mand bruger længere tid foran spejlet, end jeg selv gør. Det hænger nok også sammen med, at jeg ikke selv går op i make-up, shopping og andre meget typiske feminine ting. Jeg er ikke en girly-girl. Jeg arbejder ofte sammen med en art director, der siger: Det hele skal nok gå. Det er banalt, men det er det bedste råd, jeg har fået. Særligt da jeg var yngre, kunne jeg gå i panik over selv de mest åndssvage ting. Men det er heldigvis blevet bedre. Jeg tror, at det hjalp at få børn. Så får man automatisk hovedet lidt ud af røven på sig selv. Den eneste gang, jeg for alvor har følt, at jeg var i livsfare, var en gang, jeg var med min familie ved Vesterhavet. Vi tog på stranden for at bade, og på et tidspunkt var jeg alene i vandet, mens de andre stod inde på stranden. Bølgerne var virkelig voldsomme den dag. Da jeg skulle op af vandet, kunne jeg pludselig mærke understrømmen trække i mig. Hver gang jeg forsøgte at bevæge mig, blev jeg trukket ned under vandet. Imens væltede bølgerne bare ind over nakken på mig. Fornemmelsen af ikke at kunne gøre noget fik mig til at gå i panik. Jeg husker ikke hvordan, men til sidst lykkedes det mig at komme fri. Da jeg kom ind til min familie på stranden, var jeg helt ude af den. Men de forstod det ikke og grinede bare, selv om jeg prøvede at forklare dem, at jeg havde været tæt på at drukne. Den oplevelse har virkelig givet mig respekt for havet. Man hører jo om tyske turister, der drukner derovre hver sommer. Min bror var involveret i en alvorlig togulykke som 15-årig og mistede begge ben. Han kom sig aldrig rigtig over det og blev psykisk syg. Det tog meget hårdt på min familie. Mine forældre var nødt til at bruge meget energi på ham, så jeg måtte passe på mig selv i en ung alder. Livets alvor gik nok op for mig lidt tidligere end de fleste andre 13-årige. Det, der skete med min bror, er tragisk, men det har også lært mig at have empati for næsten alle. Når jeg ser en hjemløs eller en narkoman, tænker jeg altid, der har været et liv inden. De sidder der af en grund, og måske er det ikke kun deres egen skyld.

En kvinde vi kan li': Ibi Makienok

En kvinde vi kan li': Linnea Berthelsen

En kvinde vi kan li': Cathrine Widunok Wichmand

Mark Cho: ”Lær at købe, men lær også at sælge. At eje ure er den bedste måde at berige sig selv med nye oplevelser på”

Kenn Hansen: ”Af alt det lort, jeg nåede at lave som dommer, så var det måske min bedste indgriben overhovedet”

Redaktionens modefavoritter: Et alternativ til arbejdsjakken og en pung til det vigtigste

Se Mikkel Braginskys biler gennem karrieren

Sådan kommer du i gang med dit digitale abonnement

Det viser sig, at der er én altoverskyggende ulempe ved at boykotte VM

Er der noget mere irriterende end folk, der med næsen i sky fortæller alt og alle om deres boykot af Qatars skandaliserede VM-slutrunde? Det skulle da lige være folk, der får løn for at skrive en hel, navlebesk…

”I Danmark går folk amok, når de ser mig, og det er jeg egentlig lidt dårlig til”

Med firkantet kæbe, iver i benene og folkets brøl i ryggen blev han ansigtet på herrelandsholdets fodboldrevolution. Ukuelig og ustoppelig, akkurat som sommerens magi og mani, der fyldte gader og stræder og tøm…

Vil du køre på strøm? Sådan finder du den rigtige elbil til dine behov

Skal du have en ny bil, skal den være elektrisk. Måske kombineret med en benzinmotor i en plug-in hybrid, men optimalt set fuldt ud elektrisk. Christian Grau guider dig her til at vælge den rigtige elbil på et …

Mads Brügger om fornøjelsen ved at bide sig fast, superskurken Doktor Maxwell og bodyguards i Afrika

Den bogaktuelle chefredaktør er seneste gæst i 'Sidelæns'.

Claus Steinlein er med sine designerbriller og tandpastasmil billedet på FC Midtjyllands store visioner

Siden Claus Steinlein i 2012 blev udpeget som administrerende direktør i FC Midtjylland, har han med stordrømmende visioner og kække bemærkninger gjort sig bemærket som en karakter, som den gængse danske fodbol…

Få styr på toppen: Her er den store hårplejeguide for nybegyndere og letøvede

En god hovedbundspleje er langt mere end en velduftende shampoo og en forfriskende skin-fade hos barbershoppen hver tredje uge.

Nyt afsnit af 'Arbejdstitel': Med Kasper Hostrup

Indehaver af herretøjsbutikken Goods på Østerbro, Kasper Hostrup, er gæst i det nye afsnit af Arbejdstitel.

Hvornår lever Eriksen, Mbappé og de andre stjerner op til deres ansvar?

Når snakken falder på VM i Qatar og fodboldens øvrige uhyrligheder, er spillerne hurtige til at gøre sig til ofre. Men topspillerne kan ikke længere løbe fra, at også de har aktier i skandalen, mener Euromans k…

Nyt afsnit af ’Watch Me’: Anders Breinholt og Brian Lykke jagter gode vintage-ure i Tyskland

I det nye afsnit af ’Watch Me’ er ur-redaktør og vært Brian Lykke taget på bilferie til Tyskland med vennen og tv-værten Anders Breinholt i jagten efter de bedste vintage-ure. Der er dog ét benspænd: Urene må i…

Danske Tobias Lindholm er aktuel med Netflix-filmen 'The Good Nurse': ”True crime er ikke en kunstform. Det er bare fortabt i mørket, porno uden indhold”

En enorm skattegæld lagde kimen til en overmenneskelig arbejdsiver, der har katapulteret Tobias Lindholm op i en international liga af manuskriptforfattere og instruktører. Nu er han aktuel med Netflix-filmen ’…

Andreas Karlsson er direktør i Sticks'n'Sushi og har 230 rejsedage om året: "Balancen mellem arbejde og fritid er ikkeeksisterende for mig, men jeg ville ikke lave det om"

Direktør i restaurantkæden Sticks’n’Sushi Andreas Karlsson bor med sin kone Anna og deres hund en lille times kørsel syd for London. Hjemmelivet i den store villalejlighed i en 150 år gammel victoriansk bygning…

Nederlagets mange ansigter

Radikale Venstre tabte og græd, Dansk Folkeparti tabte med begge arme i vejret. Førstnævnte kan komme i regering, sidstnævnte uden for politisk indflydelse. Vi var til valgfest hos de glade tabere.

To af medielandskabets mest betydningsfulde figurer har slået sig sammen, 30 år efter de arbejdede sammen for første gang. Men hvorfor lige nu?

Hvad kan Casper Christensen og Mikael Bertelsen lære af hinanden? Det har vi talt med dem om, og det handler om ærlighed, venskab, mod, utilstrækkelighed og Gud. Og en lillebitte løgn.

Fra 'Pusher' til Guldpalmen: Zlatko Burić har lavet årets mest uventede comeback

Det er snart 30 år siden, at Zlatko Burić, en før det totalt ukendt kroatisk skuespiller, med ét blev kult som narkogangsteren Milo i ’Pusher’. Men hvor har han været i alle de år, der siden er gået? Og hvad sk…

Går verden ad helvedes til? Svend Brinkmann har svaret på alle dine bekymringer

Pandemi, krig i Europa og en klimakrise, der brager derudaf. Verden er af lave, og danskernes mentale helbred er i frit fald. Det er tid til en statusrapport, og hvem bedre til at give den end Svend Brinkmann, …

Peter Sommer: ”Jeg vil gerne ligne en amerikansk pensionist, der sidder og venter på at dø i Florida”

Vi har kåret musiker Peter Sommer til en af Danmarks bedst klædte mænd. Sommers brug af klassisk herretøj er forfriskende og aldrig kedeligt. Han formår på fornemmeste vis at kombinere dyre Prada-sportsjakker m…

Gilli er landets største popstjerne, men holder sig langt fra rampelyset

Sidste år var Gilli landets mest populære musiker. Det var han også året før det. Og året før det. Men du ser ham ikke. Hverken på gaden eller i dit fjernsyn. Du har hørt hans musik hænge insisterende i luften,…

"At vokse op i et alkoholikerhjem og siden da uden en far har lært mig at navigere i kaos"

Da russerne bankede på Kyivs port, og størstedelen af de udsendte journalister pakkede taskerne og rejste hjem, stod Rasmus Tantholdt fast. På sin egen sikkerhedsvurdering og på missionen om at dække krigens ræ…

Alle kigger på Kasper Asgreen: Derfor er han en af verdens bedste cykelryttere

Kasper Asgreen har aldrig været noget indlysende talent på en cykel, aldrig væltet sig i sejre. Men en forårsdag i fjor satte han verdenseliten til vægs og sejrede i brostensklassikeren Flandern Rundt. Og nu må…

Da Jesper Buch tjente sin første million, rejste han sig op og fik en hel café i London til at klappe

Jesper Buch har prøvet det hele. Han har bygget store forretninger op, arbejdet i døgndrift og bevist sine evner til at få folk med, når han kaldte. Men “kickass”-mentaliteten og de mange arbejdstimer har sat s…

”Nogle mennesker synes ikke, at popmusik er fint eller cool. Men det er poppen, der spiller en rolle i folks liv”

Det tog Andreas Odbjerg 15 år, to talentshows, en konservatorieuddannelse og en hel ungdom på røven at bryde igennem på den store scene. Benjamin Dane har mødt den 34-årige sanger og sangskriver, som i 10 kapit…

Frederik Cilius og Rasmus Bruuns guide til at overleve som far

De to komikere og ordkløvere Rasmus Bruun og Frederik Cilius forberedte sig så godt, de kunne, på at blive fædre. Alligevel anede de ikke, hvad der ventede dem. De to mænd bag ’Den Korte Podcast’ fortæller Jona…

Alex Vanopslagh har kæmpet to tandudtrækkende kampe

Han troede, han skulle være det borgerlige Danmarks næste superstjerne. Han blev kaldt en retorisk rockstar og greb posten som partileder i Liberal Alliance som 27-årig. Men da han fik den magt, han drømte om, …

Bag Keld og Hildas glade ørehængere gemmer sig en historie om ensomhed

I et land hvor hvert andet ægteskab går i stykker, skiller Keld og Hilda Heick sig ud. De er begge 75 år, sover med hinanden i hånden og har været uadskillelige, siden de mødtes første gang i skolegården som sm…

En plastikfans bekendelser

Tanker om livet som moderne fodboldfan. Om købeklubber og abnorme transfersummer og om de moralske kvaler ved en sport, der stadig, trods alt, bliver ved med at være fandens forførende.

Det skal landsholdet spise og drikke i Qatars varme

Siden VM i Japan og Sydkorea i 2002 har Per Thøstesen – til daglig køkkenchef på Bistro Boheme – sørget for maden til det danske herrelandshold. Her fortæller han om, hvordan slutrunden i Qatar særligt skiller …

Halvtomme tribuner og fattig på kultur: VM i Qatar er det perfekte billede på konform og kedelig fodbold

Engang var slutrunder en kappestrid mellem forskellige nationers forståelser af fodboldspillet. Sådan er det ikke længere. Fodbolden er ikke blevet dårlig. Den er bare blevet konform, kedelig og kulturfattig. T…

Vil Danmark nogensinde igen kunne præstere en VM-trøje så flot som den i 1986?

Fem gange tidligere har vi været med til VM. Vi gennemgår her trøjerne fra de fem slutrunder. Og de historier, der blev spundet af dem, der bar dem.

Kritisk dialog eller dundertale? Hjulmand og resten af DBU er ude af trit med fodboldfolkets bekymringer

Fodbolden er mere kulturfattig, mere kynisk og mere storpolitisk end nogensinde før. Men når DBU’s diplomater taler, lyder det som om, alle problemerne kan løses på et visionært ledelsesseminar. Det er bare en …

Leder: ”Vi har brugt et halvt år på at diskutere boykot af Qatar. Her er vores konklusion"

Euromans chefredaktør beretter om konfliktfyldte overvejelser på redaktionen. Hvordan dækker man en slutrunde, der er et koncentrat af fodboldens slagsider?

Landsholdets logistiske anfører: ”Alt det, vi gør her, gør vi ikke for at skabe lejrskolestemning. Vi gør det for at vinde VM”

Christian Nørkjær er chef for herrelands­holdet og manden, der får tingene til at ske uden for kridtstregerne. Han står blandt andet for at få sendt alt landsholdets udstyr afsted til Qatar, at spillerloungen e…

På overfladen byder Qatar på luksus i alle dets afskygninger, men hovedparten af landets befolkning lever et helt andet liv

Qatar byder på femstjernede luksus-hoteller, progressive idéer og masser af muligheder, men det er langt fra hovedparten af landets befolkning, der har adgang til den slags luksus og privilegier.

Der er én god ting ved VM i Qatar: Værtskabet kommer til at ramme dem som en boomerang

Måske skulle vi helt derud, hvor bestikkelse, fordærvet moralsk habitus og dødsfald blev afdækket i en sådan grad, at ingen kunne sidde det overhørig. Værtskabet kommer til at ramme både FIFA og Qatar som en bo…

Skal de danske fans drage afsted til ørkenstaten Qatar eller blive i Danmark?

De danske landsholdsfans står i forbindelse med VM i Qatar over for et historisk dilemma. For hvordan vejer man kærligheden til landsholdet op mod politiske grundprincipper? Vi har talt med to fans: én, der tag…

Problemerne tårner sig op for boykotbevægelsen. Hvordan boykotter man sådan rigtigt VM?

Er der noget mere irriterende end folk, der med næsen i sky fortæller alt og alle om deres boykot af Qatars skandaliserede VM-slutrunde? Det skulle da lige være folk, der får løn for at skrive en hel, navlebesk…

Hvornår lever Eriksen, Mbappé og de andre stjerner op til deres ansvar?

Når snakken falder på VM i Qatar og fodboldens øvrige uhyrligheder, er spillerne hurtige til at gøre sig til ofre. Men topspillerne kan ikke længere løbe fra, at også de har aktier i skandalen, mener Euromans k…

Christian Nørkjær er chef for herrelandsholdet og manden, der får tingene til at ske uden for kridtstregerne. Han står blandt andet for at få sendt alt landsholdets udstyr afsted til Qatar, at spillerloungen e…