5 sommerkvinder du ikke kan lade være med at kigge efter

Trangen bliver for stærk. Du bliver nødt til at vende dig om.

Sommeren byder rigtigt nok på sol, sommerdrinks og gode råd til, hvordan man passer på sin hud. Men det er også i denne tid, det bevises, at man ikke altid behøver lede på Instagram efter de smukke kvinder.

Det starter allerede om morgenen. Der er den her friske brise af nyslået, morgenfugtigt græs i luften, af asfalt, der varmer op i morgensolen, og du ved, det bliver varmere, at dagen bliver mere og mere uimodståelig. Bag sommerens solbriller kan øjnene studere folk i fred, men på et tidspunkt bliver trangen for stærk og du kan bare ikke være med at vende dig om efter:

LÆS OGSÅ: Alle de smukke kvinder i 2014

Milfen



Hun har spist frokost udenfor med sin veninde i Nyhavn. De har fået mere hvidvin, end de aftalte, de kunne ikke lade være. Ikke i dag. Og i eftermiddagssol. Veninden er der ikke meget ved, men hende her fniser, pludselig langt yngre end hun er. Den ene skulderstrop falder en anelse ned. Pludselig opdager hun, at du kigger på hende. Det er dig, der må tage øjnene væk først.

Studenten


Gennem hendes lange studenterhår flagrer den hvide ledning fra hendes høretelefoner og flyder i et med den åbne skjortebluse, der giver sig i vinden. Smilet er så rent, mens hun cykler og nynnesynger, hun ser ingen andre end sig selv, hvorfor skulle hun det? Man kan se undertøjet gennem den tynde bomuldsskjorte og bukserne. Ved hun det?

LÆS OGSÅ: Udlandet kårer dansk model som den næste store ting på Instagram

Helleruppen



Hun kommer kørende i et hav af rødt, en åben sportsvogn, der matcher hendes negle. Hendes hår rører sig ikke i vinden. Det er sådan, hun er. Hendes bryster rører sig heller ikke, da hun drejer på rattet, og de er ikke engang kunstige. Hun kører med noget, der ligner et smil på perfekte læber, men du ved, at hun aldrig har grinet igennem. Hun har en hånd på rattet, den anden på sin hvide iPhone. Hvem mon taler med hende? Så er hun væk.

Kroppen

 Hun ligger i parken på et tæppe. Hendes hoved er væk bag en bog. Men bikinikroppen er så … proportionel. Knæene stikker så blidt, så feminint frem fra ben, du kunne stirre på resten af livet. Rundingen omkring bagen og hoften er lavet af Leonardo da Vinci, både matematikeren, maleren og billedhuggeren. Skuldrene, brysterne, halsen, taljen, armene, det er, som om det er løgn, at sådan noget findes. Du begynder at gå. Men bliver nødt til lige at vende tilbage for at få det sidste, det hele med.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li' Ulrikke Toft Simonsen

Punkerpigen



Som regel har de smadret ansigtet med metal og umulige frisurer, fordi der i forvejen ikke var noget at redde. Men ikke hende her. Hun er bleg på den kloge måde, ren i trækkene. Hun har hårde, blanke nitter overalt, på tøjet, i hovedet og på støvlerne, der larmer metallisk, når hun går. Du fornemmer, at hun skjuler en interessant, intelligent sårbarhed. Hun ser dig vistnok se på hende. Og giver dig fingeren.

LÆS OGSÅ: Kim Kardasian får nettet til at bryde sammen

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Astrid Adelheid

LÆS OGSÅ: Victoria's Secret sender englene på stranden

Bliv ven med Euroman på Facebook. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Smukke Piger og Kvinder