Hartmanns forlovelsesringe
Frieri med Hartmanns forlovelsesring

Hartmanns 15 udvalgte forlovelsesringe

Sådan afværger du en sand forlovelsesringskatastrofe: Få juvelerens 20 års erfaring i 5 tips

Man kan nemt gå galt i byen, når man skal vælge forlovelsesringen til sin udkårne. Men træk vejret – vi har spurgt juveleren, Ulrik Hartmann, til råds, så du undgår forlovelseskatastrofen.

Det kan være en både farefuld og skæbnesvanger færd som mand at bevæge sig ud i junglen af forlovelsesringe i guld, sølv og diamanter. Havde det været jeans eller undertøj, manden under samme præmis skulle udvælge, ville der være et sandt ramaskrig og et land fuld af kvinder i forkert størrelse undertøj og grimme jeans. Men kutymen er nu en gang, som den er, og ja, derfor har vi her allieret os med juveler, Ulrik Hartmann, der udover at være manden bag Hartmann’s, hvor han i mere end 20 år har handlet og opbygget en ekspertise indenfor smykker og diamanter, også er kendt for sin store og grundige viden. Han har altså i mere end 20 år afværget et utal af forlovelsesringskatastrofer, når rådvilde, forelskede mænd er trådt ind i hans butik for at udvælge sin forlovedes mest værdifulde og betydningsrige smykke

Det er er også på den baggrund, at Ulrik Hartmann her har samlet de mange års erfaring i 5 tips som hjælp til at afværge en potentiel forlovelsesringskatastrofe.

5 tips til at afværge en potentiel forlovelsesringskatastrofe.   

  1. Studer nøje de smykker din kommende forlovede i forvejen går med. Er de minimalistiske eller pyntede? Bemærk om stilen er farverig eller mere klassisk og nedtonet. Er hun til det dekorerede og romantiske eller mere til stramme linjer?
  2. Medbring eventuelt et billede af den udvalgte, det hjælper til at finde hendes stil.
  3. Hvilken type guld går hun mest med - hvidguld, rødguld eller rosaguld.
  4. Er hun den klassiske businesstype, feminin eller sporty og rå i sit udtryk?
  5.  Bliv ikke grebet af en trend, dette er en ring hun skal bruge for evigt.

I galleriet her har Ulrik Hartmann udvalgt 15 ringe, som du næsten ikke – om hun er feminin, sporty eller business – kan gå galt i byen med.