Design din egen sofa i dansk topkvalitet
Foto: Sofacompany

Design din egen sofa i dansk topkvalitet

Glem alt om kedelige kompromiser og halvhjertede møbelinvesteringer. Med Sofacompanys nye Design Selv-koncept kan du skræddersy din drømmesofa, så både design og praktik passer præcis til dine behov.

Da den første sofa så dagens lys engang i 1700-og-rokoko, var det i en noget anden form end det folkelige møbel, vi kender i dag. Nok var den skabt til samtale. Men kun adelige havde råd til at eje en, mens pøblen fortsat måtte klare sig med slagbænke og træstole.

Siden har den, dengang semi-hårde two-seater, været på en lang rejse med ét mål for øje; den fornemme titel som samlingspunkt i vores hjem. I 60’erne blev sofaerne blødere, i 90’erne kom flyderen til, og i 2020 har møblet ikke bare én, men adskillige funktioner.

Vi snakker, samles, ligger, blunder, slapper af og streamer i vores sofa - alt samtidig med at designet gerne skal udtrykke vores personlige stil – og det sætter høje krav til producenten. Dét ved danske Sofacompany. De har lanceret konceptet Design Selv, så du kan customize din egen sofa online uden at gå på kompromis med hverken kvalitet, komfort eller æstetik.

Unikt design i håndlavet kvalitet

At forestille sig den perfekte sofa er én ting – at finde den er en helt anden sag. Selvom udvalget af standardløsninger er stort, ender man ofte med at skulle vælge noget fra eller nøjes. Har sofaen den rette farve, er størrelsen måske ikke ideel til rummet eller hele familien. Eller måske fås den kun i velour, når du egentlig gerne ville have haft uld.

content_astha_velour_matt_amber_300720_01_low1.jpgOpnå et klassisk og moderne udtryk med loungesofaen Astha, 6.999 kr.

Netop derfor har Sofacompany lanceret Design Selv – et koncept, hvor du udelukkende skal vælge til. I stedet for at lade en designer sammensætte en løsning for dig, bestemmer du her selv hver en detalje på dit nye møbel. Find først den rigtige model blandt de 130 valgmuligheder, og vælg derefter hvilke tekstiler, farver og ben der skal fuldende designet.

content_floyd_velour_beige_300720_01_low.jpg

Giv din stue et minimalistisk og moderne twist med loungesofaen Floyd, 6.999 kr.

Konceptet er altså den lige vej til et færdigt møbel, der afspejler både din stil og dine behov 1:1. Endda i gedigen, håndlavet kvalitet. Alle ordrer produceres på brandets egen fabrik, hvor dedikerede møbelspecialister bygger din nye sofa fra bunden.

Lækre materialer og uendelige muligheder

Godt håndværk har været kendetegn for dansk møbeltradition i årtier. Men det kan ikke tage æren for successen ene og alene. Også materialerne er afgørende for den høje kvalitet, mange forbinder med nordisk design, og det samme gælder, når du skal investere i en sofa.content_dane_velour_matt_amber_210619_low.jpg

Få plads til dine behov med modulsofaen Dane, fra 3.499 kr.

Sofacompany.dk vælger du fra et overflødighedshorn af +50 forskellige farver og lækre, slidstærke tekstiler – lige fra de naturlige som uld, bomuld og anilin-læder til velour, fløjl og chenillevævede stoffer. Har du svært ved at beslutte dig for, hvordan din nye sofa skal se ud, er der desuden mulighed for at få leveret fem stofprøver til din postkasse - kvit og frit.content_vincent_matt_beige_300720_01_low.jpg

Maksimal komfort og italienske undertoner? Du får begge dele med modulsofaen Vincent, fra 3.999. kr.

Da Cathrine og Christian Rudolph grundlagde Sofacompany i 2012, var det med et mål om at skabe dansk design i høj kvalitet, som faktisk var til at betale. Og det samme gælder i dag. Som altid har brandet skåret de fordyrende mellemled væk, så du kan få en ny, moderne, og nu også unik og skræddersyet, sofa leveret direkte til direkte døren til en fornuftig pris.

Design din drømmesofa på Sofacompany.dk, og få den leveret direkte til døren.

Se, hvad vi ellers skriver om: Møbler og Bolig