Shaping new tomorrow:  ”Skjorterne er vores største innovation siden The Perfect Pants”

Shaping new tomorrow: ”Skjorterne er vores største innovation siden The Perfect Pants”

Det behøver ikke at være ubekvemt at gå i pænt tøj til hverdag – ligegyldigt om du er skolelærer eller forretningsmand. Modebrandet, Shaping new tomorrow, kombinerer både høj komfort og skarp finish i ny klassisk skjortekollektion.

De fleste mænd har en klar opfattelse af, hvordan pænt tøj føles at have på, og ofte vinder klædelighed over komfort. Spørger du folkene bag Shaping new tomorrow, er der dog ingen grund til, at det ene udelukker det andet. Og det er de ikke de eneste, der mener.

The Perfect Pants. Det er store ord, som hurtigt kan virke vovede og runge hult, hvis der ikke også er noget om snakken. Men det tyder meget på, at der faktisk er. Efter en tur forbi Løvens Hule sidste år fik brandets første produkt et solidt skub under hjulene, og deres optræden på landsdækkende TV resulterede i et lager totalt tømt for varer i løbet af bare tre dage. Et kæmpe skulderklap, men samtidig også et forventningspres, der gjorde, at de måtte løbe endnu hurtigere og arbejde endnu mere for at opskalere produktionen.

Siden har stifterne bag Shaping new tomorrow, Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak, arbejdet med at videreføre konceptet til andre dele af herregarderoben – og som nyeste skud på stammen er to klassiske skjortekollektioner nu landet på hylderne, hvor selv den erfarne forretningsmand Jesper Buch er svært begejstret, ”Skjorterne er så perfekte, at jeg også går i dem hver eneste dag”, fortæller han.

Fra skolebænken til fodboldbanen

Når man er en virksomhed, der producerer klassisk herretøj, er det næppe nogen revolution at designe og lancere en skjorte. Det er der så mange, der har gjort. Hele forskellen kommer til udtryk i materialevalg, komfort og unikke selling points, og ofte udspringer de mest geniale opskrifter på dette af helt almindelige hverdagsbehov. Ifølge Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak er Shaping new tomorrow resultatet af tre unge drenges fælles drøm om at revolutionere herregarderoben, så de kunne undgå at skifte tøj, når de løb fra skolebænken og direkte ud på fodboldbanen.

Tencel-4-tekstbillede.jpg

Skjorten findes i både regular og slim fit, så du selv kan beslutte, om du vil have en tapered skjorte eller et mere klassisk look.

”Der er et kæmpe gap mellem komfort og klædelighed i herretøj, og vi ønsker at gøre hverdagen nemmere for alle mænd. Vores historie er ikke unik. Men det er vores produkter”, fortæller CEO Kasper Ulrich, og fortsætter:

”Efterspørgslen på skjorter har været enorm, men vi ville gerne være sikre på at kunne præsentere et produkt, der matchede vores øvrige sortiment af ekstremt behageligt herretøj”.

Elegant business og velklædt hverdag

Visionen om at revolutionere herregarderoben, som vi kender den, går igen i de nye skjorter, der er designet ud fra samme principper som The Perfect Pants; de skal være komfortable at have på, kunne strække sig optimalt og følge naturligt med kroppens bevægelser - og så skal de selvfølgelig have den perfekte finish, der gør, at man har lyst til at have skjorten på hver dag.

CPO, Christoffer Bak, er ikke i tvivl, ”Skjorterne er vores største tekstilinnovation siden The Perfect Pants, og det er lykkes os at gøre det samme med klassiske herreskjorter, som vi gjorde med klassiske herrebukser”.

Med andre ord skal alle mænd kunne føle sig godt og pænt klædt på, uanset om dagen byder på forretningsmøder, forelæsning på universitet eller at tumle rundt med børnene i haven, og af netop denne årsag kommer den nye kollektion af skjorter i to forskellige oplæg med hver deres funktion og udtryk – dog med det til fælles, at de er yderst behagelige at have på.

Classic-1-tekstbillede.jpg

Tencel-7-tekstbillede.jpg

Her ses bade Classic (øverst) og Tencel® (nederst)

Skjorter i kompromisløs kvalitet

Tencel®-kollektionen’s eksklusive look er oplagt til den travle businessman. Den er lavet af et bakteriehæmmende naturprodukt, der holder skjorten lugtfri, så den ikke behøver at blive vasket, hver gang du har brugt den. Skjorten er produceret af bæredygtige materialer, og under produktionen udledes ingen vand eller kemikalier. Classic-kollektionen er derimod en perfekt udvidelse til den velklædte mands hverdagsgarderobe og kan bruges til alle dagens forskellige gerninger. Her er materialet vævet med en teknik, som bibeholder den pæne overflade og gør, at stoffet krøller minimalt. Skulle der alligevel opstå krøller, retter de sig ud gennem kropsvarme, når man har skjorten på.

Det hårde arbejde fortsætter

Iværksætterdrømmen har båret præg af hårdt arbejde, lange arbejdsdage og mange ture til producenterne i Portugal for at kvalitetssikre produktionen af al tøjet og sørge for gode arbejdsforhold blandt de ansatte. Selvom skjorterne tager de tre stiftere endnu et skridt nærmere deres drøm om at ændre mænds opfattelse af, hvordan det skal føles at være velklædt, er der fortsat mange dele af herregarderoben, de vurderer, kan bruge en kærlig, men tiltrængt opgradering.

”Som med alt andet i livet har det hårde arbejde båret frugt i en sådan grad, at vi ikke er i tvivl om, at drømmen fortsætter med at leve så længe, vi bliver ved med at puste til ilden”, fortæller CMO Christian Aachmann.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skjorter