Magnus Cort Nielsens favoritrute: Løvestensturen på Bornholm scroll-down

Magnus Cort Nielsens favoritrute: Løvestensturen på Bornholm

Kør som profferne. Her afslører Magnus Cort Nielsen sin foretrukne rute i hjemstavnen på Bornholm.

Af Teis Jeppe Gørtz
Foto: Getty Images
Sport Euroman

Download Magnus Corts favoritrute her.

Den rute, jeg kører mest hjemme på Bornholm, kalder vi i vores cykelgruppe for Løvestensturen. Det er vist min kammerat Emil Toudal fra UCI Continental-holdet BHS-PL Beton Bornholm, som har fundet på navnet. Ruten undgår på mystisk vis mange af de kendte bakker og steder på øen, men det er faktisk også det, der er meningen med turen. For den leverer hver gang, hvad man håber på, nemlig en god solid tur på små veje og læ for vestenvinden, og derudover er det en tur uden grimme overraskelser blandt mark og skov.

Jeg vil fremhæve Klintebakken, som er et geologisk meget interessant sted. Her står man med et ben placeret på hver side af 1.200 millioner års historie, og man kan meget nemt se de forskellige bjergarter mødes og og forstå, hvorfor Bornholms natur er så unik i forhold til resten af Danmark. Efter 48 kilometer kommer stigningen op til Paradisbakkerne, og den kan godt være en kedelig en af slagsen, fordi der typisk er modvind. Men man belønnes kort efter ved at få turen igennem Paradisbakkerne, hvor der bare er rigtig flot. Derefter kører man igennem naturområdet Ølene og så videre over i den sydlige del af Almindingen, hvor man kan tage en afstikker og køre gennem Bisonskoven. Hvis man har heldet med sig, kan man støde på en bison helt tæt på.

Vil du læse resten af artiklen?
Allerede medlem? Log ind her
Bliv medlem og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr./md
Prøv 14 dage gratis uden binding
Vælg abonnement her Euroman Premium
Opret dig gratis her