Rasmus Brohave er ansigtet på en ny medievirkelighed: ”Fremtidens tv er det, som jeg og mange andre youtubere laver”

NÅR DU MØDER Rasmus Brohave, er det svært ikke at holde af ham. Han møder dig med et kram og en høflighed ud over det sædvanlige. Nysgerrigt spørger han ind til din weekend. Du vil med al sandsynlighed tænke, at han er et gennemført godt menneske. Og sådan har Rasmus Brohave det også bedst.

Hvis du er blandt de 291.000 personer, som har valgt at abonnere på hans YouTube-profil, så ved du formentlig allerede, at han godt kan lide at fiske, og at han insisterer på at tale om sin mentale sundhed. Sådan har det været, lige siden han startede med at lægge sine videoer på platformen for 14 år siden.

I dag er han 28 år og har en årlig bruttofortjeneste på omkring en million kroner. Når Apples CEO, Tim Cook, kommer til Danmark, er det Rasmus Brohave, han vil tale med. Og han har interviewet Mette Frederiksen, da hun medvirkede i hans podcast og YouTube-serie ’Bålsnak’.

Han har været vært på TV 2’s ’Danmark har Talent’, sejlet ’Over Atlanten’ med blandt andre rapperen Branco og tv-vært Sarah Grünewald, og så har han medvirket i ’Askepot The Musical’ i Tivolis Koncertsal i rollen som prinsens kammertjener, Andreas.

Hver uge træner han mandag, onsdag og fredag. På de andre dage står han op kl. 7.10 og går i seng kl. 21.30. Når han skal se film, ser han helst en, han har set før. Han foretrækker ’Catch Me If You Can’.

Han drikker tre kopper kaffe om dagen, men ikke efter klokken 14. Hvis han en sjælden gang imellem læser en bog, skal det være en selvhjælpsbog, og han læser i 30 minutter.

RASMUS BROHAVE BØRSTER lidt snavs af sine Diemme-støvler. Det er ikke meget. Alligevel er det nok til, at det irriterer ham.

”Jeg er meget forfængelig,” siger han uden at tøve. Daniel Lundsgaard, hans makker på kontoret, fniser henne fra skrivebordet. ”Ofte også til den overforfængelige side,” tilføjer Rasmus Brohave selv.

På hans kontor på Frederiksberg er væggene klinisk hvide. Bøgerne er sorteret efter størrelsesorden. Og du skal lede meget længe, hvis du vil finde en nullermand.

Rummet lyses op af et stort panoramavindue, og i baggrunden spiller en form for en monoton melankolsk underlægningsmusik, som på sociale medier ofte bruges i videoer, der skal vise, hvor ’æstetisk’ en hverdag man kan leve. Rasmus Brohave kalder det selv for elevatormusik.

Det føles som at befinde sig midt i en TikTok-video, og det er præcis den oplevelse, Rasmus Brohave ønsker, du skal sidde med.

SOM BARN VAR HAN – med egne ord – ellers ”ret beskidt og ulækker”. Han led af kraftig eksem og allergi, og han følte sig forkert og anderledes. Derfor holdt han sig meget for sig selv.

Allernødigst kunne han overtales til en fisketur med sin far (som i øvrigt også har en YouTube-kanal, hvor han guider til fluefiskning), men ellers tilbragte Rasmus Brohave primært tiden bag sin computer.

Det var her, at han opdagede YouTube.

Som 14-årig uploadede han sin første ’officielle’ video til platformen. Han kalder det selv sin første officielle video, for de sketches han optog inden, er simpelthen for pinlige til, at du må se dem. Og siden dengang i 2012 er det gået stærkt.

Et par måneder efter første video havde han 1.000 abonnenter, et par måneder senere 2.000. Da han to år senere startede på Faaborgegnens Efterskole var han på 16.000. Ti måneder efter hed tallet 71.000.

De år levede han lidt af en ’teenageidol-tilværelse’, som han selv kalder det.

Hvis han gik forbi en folkeskoleklasse på gaden, blev han mødt af skrig og skrål. Jævnaldrende børn forsøgte at spore sig frem til ham, når han fortalte sine følgere, at han var i København.

Nogle dage kunne det godt være hårdt, men størstedelen af tiden var det bare ’fucking fedt’ at få den anerkendelse.

I dag aner de unge til gengæld ikke, hvem han er. Ikke fordi han er blevet mindre populær, men fordi målgruppen er fulgt med, siden han startede. Og det er særligt her, at Rasmus Brohave – ifølge ham selv – adskiller sig:

”På den danske scene er der ikke mange, som henvender sig til den ældre målgruppe. Jeg bruger meget naturen i mine videoer, og det ser man ikke så mange andre steder.”

Han er da heller ikke bleg for at sige, at han har lavet ”rigtig meget godt indhold.”

EN MANDAG MORGEN klokken 06.45 møder jeg Rasmus Brohave foran Butcher’s Lab i Kødbyen, hvor folk som Peter Falktoft, Nicklas Bendtner og David Nielsen træner.

Ugen forinden har han sendt mig en nøje detaljeret plan for dagen med tidskoder ud fra hver begivenhed. Selv frokosten er programsat. Det kan han blive helt høj af.

Den tunge bas brager inde i den gamle slagtehal hos Butcher’s Lab. Der er en rå stemning, og en tung sky af sveddunst lægger sig over salen.

Rasmus Brohave ved intet om træning. Faktisk hader han det. Til gengæld elsker han livet, så det vil han gerne gøre alt for at forlænge.

I lørdags var han på natklubsrestauranten Babylon, og det blev angiveligt ’lidt vildt’. Han var hjemme kl. 01. Det kan godt påvirke ham mentalt i længere tid, når han har været i byen, for her mister han kontrollen.

Derfor er dagens træning meget vigtig for ham.

Ind ad døren kommer UFC-kæmperen Nicolas Dalby iført en tanktop i camouflage, regnbuefarvet perlekæde, og håret opsat i en manbun. Man kan lige ane vingerne fra den store ørnetatovering, han har på ryggen.

I dag er han Rasmus Brohaves træningsmakker som mange gange før.

De to kender hinanden fra dengang, Rasmus Brohave havde ham med i sin YouTube-serie ’Hvad kan jeg blive?’ Her sætter han fokus på forskellige erhverv og har fulgt alt fra Tom Jensen i rollen som chefredaktør på Berlingske, til en mejerist og videre til, ja, Nicolas Dalby som UFC-kæmper.

Siden har de fået et nært venskab, hvor de til tider går en tur, eller som tilfældet er i dag, er i fitnesscenteret.

Rasmus Brohaves store drøm var egentlig altid at blive tv-vært, fortæller han, mens han sidder på Echo-biken – et monstrum der af udseende bedst kan beskrives som en futuristisk væltepeter.

YouTube skulle bare være genvejen derind.

Men med årene har drømmene ændret sig. I dag er han overbevist om, at fremtidens tv ikke ligger på flowkanalerne, men på YouTube:

”Gennemsnitsalderen på flow-tv er meget høj, hvor den omvendt er rigtig ung på sociale medier og YouTube. Der er flere og flere, som kommer til. De unge vokser op med Youtube, sociale medier osv.,” siger han og fortsætter:

”For dem er det fuldstændigt bims, at der engang fandtes en kanal, hvor du ikke kunne bestemme, hvad du vil se, og hvornår du vil se det. Du skulle sidde klar på et bestemt tidspunkt for at se et eller andet.”

Og Rasmus Brohave er ikke den eneste med den overbevisning. For nyligt udtalte tv-producer og medierådgiver Keld Reinicke i en artikel til Nordisk Film & TV Fond følgende:

”Creator-økonomien er ved at skifte fra at være drevet af unge kreatører, der er vokset op med YouTube, til at blive en del af det almindelige tv. I Skandinavien sker der det samme som i USA, hvor det meste af YouTube-forbruget nu foregår på tv og andre enheder. Den hurtigst voksende brugergruppe på YouTube er faktisk personer på 65 år og derover.”

HJEMME HOS RASMUS BROHAVE fortsætter den renlige og sterile indretning.

I lejligheden med udsigt til søerne er væggene i samme klinisk hvide nuance, møblerne befinder sig i samme farvespektrum, og du finder ikke en brødkrumme på køkkenbordet.

Han forsikrer mig om, at det altid ser sådan ud. Hans venner plejer nemlig at påpege det samme.

Imens Rasmus Brohave laver den faste morgenmad (tre blødkogte æg og en skål skyr med appelsiner), ser jeg mig omkring i lejligheden.

På stuevæggen hænger et trofæ, fra da Rasmus Brohave rundede 100.000 abonnenter på YouTube, på Montana-hylden under står en robot, som han fik tilsendt som julegave af YouTube. Angiveligt som den eneste dansker. Det, synes han, er meget fedt.

I modsatte ende af stuen står et andet trofæ. ’Årets underholdningsvært 2019’.

Med stolthed i stemmen fortæller han, at det var fra hans værtsrolle i ’Danmark har Talent’. Da han modtog prisen, tænkte han:

”I made it!”

Hans store drøm om et liv på tv så ud til at gå i opfyldelse, men kort tid efter fulgte en coronapandemi, som lukkede verden ned. Dermed blev Rasmus Brohaves drøm sat på pause.

Det gav dog ham i stedet tid til at sætte al fokus ind på sin YouTube-kanal.

Rasmus Brohave genfandt sin kærlighed til naturen og udviklede (som mange andre under coronapandemien) en podcast kaldet ’Bålsnak’, hvor alt fra Mette Frederiksen til Anders Matthesen har medvirket.

SIDEN 2021 HAR han haft en bruttofortjeneste på minimum en million kroner årligt. Han beskriver selv YouTube som motoren, men størstedelen af indtægterne indtjenes udenom platformen.

Det kan enten være igennem samarbejder med gigantvirksomheder som  Coca-Cola eller Volvo, der betaler ham en sum penge for at deres produkt enten medvirker direkte, eller som startannonce i begyndelse af videoen. Eller det kan være igennem diverse foredrag og konferencierjobs.

”Mange af pengene tjenes udenom YouTube, men forretningen er stadig drevet af det. Hvis den ikke kørte, så ville det smitte af på resten,” forklarer Rasmus Brohave.

Men selvom han på ydersiden virker til at have alt kørende for sig, så er det også vigtigt for ham at italesætte, at det hele ikke blot er en glansbillede-fortælling:

”Der har altid været en lille djævel på skulderen, der siger, at det ikke går. Jeg kan tvivle på mine egne evner. Det er noget, som ligger ret dybt i mig, og det stammer nok også fra dengang med eksem. Den lille dreng, der følte sig forkert. Det er mere ham, som er bange.”

Hvad vil du så sige til denne lille dreng, hvis du kunne give ham et råd?

”Jeg vil sige: ’Bare gør det. I stedet for at tænke så meget, så bare spring ud i det og lær undervejs.’ Der er nogle gange, hvor jeg har været lidt tilbageholdende. Det er nok den forsigtige side af mig. Det er lige så meget til mig selv nu. Selvom jeg har angstlignende tanker, kan jeg rationelt godt se fornuften i det. Tag det nu roligt og nyd det. Jeg har altid pisket mig selv meget hårdt. Det er både en kæmpe drivkraft, men det er jo også en forbandelse, hvis det har en negativ effekt.”

SENERE PÅ DAGEN skal Rasmus Brohave medvirke i et radioprogram på DR P3.

”Jeg får jo en gæst i dag, og det er Rasmus Brohave,” lyder det fra bilradioen i hans Volvo EX30, som vi kører i på vej mod DR Byen. Stemmen tilhører radiovært Julie Rahbek, som er vært på quizprogrammet ’Du ved det’ på P3.

Rasmus Brohave synes, det er sjovt at høre. Nu begynder hans hoved at indstille sig på, at han skal i studiet og lave noget fedt, som han kalder det.

Da han var yngre, elskede han, når han skulle i DR Byen. Det mindede ham om, at han nu var på rette vej i sin karriere.

Samme sitren kan han stadig godt have i kroppen, men generelt er han er blevet mere rolig. Faktisk havde han glemt, at han skulle i P3-studiet, da han stod op i morges.

”Jeg bliver ikke længere nervøs over at møde folk, jeg ser op til. Med alderen er jeg blevet mere uimponeret, og det er både godt og skidt. Hvis jeg er uimponeret, skal der meget til, før jeg er tilfreds, men samtidig skal jeg også huske at anerkende det, som står foran mig.”

Han ankommer til studiet med en vis ro. Rasmus Brohave er så vant til at være på, at det ikke kan gøre ham nervøs.

Producereren på programmet, Morten Nabild, fortæller, at Rasmus Brohave er meget karismatisk, venlig og medievant person. Derfor er han nem at have i studiet, og ofte en genganger i diverse P3-programmer.

DET KAN GODT VÆRE, at Rasmus Brohave i dag er en af landets største youtubere, men det har været en hård kamp imod fordomme:

”Jeg forstår godt, hvorfor nogle stadig er modstandere af det, for dengang YouTube kom frem, fik det virkelig meget medieomtale, og mange fik et indtryk af, at det bare var et sted for børn, hvor folk spiste chili og lavede andre fjollede ting. Det har bare udviklet sig så meget.”

Han udstråler selvtillid, når han siger det, for Rasmus Brohave er sikker på, at netop, det han laver, vil blive fremtidens tv.

Derfor har han heller ikke længere samme store drøm om at blive tv-vært:

”Tv-værter, som er på flow-tv i dag, vil komme til at have deres egen tv-station eller kanal på YouTube. Som minimum vil de traditionelle tv-stationer have deres egen YouTube-kanal, som man ser det med P3 nu.”

Den samme medieudvikling forudser Keld Reinicke:

”Det, vi sandsynligvis vil se i de kommende år, er, at de offentlige tv-stationer i Skandinavien bliver nødt til at lægge deres indhold ud på YouTube. Jeg tror ikke, de har noget valg.”

PÅ MANGE MÅDER ligner Rasmus Brohave ethvert andet menneske i hans generation. Han går op i kaffe, træning og sig selv.

Måske er det netop derfor, han er lykkedes på YouTube. Han er akkurat som enhver andet ungt menneske. Og det ligger han ikke skjul på, hvad end det er i virkeligheden eller via platformen. Ydmygheden og høfligheden er den samme følelse, der afspejles, når man ser ham på YouTube.

”Folk vil gerne have nogen at lytte til og se noget, som er menneskeligt. Jeg tror, at det kan skabe inspiration hos folk, at de kigger på ens tøj, hverdagsstruktur eller nogen at se op til,” siger Rasmus Brohave, da jeg spørger ham, hvorfor han tror, at folk ser med på hans YouTube-profil.

Om 10 år er Rasmus Brohave overbevist om, at han fortsat har en af de største kanaler på YouTube:

”Jeg håber også, at jeg har en meget bedre struktur, og en større ro, så jeg er bedre til at koble fra, når jeg skal koble fra.”