Det var bizart, tænkte Jesper Buch.
Han boede selv på 1.100 kvadratmeter i Marbella på den spanske solkyst, og nu stod han så her i sin gamle fars lejlighed på 60 kvadratmeter i Lunderskov vest for Kolding. Men han vidste jo godt, at havde han sendt flere penge hjem, ville faren have drukket dem op. På den gamles konto i Danske Bank, som var blevet åbnet for børnene, stod der 2,50 kroner. Det var arven.
Sammen med sin søster fik Jesper Buch åbnet vinduet og tændt et stearinlys, som man gør, når nogen i familien dør, og de delte nogle billeder fra farens og deres eget liv. På en boghylde opdagede han en grøn mappe, som han tog ned og åbnede.
”I mappen var der flere avisudklip, end jeg nogensinde havde set. Det var helt vildt. Alt – uden undtagelser – med mit navn på. Min far havde åbenbart haft fuldstændig styr på alt, hvad jeg foretog mig. Han havde været så stolt af mit liv, men havde ikke kunnet finde ud af at leve sit eget.”
