Hvor spiser du selv, når du er i Rom?
”Jeg spiste altid selv på de helt enkle trattoriaer, og det er stadig den slags steder, jeg besøger, når jeg er Rom. Selv om mange siger, at italienerne er dovne, så arbejder de jo rent faktisk rigtigt meget, og der er ikke ret mange, der spiser de dér store, traditionelle frokoster mere til hverdag. Men der er fyldt på restauranterne hver dag, og i weekenden og især om søndagen så er det det helt store familierykind.”


Få opskrifterne på Davis Fischers italienske sommermenu her.


Du spiser aldrig på La Pergola for gammelt venskabs skyld?
”Nej, nej, nej! Når folk spørger mig, om jeg kan anbefale dem at spise en middag på La Pergola, så plejer jeg at sige, at en familie på fire kan spise en hel uge på trattoria hver dag – til frokost og aften – for det, de skal gi’ for en middag på La Pergola, så nej – jeg anbefaler ikke La Pergola …”

Er La Pergola egentlig at betragte som en italiensk restaurant?
”Nej, det er et sted, hvor meget, meget få rige italienere kommer bortset fra udlændinge – det har slet ikke status af at være en af de bedste italienske restauranter, selv om den har tre stjerner i Guide Michelin. Der er ikke ret mange michelinstjerner i Italien, og det er ikke noget, ret mange går op i. La Pergola er en restaurant på et amerikansk hotel (Hilton, red.), der tilfældigvis ligger i Rom, med en tysk kok (Heinz Bech, red.).”

Hvordan vil du forklare den evige tiltrækning, italiensk gastronomi har?
”Det har naturligvis stor betydning, at folk forbinder italiensk mad med et anderledes pittoresk og ubekymret liv end det, de selv lever – og sådan lever italienerne naturligvis ikke, generelt, men når jeg selv elsker italiensk mad, så er det simpelthen, fordi der er tale om en helt enkel gastronomi på basis af de bedst tænkelige råvarer. Derfor smager en helt banal pastaret fantastisk, selv om der måske kun er tre ting i den, men det er tre ting, der alle er af topkvalitet. Italienerne er hysteriske med kvalitet, og derfor spiser de fleste italienere godt – også selv om de måske ikke har specielt godt råd. Selv en kop kaffe skal være i top. Selv på en italiensk benzintank får du go’ kaffe. Og af en rigtig kop.”

Men ligeså stor enighed der er om, at italiensk mad kan vi li’, ligeså stor enighed er der om, at der ikke kommer ret meget nyskabende fra Italien på den gastronomiske front.
”Jamen, der er stort set ingen italienere, der synes, at der er behov for at ændre eller videreudvikle noget dér. Alle italienere drømmer om den mad, de er vokset op med – det kan ikke blive bedre, og de er fuldstændig uimodtagelige over for impulser udefra. Du kan ikke lære dem noget, og de mener, at alting kommer fra dem. Hvis du spørger en italiener om, hvem der har opfundet flyvemaskinen, så vil han sige Leonardo da Vinci, og sådan er det hele vejen igennem.”


Læs også: 5 designrestauranter i Rom


Hvordan blev du modtaget, da du åbnede dit ’pastaværtshus’ – altså noget, man ikke havde hørt om før?
”Det med værtshus skyldes jo, at her oprindelig var et værtshus – og jeg drev det faktisk som et værtshus i de første tre måneder. Navnet blev hængende og passede jo egentlig meget godt til den trattoriatradition, jeg har efterstræbt. Hos Fischer er blevet et sted med rigtig mange stamkunder, der ved præcis, hvad de kan forvente, men der kommer også nogen, der slet ikke forstår konceptet. De sætter sig og ser på kortet, og så rejser de sig og går. Der er sådan en – meget dansk, tror jeg – idé om, at et sted er dårligt, hvis der ikke er et kæmpe udvalg. Hvis der kun er fem ting, så er det sikkert, fordi de ikke kan lave mad!

Nej – det er, fordi der er fem ting, der virkelig er kræset for. Jeg drømmer nogle gange om at lave et pizzeria – og der skal kun være fem pizzaer på kortet, ikke flere. Jeg er tiltalt af at lave noget helt enkelt på en hel perfekt måde. På La Pergola forstod jeg aldrig, at man ikke satte sig for eksempelvis at lave verdens bedste caprese. Men det ville man ikke – det var ikke fint nok.”

Det kan være svært at få bord, men man kan (næsten altid) få plads i baren og enten spise der eller vente på et ledigt bord.

Hvad laver du af mad derhjemme?
”Jeg laver stort set aldrig mad derhjemme! Jeg prøver at have to aftener fri om ugen, og så går jeg enten ud, eller også inviterer jeg nogen hjem, så vi kan lave noget sammen i køkkenet. Jeg står meget sjældent alene i køkkenet derhjemme og laver mad. Det gør jeg jo hver dag i restauranten.”

Er der er et kvarter eller område i Rom, du vil anbefale andre – et sted, der ikke står i turistguiderne?
”Jeg har boet i Rom ad flere omgange, og en af gangene delte jeg en lejlighed med en kammerat i San Lorenzo-kvarteret bag Terminibanegården. Det er et rigtigt arbejderkvarter, hvor der stort set aldrig kommer en turist. Området blev bombet af de allierede under 2. Verdenskrig – de gik efter baneterrænet, men det gik ret voldsomt ud over beboelsesområderne også, og selv i dag er det et meget rødt område med stor modstand mod USA.

Man skal gennem luderhotelkvarteret ved banegården, som mange guidebøger direkte advarer imod, og selve San Lorenzo er slet ikke angivet på mange kort, for ingen udefra gider komme der. Men der er fyldt med små spisesteder og barer, og der har jeg virkelig hængt meget ud. Siden boede jeg i en lejlighed på Campo dei Fiori.”

Drømmer du om at komme til at bo i Rom igen?
”Jo … men nu er jeg her. Men hvis det her sted ikke var dukket op, så havde jeg solgt min lejlighed og var flyttet tilbage til Rom.”