I FORÅRET VAR DER noget med Thomas Blachmans blodtryk. Det var hans øjenlæge, der havde bemærket det. Det var ikke alarmerende, men han nærmede sig 60 år. Så Blachman tog til lægen. Mens lægen stod og foretog sine absolut almindelige undersøgelser af hans hjerte, blev Blachman pludselig grebet af en følelse af noget meget større.

Fire gange i sit liv havde han set den samme grafiske illustrering af et hjerte, der slår. Go-dung, go-dung, go-dung, go-dung. Det var hans fire børn: Henry, Ramona, Zac og Tora. (”Jeg har fået dreng, pige, dreng, pige. Det er jo fuldstændig vanvittigt!”).

Han havde altid gerne villet have mange børn, selvom han i flere år havde følt sig fuldstændig overbevist om, at der ikke fandtes en kvinde, der ville være interesseret i at få nogen med ham. Nu havde han fået fire med to forskellige kvinder.