scroll-down
Den tohjulede ruller for alvor lige for tiden, hvor vi netop har været beriget med den mytiske forårssæson, der danner rammen om fire ud af de fem af cykelsportens såkaldte monumenter: Milano-San Remo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix samt Liège-Bastogne-Liège.
Uden at gå for meget i detaljer kan vi nemt konkludere, at det har været et skuffende forår set med danske briller. Der har været flotte sejre hist og her, men foråret vil nok mest af alt blive husket for Jonas Vingegaards frygtelige styrt i Baskerlandet rundt, der har sendt hans Tour-forsvar ud i usikkerhedens mørke, samt Mads Pedersen og Mattias Skjelmoses lettere forfejlede forsøg på at vinde en af de helt store klassikere (Mads Pedersen vandt dog en flot sejr over Mathieu van der Poel i Gent-Wewelgem).
Den samme skuffelse kan også overføres til det æstetiske niveau, rytterne ruller rundt og fremviser. For lad os bare sige det med det samme: Feltets trikoter står svagere i billedet, eller de er slet og ret grimmere, i år sammenlignet med de foregående, hvor samme vurderingsproces har fundet sted.
Sådan lyder det i hvert fald fra Euromans faste cykeltrøjevurderingskomité bestående af chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst og Brian Holm, tidligere professionel cykelrytter, tidligere mangeårig sportsdirektør for Soudal-Quickstep-holdet og nuværende ekspert og kommentator på Discovery. De har nemlig udpeget de bedste og de værste trøjer i dette års cykelfelt.
Brian Holm (BH): ”Jeg er meget ked af det trøjeskift, som de har foretaget sig. Det her denimdesign hører ingen steder hjemme. Jeg fatter heller ikke, hvad koblingen er til hårshampoo (Alpecin, red.). I fjor var de tæt på at have den flotteste trøje, og de skal have et gok i nødden for at komme meget langt væk fra det.”
Kristoffer Dahy Ernst (KDE): ”Ja, under Giroen havde de vel nok den flotteste trøje, den olivengrønne, som var sindssygt flot. Den her er meget lidt køn. Nu ser vi den jo ikke på Mathieu van der Poel i år, da han kører i sin verdensmestertrikot, men Jasper Philipsen og de andre på holdet kører sindssygt hurtigt, og det redder den vel nok lidt.”
BH: ”Enig. Det gør – sammen med deres virkelig flotte Canyon-cykel – at den ikke ligger længere nede på listen. Men når man vælger denne her over den olivengrønne … så er man tæt på at være idiot.”
BH: ”Dem må vi altså være lidt efter. Hvis du spurgte mig, inden jeg så den nu her, hvordan den ser ud, ville jeg svare, at det aner jeg ikke. Jeg har set den 50 gange i år, men jeg har ingen idé om, hvordan den ser ud. Den skal straffes for dens komplette ligegyldighed. Den siger mig intet. De ejede en farve før med deres rød/orange, ligesom T-Mobile ejede magenta. Nu er det bare kønsløst.”
KDE: ”Det ligner et telefonselskab, der stædigt har holdt fast i det logo, de lavede tilbage i 1993. De ligner et cykelhold, der er totalt ligeglade med, hvordan de ser ud. Jeg kunne også væsentligt bedre lide deres rød/orange trikot. Ned i bunden med dem.”
KDE: ”De har uendeligt dybe saudiarabiske lommer, og så ender de her. Jeg er ikke fan af den. Man kunne sagtens løse det pænt med de rette nuancer af rød og blå, men lige i dette tilfælde komplimenterer de langt fra hinanden. Jeg synes heller ikke, at det er et særligt fedt hold, og det hjælper selvfølgelig ikke på bedømmelsen.”
BH: ”De har så mange muligheder med deres kun to sponsorer. Jeg synes, de generelt har en tendens til at ramme noget uheldigt år efter år – det bliver aldrig ikonisk på den gode måde. Og jeg tror ikke, Kristoffer, at det ville gøre den bedre, selv hvis Wout van Aert kørte i den.”
BH: “Jeg har aldrig vænnet mig til den, og det ærgrer mig, for jeg kan godt lide holdet. De får relativt meget ud af et relativt lille budget. Men det ligner altså resultatet af en dopingkontrol, hvor man har taget for meget af den gule farve. Den er nærmest selvlysende.
Og det hjælper da heller ikke, at de på deres Cube-cykler kører med orange styrbånd. Jeg har høfligt spurgt dem, hvorfor de er endt der, for tænk engang, hvis de havde en pæn trøje – det kunne de vinde mange fans på.”
KDE: ”Det har altid lignet sådan et halvamatørhold, hvor man har ladet det lokale murerfirma og bageren få en plads, fordi de havde smidt 5.000 kroner ind i en annoncepulje. Den gør bare ikke noget godt for feltet.”
KDE: “Det ligner en pakke piller, man køber på et apotek i Spanien, og hvor man er lidt i tvivl, om det er sovepiller eller allergimedicin. Den er meget lidt køn.”
BH: ”Ja, der er lidt toiletrens over den. Jeg blev oprigtigt ked af det, da jeg så den første gang. Det er ikke et hold, man har lyst til at køre på.”
BH: “Jeg har verdens dårligste argument for, hvorfor jeg godt kan lide den: Da jeg var ung, var der et hold, der hed Team Esbjerg, som kørte i gult og sort, og jeg syntes, deres trøje var så fed.
Det var nogle farver, man havde respekt for, og jeg har ikke rigtig været i stand til at slippe min kærlighed til kombinationen mellem det gule og sorte, selvom det nu er over 40 år siden, at jeg først stiftede bekendtskab med den. Hvad angår Jumbo-LAB, er jeg til gengæld glad for, at de har skilt sig af med den sorte bjælke, som kørte på skråt over maven, for det forstod jeg slet ikke.”
KDE: ”Et af argumenterne for, at de altid har ligget i den øvre halvdel er, at når man så en Visma-rytter, vidste man, at vedkommende kørte afsindigt hurtigt; man vidste, at det ville blive modbydeligt for de andre. Og den genkendelighed har altid talt til deres fordel. Når det så er sagt, er det den pæneste Visma-trøje, der har været. Den er blevet mere enkel. Og derudover synes jeg, at lakeringen på Cervélo-cyklerne er ret blæret.”
KDE: “Jeg synes, at det der Mondrian-inspirerede (Piet Mondrian var en hollandsk kunstner kendt for sine abstrakte malerier, red.) look, som de introducerede for nogle år siden, var et nybrud. Jeg glæder mig til at se, hvad det medfører for holdet, når Red Bull virkelig begynder at sparke gang i deres sponsorat.”
BH: “Jeg er ikke nødvendigvis begejstret for den neongule farve, men omvendt kan jeg nu godt se idéen med det. De bliver dog reddet af, at vi har et svagere felt i år. Men de skal ikke lave den med os to år i streg.”
KDE: “Jeg savner måske lidt, at trøjen bliver profileret forrest i feltet, da jeg virkelig synes, at rytterne ser seje ud på deres Canyon-cykel og iført det her meget enkle design.
Movistar har lagt en masse penge for at undgå at få andre sponsorer til at spille en stor rolle på trøjen, og det kommer selvfølgelig trøjen til gode i sidste ende. I forhold til, at det er et teleselskab, kunne det være meget værre, for det er faktisk et rigtig fint logo – det er meget organisk og ligner nærmest en bølge.
De skal også have ros for deres konsekventhed i forhold til udtryk, for det kan godt være, at de skifter lidt i nuancer, men de er stadigvæk nemme at genkende år efter år.”
BH: “Jeg er enig: Det er en flot trøje. Men jeg må sige, at jeg er mere til den meget mørkeblå, som de kørte i, da de endte som nummer ét på listen for to år siden.”
KDE: “Man kan mene, hvad man vil om EF og Rapha og Palace…”
BH: ”De er et marketinghold…”
KDE: ”De er et kæmpe marketinghold, men de gør det bare fedt, og de ser megaseje ud. Deres trøje vandt sidste år, men jeg synes, at den er blevet lidt dårligere i år. Den gule farve, de har blandet ind i det lyserøde, køber jeg ikke helt.
Men de er på et niveau, når det kommer til at være legesyge omkring det, de gør, som ingen andre i feltet kan matche. De bliver ved med at skubbe grænserne for, hvad man kan køre i som professionelt cykelhold.”
BH: ”Jeg blev også lidt forskrækket med denne her, men de er jo noget for sig. Hvad fanden de ikke finder på. De laver nogle sindssyge ting – forstået på en meget positiv måde. Alt, hvad de taber på landevejene, vinder de på marketingdelen, og er man på andet hold, er det EF’s tøj, man godt kunne finde på at købe selv.”
BH: ”Jeg er jo stokkonservativ, kedelig og gammeldags, og derfor elsker jeg denne her. Hvis Sir Paul Smith skulle lave en cykeltrøje, ville den se sådan der ud.
Desuden er der også bare noget stil over Groupama-FDJ: Alle rytterne kører med hvidt styrebånd, og der er ikke nogen logoer på mesterskabstrøjerne. Det er meget gennemført.”
KDE: ”I mine øjne har de ramt en trøje, som de ikke behøver at skifte ud de næste fem år. Det er muligvis den flotteste i al sin enkelhed, og den gør i hvert fald sit for at holde det æstetiske niveau i feltet oppe. Men den er måske også lidt kedelig.”
KDE: ”Da jeg så, at de skulle gå fra at have Segafredo som sponsor til i stedet at få Lidl, blev jeg bange på deres vegne. Jeg var overbevist om, at det ville ødelægge deres ellers meget flotte trøje.
Og jeg må indrømme, at jeg også syntes, den var frygtelig, da jeg så den første gang. Men derfra gik der ikke mange timer, før jeg var solgt. Den blå farve, der dominerer, er virkelig flot, og ligeså er de to gule, som spiller sammen. De har skabt en Arnoldi-agtig æstetik, som går igen på både biler og dunke, og generelt er det bare virkelig flot løst.”
BH: ”Jeg tænkte også ’god fornøjelse’, da jeg så nyheden sidste år op til Touren. Vi havde selv haft Lidl som sponsor på Quickstep-holdet, og alle hadede det æstetiske aspekt af den aftale. Men her er de sgu lykkedes med at løse det benspænd, der er forbundet med en tysk discountsupermarkedskæde som Lidl, bedre, end man overhovedet kunne have drømt om. Og det trækker i den grad op.
Jeg er virkelig imponeret over, at designerne har lavet noget i denne stil, som kan få sådan en som mig til at lide det. Det er sgu imponerende.”
KDE: ”Et enkelt aber dabei er, at Lidl-logoet ødelægger dannebrogstrøjen, som Mattias Skjelmose kører i.”
BH: ”Ja, der skulle de have gjort, som Marc Madiot har gjort hos Groupama-FDJ, og sagt, at på mesterskabstrøjerne undlader man sponsorer.”
