CHRISTOPHER HAR LYST til at sparke en lille hundehvalp i hovedet. 

Den er god nok. Den søde og sjove og altid overskudsprægede popstjerne Christopher står i et beklemt backstagelokale i Los Angeles, og han har lyst til at sparke en hundehvalp lige i hovedet. Det er i hvert fald det, han selv siger.

Om to timer skal han ellers spille en så-godt-som-udsolgt koncert på El Rey, et overdådigt spillested med mørkerøde gulvtæpper og lysekroner i loftet, og ude foran er den store lystavle med hans navn på blevet penslet med gylden, californisk aftensol.

Men Christopher er mildest talt skidetræt, han har sovet fire timer i nat ombord på en rumsterende bus, hans hals er sammensnøret, og han savner sin hustru og sine døtre derhjemme. Og inden koncerten er han kontraktuelt forpligtet til en VIP-session: 30 koncertgængere har betalt en ekstrahøj billetpris for en pakke, der inkluderer to akustiske numre, et billede med sangeren fra Kastrup, Danmark, Skandinavien og muligheden for at spule manden i midten med spørgsmål og anekdoter og livshistorier. En mulighed, de færreste lader passere.

Det vil tage omtrent et kvarter.

Han vil komme til at møde sin ordknappe superfan fra Sydkorea, der vil bede ham lave en koreograferet dans til hendes sociale medier.

Han vil møde gråmelerede danske kvinder, der skal hilse fra én, han optrådte med i ’X Factor’ for fire år siden.

Han vil blive spurgt af en soccermom i stram denimjakke, om filmen ’A Beautiful Life’ er baseret på hans eget liv, og han vil for hundrede og syttende gang svare: ”It’s mostly fiction, but don’t tell anybody,” og de vil begge grine, hun ægte, han kunstigt.

De 30 fans vil være benovede, men de vil også gøre krav på det, de har betalt for, og de vil forsøge at kramme Christopher, og han vil elegant afvisende placere sig, så de i stedet står side om side og poserer for kameraet, og alligevel vil han kunne lugte, at de har fået tacos fra nabobiksen til aftensmad, mens hans håndflade hviler på deres varme, våde rygge.

Alt det her ved han, mens han står i backstagelokalet og smører sine sprukne stemmebånd med varm citronvand, for han har gjort det mange, mange gange før. Og det er derfor, han har lyst til at sparke en lille hundehvalp i hovedet. Der er bare ingen hundehvalp at sparke, og hvad skulle det også hjælpe. Christopher er på en mission, og vejen til verdensherredømmet er brolagt med slid og slæb og stive smil. Og altså også VIP-sessions.

”Okay, lad os give dem en rigtig VIP experience,” siger han lavt til sig selv, og så går han fra backstagelokalet og ud til de 30 gæster i den plyssede koncertsal, hvor luften bliver helt regnskovsfugtig.