Eminems datter er blevet voksen

Eminems datter er blevet voksen

Eminem er for mange kongen af rap-genren, og hans musikalske talent er da også anerkendt over hele verden for fx legesyge duetter og provokerende tekster

Og hvis man har fulgt hans karriere, har man også (mange gange) hørt om hans datter som fx i det verdensomspændende hit 'Mockingbird', der var direkte henvendt til datteren Hailie.

I musikvideoen ses flere private optagelser af Eminem, ekskonen Kim, og Hailie, der dengang var omkring 9 år gammel. Gåsehud var uundgåeligt, når man lyttede til rapperens virkelige skildring af en far og mors udfordringer ved at skulle opdrage en lille pige under kaotiske forhold.



Men det er altså 10 år siden, og lille Hailie er ikke længere den lille pige, hun beskrives som i sin fars tekster. I dag er hun en 19 år gammel kvinde og endda en meget smuk en af slagsen.



Det kan man se på hendes Twitter-profil, hvor hun for nylig offentliggjorde dette billede af sig selv. Hendes profil er dog, modsat mange andre kendte og semikendte personers, meget lukket. Men selvom risikoen for eventuelle skandaler på de sociale medier dermed er minimeret, kunne det altså ikke forhindre dette billede i at blive lækket.

At hun har vist at være velsignet med gode gener, kommer dog ikke som den helt store overraskelse. Allerede for et par år siden blev hun udnævnt til 'prom queen' på sin daværende skole, Chippewa Valley High School.
 


I følge flere medier skulle Hailie ikke kun være smuk på overfladen, men også besidde et velfungerende hoved, der tillod hende at dimittere med en flot karakterbog. I dag studerer hun ved Michigan State University, og ikke meget tyder på, at hun har tænkt sig at træde i farens fodspor inden for musik.

Håbede du at se Eminems datter iført bandana, kasket og store baggy bukser, må vi derfor desværre nok skuffe dig. Men smuk, det er hun da.

LÆS OGSÅ: Eminem rapper hurtigere end nogensinde på nyt nummer

LÆS OGSÅ: 20 kvinder du skal følge på Instagram

LÆS OGSÅ: Udlandet kårer dansk model som den næste store ting på Instagram

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik