Foto: Steve Schapiro / Getty Images

Robert de Niro: En sky og mystisk mand fejrer jubilæum

Det er snart 50 år siden, Robert De Niro fik sin første filmrolle. Nu er han der igen i gangsterkomedien ’Farvel til mafiaen’, hvor han spiller over for andre oldtimers som Michelle Pfeiffer og Tommy Lee Jones. Her kan du læse om en sky og til tider mærkelig mand.

”Han er på mange måder en mystisk mand,” siger Asger Leth, der er filminstruktør og har været gift med Robert De Niros personlige assistent.

”Jeg vil påstå, at de fleste gange, du hører ham holde en tale eller noget lignende, der virker improviseret, så er det, fordi han spiller en rolle. For i det virkelige liv har han ofte svært ved at kommunikere åbent. Han kan selvfølgelig godt fungere, særligt blandt folk, han kender rigtig godt, men det er, som om han har sit eget sprog. Han starter sætninger midt inde i sætningen og slutter, inden den er færdig. Det virker, som om han har brug for folk, der kender hans sprog, for at kunne kommunikere frit og gnidningsløst,” fortæller Asger Leth, der har arbejdet i TriBeCa Film Center, som De Niro har været med til at grundlægge for at støtte uafhængige filmprojekter. Derfor har Leth oplevet manden bag maskerne.

”Til vores bryllup sad han i sin smoking ude i limousinen under hele brylluppet. Han ville gerne komme ind til festen og alle gæsterne, men han kunne simpelthen ikke. Han kom for at vise os sin respekt, men han magtede ikke det sociale. Det er et godt billede på ham. Han er meget sky.”

Robert De Niro er også en hårdtarbejdende mand. Asger Leth husker, at ekskonens chef stod op klokken seks om morgenen og gik i seng klokken tre om natten. Og det vil ikke ændre sig, selv om han fylder 70 år i august. Alene i 2013 medvirker han i seks film, og ved siden af skuespilleren står en driftig forretningsmand og iværksætter.

Efter 9/11 var De Niro med til at starte TriBeCa Film Festival i bydelen, hvor han bor, for at skabe et lyspunkt i røgen fra terrorangrebet. Han har også investeret i flere bygninger, restauranter og hoteller, og en block i bydelen går under navnet ’Bobby Row’. Alligevel er det ikke altid kærlig ment, når folk på gaden kalder ham ’The Mayor of TriBeCa’. Foretagendet De Niro er tidligere blevet beskrevet som en velkommen drivkraft i kvarteret, men også som en business-bølle, der slipper dyre advokater løs på små forretningsdrivende, hvis de bruger navnet TriBeCa, og som suger til sig af statstilskud til et luksushotel og filmfestivalen. Penge, som mindre firmaer på nedre Manhattan bedre kunne have brug for. I en årrække har filmanmeldere og fans grædt i kor over De Niros mange film og roller uden fordums nerve og kant, som kan være et resultat af, at skuespillet måske blot er en indtægtskilde til forretningsimperiet. Tanken er nærliggende, men ifølge Asger Leth kan der også være en anden og langt mere personlig forklaring.

”Han får noget af sig selv ud gennem skuespillet, han får sagt noget på den måde, og derfor tror jeg også, han får så meget energi gennem det. Jeg har på fornemmelsen, at han er nødt til at blive ved med at tage roller for at kunne eksistere, selv om skuespillet nok nærmere er blevet en hobby for forretningsmanden De Niro.”

Når Asger Leth skal beskrive den private side af Robert De Niro, er det med ord som omsorgsfuld, hjælpsom, generøs og familiemand, men i filmbranchen er han en godfather omgivet af ærefrygt. Fx har David O. Russell fortalt, at han var skræmt over at skulle instruere De Niro, og det er ingen hemmelighed, at andre skuespillere kan ryste ved udsigten til at stå over for legenden foran kameraet. De Niro har da heller aldrig lagt skjul på, at han ikke møder op på et set for at socialisere, men fordi han skal udføre et professionelt stykke arbejde. Og det kræver plads fra omgivelserne.

”Hverken hans modspillere eller instruktører tør sige ham imod pga. hans position i filmbranchen. Udadtil er historien altid, at han er god til at bakke sine medspillere op og støtte dem, men alt foregår på hans præmisser. Hans præstationer er på bekostning af andre, men i sidste ende virker det,” fortæller en filmmedarbejder, der var med på en produktion med De Niro i 90’erne og ikke ønsker at få sit navn frem.

”Når han sagde godmorgen på settet, skulle man altid mærke efter: Hvilket humør var han i? Det kunne være svært at tolke. Man skulle gå på en knivsæg. Man skulle sige ja på de rigtige tidspunkter, men nogle gange blev han også sur på rygklapperne og ville have modspil. Og når han fik modspil, kunne hammeren falde hårdt, og så behandlede han folk dårligt gennem resten af produktionen.”

Men lige så intimiderende og besværlig Robert De Niro tilsyneladende kan være på optagelse, lige så fascinerende kan det være at se ham arbejde, fortæller Asger Leth.

”Jeg har set outtakes fra mange af de film, han har arbejdet på. Det er fascinerende. Han kan fungere med en mand som Martin Scorsese, men det gælder ikke alle instruktører. På nogle film talte han stort set ikke med instruktøren, men med min ekskone, og så talte hun med instruktøren. Men jeg har fx set 11 outtakes, hvor han uden synderlig instruktion alligevel leverer 11 takes, der alle sammen er fremragende. Og vidt forskellige. Det betyder, at instruktøren efterfølgende bare kan vælge den retning, scenen og filmen skal gå i. Det er en absurd evne at have som skuespiller. Det er lidt ligesom de her børn, der bliver fløjet over Moskva i en helikopter og efterfølgende kan lave en præcis tegning. Han har en helt ubeskrivelig forbindelse til materialet og forståelse for karakteren. Han sidder inde i sin camper og mediterer over sin rolle, eller hvad han nu gør, og så kommer han bare ud på settet og leverer,” siger Asger Leth.

’Farvel til mafiaen’ har dansk premiere d. 24. oktober.