”Vi ved godt, at begrebet bistro både er meget brugt og misbrugt, men vi synes, at det er det rigtige ord,  da det her bliver et sted, hvor der spises (god) mad og drikkes (god) vin til fornuftige priser,” siger Tina Kragh – den ene halvpart i cateringfirmaet Organic Catering, som de nye ejere driver i forvejen.

”Det skulle også gerne stå helt klart for folk, at vi ikke er Jan, og at det ikke er Jans restaurant, men at vi er Sebastian og Tina, og at det er vores bistro!” Sebastian Wickström og Tina Kragh overtager ejendommen 1. januar og forventer at åbne op 1. april 2011.