Til 4 personer

5 dl piskefløde
225 g mælkechokolade
1 bk. jordbær

Fløden koges op, gryden trækkes af varmen, og chokoladen tilsættes. Og sættes på køl. Den afkølede chokoladefløde piskes stiv og cremet inden servering. Jordbærrene renses og deles i kvarte, og vendes med en hyldeblomstsirup. Anret chokoladecremen på venstre del af tallerkenen, mens jordbærrene anrettes sammen med marengs som vist på foto.

Marengs:
2 æggehvider
100 g sukker

Æggehviderne piskes stive med sukker, massen sprøjtes op i toppe, evt. fra en sprøjtepose. Toppene tørres i ovnen ved 80 grader i 5 timer.

Hyldeblomstsirup:
1 l vand
750 g sukker
1 vaniljestang
20 hyldeblomstskærme
3 øko-citroner

Vand koges op med sukker og vaniljestang og hældes over blomsterskærme og citroner, der er skåret i kvarter. Stilles i køleskab i 3 dage, sigtes herefter og hældes på flasker.