Til 4 personer.

3 blade gelatine
3½ dl vand
330 g sukker
1 stjerneanis
1 stang kanel
8 allehånde
650 g rødbedejuice
2 dl blodappelsinsaft
2 spsk. hakkede mandler
Sirup
1 friskost
Rødbedeblade

Udstyr:
Ismaskine

Læg gelatinen i blød i koldt vand. Kog en lage op af vand, sukker og krydderier, sluk og lad trække i 30 minutter under låg. Smelt den udblødte gelatine i sukkerlagen, og sigt derefter lagen over i rødbedejuice og blodappelsinsaft. Kør til sorbet på en ismaskine. Anret sorbeten på lidt hakkede mandler sammen med små stykker sirupskage dryppet med lidt ekstra sirup og et par teskefulde friskost. Skyl og aftør masser af rødbedeblade til at slutte retten af med.

Sirupskage:
125 g smør
250 g brun farin
250 g lys sirup
2 tsk. stødt kanel
1½ tsk. stødt enebær
½ tsk. stødt stjerneanis
2 æg
½ tsk. natron
350 g hvedemel
1¼ dl kærnemælk
½ tsk. salt
Smør til formen

Kog smør, brun farin og sirup op, og  rør krydderierne i den varme masse. Når massen er kølet lidt af, røres resten af ingredienserne i. Dejen skal være glat og uden klumper, før den hældes i en smurt form og bages ved 150 grader i ca. 1 time. Tjek kagen løbende ved at stikke i den med en kniv og se, om der hænger noget ved.

Tip:
Kagen kan med fordel bages dagen før. En god friskost til denne opskrift kunne fx være Loke fra Arla UNIKA. Har man ikke en saftcentrifuge, kan man købe færdiglavet rødbedejuice.