Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.

Alexander har i mange år været en af de bærende kræfter bag den lille magasinlitterære humlebi Atlas, som man skal sørge for at abonnere på, hvis man vil sig selv det godt.

Han redigerer og skriver essays, reportager, features og kritik om temaer som ungdomsoprør, social ulighed, relativt progressive bedstefædre og international idédebat – og nu har han sgu skrevet en bog, 'Mother Earth', der får flot kritik. En fornøjelse at byde velkommen til ham herunder.

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

”Heineken. Jeg ved godt, mange elsker at hade den øl, men venner: Det er en rigtig god øl, hvad er problemet? Jeg kan godt lide dens milde smag. Grundlæggende er jeg ligeglad med, om min øl er over- eller undergæret og alt det dér, jeg vil bare have en kold, læskende, lys øl. Til det formål fungerer Heineken fortrinligt. Den er jo et klassisk industrielt standardprodukt.

Jeg tror godt, der kunne komme en hype omkring klassiske industrielle standardprodukter med en kikset brandinghistorik i nær fremtid. Jeg tror folk er trætte af det unikke efterhånden. Det almindelige og standard, som man var så begejstrede for i industrialiseringens tidlige år, kunne godt være på vej ind i en renæssance.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

”Jeg fristes til at sige seks dåser Heineken på køl, men vil i stedet sige: udsigt til en park. Det er virkelig et privilegium, som er de færreste, der bor i storbyen, forundt. Vi flyttede for nylig og tænkte ikke ret meget over det, før vi var flyttet ind det nye sted. Jamen vi har jo udsigt direkte ud i det grønne!

Det betyder forbavsende meget for min livskvalitet, at der ikke står en stor karré overfor. At der er udsyn. Til træer endda. Jeg føler mig utroligt heldig over, at vi fik den lejlighed op under neglene på det fuldstændig absurd kaotiske københavnske andelsboligmarked.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?

”Nye babyalarmer, fordi vores datter smed første generation i toilettet. I det hele taget er det sådan, mit forbrug er drevet: af nødvendighed. Jeg er elendig til at bruge penge på ting. Rejser og oplevelser som restaurantbesøg og medieabonnementer går det lidt bedre med, men ting, især tøj, sko og gadgets til mig selv, evner jeg ikke at bruge penge på. Hvis jeg vitterligt ikke har flere par sko uden huller tilbage, køber jeg nye, helst ikke før.

Af samme grund går jeg utroligt meget op i slidstyrke. Det er selvfølgelig hyklerisk, for jeg kan godt lide lækre ting. Jeg gider bare ikke bruge tid på at anskaffe mig dem. Jeg kunne jo have læst, skrevet, spist hjemmelavede pandekager med min kæreste og datter eller drukket Heineken i stedet i al den tid. Det lyder helligt, men det er ren dovenskab, der ligger ingen ideologiske overvejelser bag.”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?

”Nordøstkysten på Bornholm. Stykket fra Gudhjem og op omkring Hammerknuden er Danmarks smukkeste og mest storladne kyststrækning, hvor min familie holdt ferie hvert år, da jeg var barn. Nu vender jeg så tilbage dertil med min egen lille familie.

I år skal vi bo i Sandvig, som har præcis den søvnige fiskerlejestemning over sig, man har brug for om sommeren. Jeg glæder mig til at vandre en masse ture i området omkring Hammerknuden, læse bøger, bo på pensionat som i de gode gamle dage og se min datter boltre sig i sommerlandet.”

Hvornår vidste du, at du var god?

”På et tidspunkt under arbejdet med 'Mother Earth' stod manuskriptet et vaklende sted, hvor jeg skulle træffe et valg. Enten skulle jeg skære ned på antallet af personer og give historien en mere klar retning – eller gå den helt modsatte vej og sprænge den i stykker, gøre den fragmentarisk. Jeg vidste inderst inde godt, hvad jeg ville: Der skulle være en historie, man blev grebet af, det skulle være en pageturner, ikke fint og überlitterært.

Da min redaktør Nete (som var hende, der skarpt havde set problemet i manuskriptet), så læste mit forsøg på at skabe den her pageturner, vendte hun tilbage med meldingen: Den er der nu. Historien sidder der. På dét tidspunkt vidste jeg, at ja, jeg var faktisk i stand til at skrive en roman. Jeg havde jo famlet i blinde, følte jeg, og alligevel var det lykkedes. Det gav mig en vis tro på mig selv.

Men ellers mener jeg, man skal passe meget på med at være bevidst om, at man er god. Det er opskriften på at blive uskarp igen. Man er som regel bedst, når man ikke selv er alt for klar over det.”

'Mother Earth' udkommer på Gutkind 1. maj 2024.