Tomatsalat med dampede muslinger
6-8 modne tomater1 skalotteløg
2 spsk. cidereddike
3 spsk. olivenolie
1 tsk. akaciehonning
Havsalt
Peber
½ bdt. bredbladet persille
200-300 g dampede og pillede muslinger
1. Skyl tomater, skær dem igennem, og fjern evt. stilk og blomst. Skær dem derpå i grove tern.
2. Pil skalotteløg, halvér dem, og snit dem i helt tynde skiver.
3. Marinér tomat og løg med eddike, honning, olie, salt og friskkværnet peber.
4. Skyl persillen, og pluk den i hele blade. Vend alt med muslinger og persille på et fad.
Server salaten med sprøde brød til.
Sprøde brød
½ daggammelt, hvidt brød2-3 spsk. olivenolie
Havsalt
Skær brødet i tynde skiver, der lægges på en bageplade med bagepapir. Dryp skiverne med olie og groft salt, og bag dem i ovnen ca. 8-10 minutter ved 160 grader, til de er sprøde og gyldne.