Foto: Isak Hoffmeyer

Jonatan Spang: "Jeg har haft en borddame, der sidst på aftenen fortalte, hvor stor en skuffelse det havde været at sidde ved siden af mig. For jeg havde jo slet ikke været sjov”

Komikeren Jonatan Spang om politisk satire, skuffede borddamer og en farlig joke om utroskab.

Hvornår fandt du ud af, at du var sjov?

”Til juleafslutningen i folkeskolen. Vi skulle optræde med vores version af tv-programmet ’Under uret’, og jeg fik rollen som Tjener Frandsen. Det var en glansrolle. Jeg kan huske følelsen af at stå der på scenen, mens alle forældrene grinede. Det var en skøn opmærksomhed, og jeg havde lyst til at opleve den igen.”

Jeg ville egentlig have spurgt dig, om dét at være morsom handler om at imponere nogle damer, men i virkeligheden handler det om at imponere forældre …

”Ja, det handler om at få forældres accept … Og det har da også været en måde at imponere nogle damer på. For dét at være sjov er jo en måde at gøre sig til på. Jeg har brugt det skamløst. Når man begynder i en karateklub, skal man sværge på, at man ikke vil misbruge karate uden for klubben. Men som standupper er der frit slag til at rive folk retorisk fra hinanden i nattelivet. Man må gerne slås med retorik, men ikke med næverne. Og man må gerne drille og være lidt ondskabsfuld og få en stor gruppe mennesker til at grine af en person. Det har jeg da gjort.”

I mange år har dine shows handlet mest om dig selv. Men dit nye show hedder ’Danmark’ og handler om samfundet. Hvorfor skifter du fokus?

”Efter Karl Ove Knausgårds ’Min kamp’ begyndte kunstnerne at overskride grænsen til det private og fortælle om alt det, der var tæt på. Men de private fortællinger keder mig nu – jeg har fået nok. Jeg ville gerne tale om noget andet, og jeg synes, at vi skal se på vores fællesskab i stedet for vores navle. Jeg begyndte at skrive på det her for to år siden, inden der var terror i København, inden folketingsvalget og DF’s medvind, inden flygtningestrømmen. Inden danskhed blev noget politisk. For det er ikke et politisk show. Det handler om det moderne Danmark.”

Jeg troede, det handlede om borgerservice og selvangivelse?

”Det gør det også, og jo, det lyder tørt. Det er meningen. Jeg vil bruge noget af alt det, jeg har lært i comedy de sidste 17 år, til at gøre kedelige emner sjove.”  

Vil du blande dig i politik?

”Nej, men jeg vil blande mig i samfundsdebatten. Jeg er selv vokset op med samfundssatire, der havde et venstreorienteret sigte, og det var sjældent morsomt. For humor lever af overraskelser, og hvis du har en bestemt ting, du gerne vil banke ind i hovedet på folk, bliver det sværere at overraske.” 



Hvad er det værste, du har oplevet på scenen? 

”Engang optrådte jeg til en fødselsdag på et gods. Det var et fint sted, og fødselaren var mægtig sød. Han bød mig velkommen og sørgede godt for mig. Når jeg optræder privat og til firmafester, har jeg en fast joke, der tager udgangspunkt i, hvordan folk sidder og ender i nogle tanker om utroskab. Det plejer at være sjovt, fordi det udnytter stemningen, hvor folk får noget at drikke, og utroskabstanken måske strejfer dem. I denne her joke er der en fast sætning, der går igen, der lyder: ”Kom nu, Margit.” Folk plejer at grine. Men den aften blev alle tavse som graven. Når man står deroppe, alene, kæmper man. Jeg havde ikke i øjeblikket overskud til at analysere, hvad der var gået galt, og jeg gav den en skalle, men stemningen stod ikke til at redde. Den var helt død. Bagefter står jeg ude i et grovkøkken og sunder mig, og så kommer fødselarens børn ud i køkkenet til mig. Sønnen siger: ’Det er godt, du går til ham!’ Jeg er helt forvirret. ’Ja, affæren med Margit!’ siger han. Datteren spørger: ’Er det vores mor, der har fortalt dig om det?’ Så jeg har outet fødselaren på hans store dag! Hvad for et menneske gør det?”

Sagde du undskyld til ham?

”Nej, jeg satte mig ind i min bil og kørte hjem. Jeg har villet ringe til ham, men det er fandeme en lidt svær samtale at starte.”

Hvad betalte han for din service? 

”35.000 kr. for en halv time. Så sørger jeg selv for transporten.”  

Er der nogen faste ting, du gør, inden du går på scenen? 

”Når jeg optræder til fester, plejer jeg at tage fat i nogle af dem, der serverer, og spørge: ’Hvor fulde er de?’ Jo bedre jeg kan indstille mig på, hvor folk er mentalt, jo bedre bliver showet.” 

Har du nogensinde været ved at få tæsk, når du har været på scenen?

”Ja, på et diskotek i Skagen. Efter pausen skulle jeg præsentere Bob Anders (komiker, tidligere vært på musikprogrammet ’Puls’, red.), men nu var der kommet nogle polske gæstearbejdere op på scenen, hvor de drak øl uden at vide, at der var et show i gang. Jeg prøvede at få dem væk med lidt sjov, men de forstod mig ikke. Og hver gang folk grinede, troede en af dem, at folk grinede af ham. Han følte sig krænket, begyndte at true mig og råbe ad mig, bande og svovle. Jeg blev nervøs. Det sjove ved faget er, at alle gerne vil hjælpe én, inden man går op på scenen. Men når man står deroppe, er man helt alene, og alt er potentielt underholdning. Jeg så over på dørmanden for at få hjælp, men han slog sig på lårene af grin, og jeg tænkte, at bagbordene måske ville more sig over at se en københavnersnude blive trampet på af en gæstearbejder i fiskeindustrien. Til sidst ramte optrinnet heldigvis en grænse for, hvad folk syntes var morsomt, og så råbte alle: ’Så er det ud! Så er det ud!’, mens de bankede i bordene, og så smed dørmanden dem ud.” 



Er der noget, man ikke må gøre grin med?

”Nej. Men nogle gange kan en episode være for tæt på. Og så er der nogle ting, der hurtigt bliver usjove. Fx kan jeg mærke, at jokes om Carl Holst var sjovere i sidste uge. Når folk har betalt for at se komik, gider de ikke høre de samme ting, som de joker med i kantinen. Så er der ingen grund til at få børnene passet og finde en p-plads.” 

Er der forskel på at optræde i Vest- og Østdanmark?

”Nej, men der er stor forskel på at optræde en onsdag og en fredag. Hvis man kunne vælge, skulle man kun optræde fredag og lørdag. Der er en bedre energi, fordi folk får et glas og måske skal videre ud i byen.”

Er der en formel for humor?

”Der skal være en eller anden form for overraskelse. Man skal sprogligt lægge overraskelsen så sent ind i sætningen som muligt. Det er altid efterrationalisering, når man taler om god eller dårlig humor, for humoren overtager styringen i øjeblikket, og når folk siger, at der er visse emner, de ikke synes er sjove, lyver de. For latteren overmander hele det analytiske projekt, der er inde i hovedet, og som bestemmer, hvad vi må grine af.” 

Er mænd sjovere end kvinder?

”Øhm … Jeg er jo selv mand … så … Jeg har i mit liv grinet mere af mænd end af kvinder. Men …"

Det var et hurtigt men …

”Helt ærligt er jeg splittet mellem det, jeg har oplevet, og det, jeg ideologisk set mener. Når man siger, at mænd er sjovest, er man i gang med at reproducere en dum kliché. Der er vel ikke noget i kønnet, der gør det. Det handler også om, hvad vi som samfund synes er morsomt for tiden. Hvis vi nu går teknisk til humor, er det sjove tit statustabet eller ydmygelsen. Og der er stor forskel i den måde, vi betragter mænd og kvinder. Hvis en mand påtager sig klassiske kvindelige dyder eller klæder sig ud i dametøj, er det sjovt, fordi det er et statusfald for manden. Hvorimod det modsatte ikke er sjovt. Det siger noget om, hvordan vi betragter mænd og kvinder.” 

Så du synes, at mænd er sjovere end kvinder?

”Ja.”

Hvad ville du lave, hvis ikke du var komiker eller skuespiller?

”Jeg ville nok have læst teologi, men jeg er ikke troende, så jeg var ikke blevet præst. Måske ville jeg have undervist. Det lyder ikke særlig sjovt, vel?”

Ikke specielt, nej. Forventer folk, at du siger noget sjovt, når de møder dig første gang?

”Ja. Jeg kan især mærke det, når folk griner, selv om jeg ikke gør noget sjovt. Og jeg har engang til en middag prøvet at have en borddame, der sidst på aftenen, da hun havde fået noget at drikke, fortalte, hvor stor en skuffelse det havde været at sidde ved siden af mig. For jeg havde jo slet ikke været sjov.”

Undskyldte du så?

”Nej, Jeg sagde, at jeg havde fri. Men jeg synes, det er pudsigt. Hvis hun havde siddet ved siden af en læge, havde hun så tænkt: ’Det er virkelig skuffende, at han ikke opererer nogen, mens vi sidder og spiser.’” 



LÆS OGSÅ: Mick Øgendahl: "Kør mig til psykiatrisk afdeling"

LÆS OGSÅ: Rigshospitalets chefpsykolog: "Vi har brug for kendte mænd, der taler om deres nedture"

LÆS OGSÅ: Privatdetektiven: 4 tegn på at din kæreste er utro

Se, hvad vi ellers skriver om: Portræt