Vi befinder os i en passage et sted mellem toiletterne og baren, da Jesper Majdall peger på en række lister, der er skruet fast i væggen.
”Det er noget sjusk, de ikke har malet dem nedenunder,” siger han og kratter med fingeren, der hvor penslen har holdt en helligdag.
Jesper Majdall er direktør for Hotel Cecil, et spillested med tilhørende natklub og bar, der åbner om to uger i de lokaler midt i København, som Jazzhouse forlod ved årsskiftet efter at have boet der siden 1991.
Lokalerne optager stuen og kælderen i Kvindernes Bygning, der blandt andet en gang har rummet Hotel Cecil, et kvindehotel, der blandt andet tilbød nødstedte kvinder, der blev slået derhjemme eller havde fået barn uden for ægteskab, billigt tag over hovedet.
Majdall varetager direktørrollen for en kreds, der også ejer Bremen, og som blandt andet tæller Casper Christensen, Frank Hvam, Simon Kvamm og Niels Hausgaard, og de nye ejere har ikke bare taget navnet til sig, men også forsøgt at spille op til den sandfarvede funkisbygnings ydre ved at indrette sig med art deco-inspirerede tapeter og messinglamper.
Og det er bare krymmelet på toppen af en gennemgribende ombygning med nye gulve og nye barområder. Endnu har håndværkerne en stor opgave foran sig, inden de 895 kvadratmeter kan indvies i deres nye fremtoning. Men de skal nok nå det, og så er det ikke altafgørende, om alle lister i alle hjørner står skinnende nymalede til åbningsaftenen. Det vigtigste er, at der kommer nogle mennesker, der hygger sig. De rette mennesker vel at mærke.
”Vi skal holde Vestergade-segmentet væk, ellers dør vi,” siger Jesper Majdall.
Hotel Cecil ligger på den stille Niels Hemmingsens Gade, et ølkruskast fra Strøgets irske pub og gågadens souvenirbutikker, og direktøren er opmærksom på faren for at blive slået i hartkorn med de værtshuse og natklubber i blandt andet Vestergade, Gothersgade og flere andre sidegader i indre København, der lokker et ungt festpublikum med billig sprut i shotglasset og top 10-hits i højtaleren.
Derfor overvejer ledelsen lige nu, om de skal nøjes med at sætte aldersgrænsen ved 23 år, eller om de skal sætte den helt op til 25.
Hotel Cecil har hyret musiker og restauratør Morten Varano til at hjælpe med indretningen, og Varano rejser hyppigt til Berlin for at grave efter guld - blandt andet denne lysekrone. Foto: Marie Hald
”Vi skal kunne forstå vores publikum, og vi skal kunne servicere dem. Og jeg tror ikke, vi har nok kendskab til de 18-20-årige. Hotel Cecil skal være et sted, vi selv har lyst til at komme, det må gerne være for et modent publikum, uden at det skal lyde som sådan et single-træf,” siger Jesper Majdall, der selv er 40 år.
Men hvad med musikprofilen, er der en booking i programmet, der inkarnerer, det sted I vil være, og det publikum I vil tiltrække?
”Jeg er ikke meget for at sige et enkelt navn, for vi er ikke noget genrespillested. I den nærmeste fremtid har vi både Blondage i den elektroniske afdeling, Emil Kruse, som er både hiphop og pop, og Carl Emil (Petersen, tidligere Ulige Numre, red.), der spiller akustisk. Vi kører måske lidt i det brede midterspor, men med et vist indie-touch,” siger Jesper Majdall, der selv har en fortid som partner på det aarhusianske indie-label Morningside Records.
Ved nærmere eftertanke slår han ned på en koncert i april med belgiske Warhaus som en rigtig Hotel Cecil-booking. Den belgiske Leonard Cohen-inspirerede crooner har udsolgt alle 320 billetter, som der er kapacitet til i salen.
”Det er ikke et navn, vi forventede ville banke derudaf, men stille og roligt blev der udsolgt. 320 billetter til en belgisk singer/songwriter. Det er sgu meget godt.”
Naturligvis vil folkene bag Hotel Cecil gerne sælge lige så mange billetter hver gang. Men de er ikke dybt afhængig af det, for musikken skal ikke betale huslejen alene.
Blandt andet derfor har de nye ejere fjernet en altdominerende bar fra forlokalet og bygget en ny og slankere model samme sted. Det har givet plads til en gruppe af nye sofabåse, hvor omtrent 60 mennesker kan slænge sig, mens de drikker lokalproduceret gin fra Copenhagen Distillery og lytter til funk, soul og disco fra DJ’en. Uafhængig af hvilken koncert, der er i gang i salen nedenunder.
Og i weekenden skal både bar- og koncertpublikum gerne få lyst til at blive hængende og svinge deres danseben og dankort til lukketid. På den måde er det meningen, at bar- og natklub-funktionerne skal finansiere kulturudbuddet på scenen.
”Der er så meget logistik omkring at stable koncerter på benene. Der ville være bedre penge i kun at drive en klub og en bar. Men det ville være for kedeligt. Heldigvis har vi en ret legelysten bestyrelse, der tør bruge penge på dét, der er vigtigt, og tage slagene, hvis en koncert ikke sælger så mange billetter. De har allerede prøvet at hænge med røven i vandskorpen længe på Bremen, inden vi fik vendt det og nu tjener fornuftige penge.”
Jesper Majdall er godt tilfreds med den grønne farve, der bliver gennemgående på Hotel Cecil: "Den er hverken for tung army eller for frisk syre. Den er tidløs." Foto: Marie Hald
Lige som på Bremen kommer Hotel Cecils scene til at lægge gulv til andet end trommesæt og guitarpedaler. Den vil nemlig også blive betrådt af foredragsholdere, livepodcast-fortællere og enkelte udenlandske standupkomikere. Desuden har filmfestivalen CPH:DOX lagt en del af sit program her.
Jesper Majdall og hans kolleger mangler stadig at finde ud af, præcis, hvordan de skal arrangere sig, når de skal tage imod biografgæster. Men de har fået nogle stole af Normann Copenhagen, og det er da en start.
Alt i alt tror direktøren på, at kombinationen af mange forskellige aktiviteter vil give Hotel Cecil det publikum, man ønsker sig og sortere de mest ungdommeligt Jägermeister-tørstige fra.
”Jeg tror, at den ene ting brander den anden. Det kan godt være, det er lidt af et anti-koncept, men det skal nok få tiltrukket nogle gode mennesker. Og så skal det nok blive en god fest.”
Selfiespot? Den blødt rundede niche under trappen var der, da Hotel Cecil overtog lokalerne i januar. De ved ikke helt, hvad den skal bruges til, men den er for charmerende til at mure til. Foto: Marie Hald
LÆS OGSÅ: "WhoMadeWho er lidt hipster-dj møder bryllupsband"
LÆS OGSÅ: Ny bog om det skramlede København der fik tæv af bulldozerne
LÆS OGSÅ: Podcast om dårlige film optræder for fulde huse: "Anmelderne har brug for et los i røven"
