Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Mere end bare bip-bip: Dansk spilkomponist begyndte med en Commodore 64

Mere end bare bip-bip: Dansk spilkomponist begyndte med en Commodore 64

Jesper Kyd bryder sig ikke om betegnelsen underlægningsmusik.

”Jeg opfatter underlægningsmusik som noget, man ikke skal lægge mærke til. Når jeg laver musik til et spil, vil jeg gerne have, man lægger mærke til den. Musikken skal fastlægge stemningen på et overordnet plan. Den skal være engagerende. Den skal få spilleren til at blive hængende,” siger den verdensberømte spilkomponist Jesper Kyd.

Kyds CV er tæt besat. Med kompositioner, priser og udmærkelser. Han er blandt andet kendt for sine soundtracks til internationalt storsælgende spil som Hitman og Assassin’s Creed.

For Hitman-spillet 'Contracts' vandt han i 2005 en BAFTA (British Academy of Film and TV Arts, red.) for bedste spilkoposition, og for Assassin's Creed II blev han i 2009 belønnet med en Hollywood Music in Media Awards. 

Du kan lytte til eksempler på Kyds musik her.

I denne uge var Jesper Kyd i Danmark, men til daglig bor han i Los Angeles, hvor han arbejder som produktiv freelancekomponist fra et studie fuld af synthesizere og computere. At bopælen er i Californien, er der flere årsager til.

Dels er det mest praktisk at arbejde i samme tidszone som arbejdsgiverne, og USA har nu engang – sammen med Japan - en af de største koncentrationer af store spiludgivere i verden.

Desuden er der mange dygtige musikere lige ved hånden, på grund af Hollywoods store forbrug af orkestermusik til soundtracks.

”Det er fedt at være et sted, hvor der er så nem adgang til talent,” siger Jesper Kyd, der ofte benytter sig af symfonisk musik i sine lydspor. For eksempel optog han lyden til ’Assassin’s Creed II’, et spil, der handler om en mesterlejemorder i renæssancens Venedig, med orkestermusikere og kor af første klasse i det verdensberømte Capitol Studios i Los Angeles.

Men det var en Commodore 64, der fik Jesper Kyd til at begyndte at lave spilmusik.

Da han var en 13 år gammel dreng i Hørsholm fik han sådan en foræret til jul. Han og hans bror kastede sig over den i en spillerus. Men det var ikke kun spillekonsollens gåder og action, der fangede den unge Jesper Kyd. 

”Før det havde jeg prøvet at par gange at spille på en PC. Der var det hele meget bip bip, men på Commodore var det rent faktisk god musik,” siger Jesper Kyd, der ikke var tilfreds med at lytte til musikken, men snart skaffede sig et lydkort og gik i gang med at lave lydsporene selv.

Jesper Kyds musikalitet var allerede trænet. I hjemmet og hos alle familiemedlemmer, han kunne risikere at komme på besøg hos, var der et klaver, som Jesper Kyd satte sig og øvede sig ved.

Dér, siger han, fik han det grundniveau, der gør, at han i dag komponerer musik med selvtillid.

Da Jesper Kyd var 19 år gammel blev han medejer af et spilfirma, der siden udviklede sig til IO Interactive, et af de mest succesfulde danske spilfirmaer nogensinde, blandt andet kendt for salgssucceserne ’Freedom Fighters’ og ’Hitman’. 



Siden år 2000 har Jesper Kyd lavet musik til i hvert fald 30 spil. Og ligesom hans tidlige musikalske opdragelse kørte ad to spor, det instrumentale og det elektroniske, betegnes hans musikalske stil som professionel komponist ofte som en hybrid mellem de to ting – det orkestrale og det syntetiske.

Et eksempel er hans musik til spillet Assassin’s Creed II fra 2009. Spillet foregår i renæssancens Venedig og Firenze, så det var oplagt at bruge italiensk renæssancemusik til soundtracket.

”Det er vigtigt, at man som spiller virkelig føler, at man er i renæssancen. At man er i Venedig. Så vi har lavet en masse research og brugt et par taranteller (traditionel italiensk komposition, red.), ” siger Jesper Kyd, der samtidig pointerer, at han opdaterede lyden, så den passede til computeralderen:

”Jeg ville meget gerne have en modernitet i lyden. Vi kunne ikke gå ind i 100 procent renæssancemusik. Det tror jeg ikke, folk har lyst til at lytte til, hvis de sidder og spiller et spil 20-30 timer.”

I modsætning til soundtracket til en film, hvor forløbet ligger fast, skal spilmusik være interaktiv – lige som spillet selv er i sin natur. Musikken skal kunne forandre sig i forhold til enhver af spillerens valg og handlinger.

Jesper Kyd beskriver, igen med udgangspunkt i spillet Assassin’s Creed, hvordan det kan skifte i løbet af en scene:

”Du går langs med en kanal, og der kører noget ”neutral” musik. Så kommer du i kamp med nogle vagter, så skifter musikken, bliver mere dramatisk. Afhængig af, hvordan kampen går, vil det afspejle sig i musikken efterfølgende. Hvis du for eksempel vandt, men du blev opdaget af en masse andre vagter ovre på den anden side af kanalen, der nu er på jagt efter dig, skal musikken gøre dig påpasselig, ja, paranoid. Så skal musikken have en særlig, ujævn puls.”

Men soundtracket til et spil, skal ikke bare understøtte gamerens forskellige valg, det skal helst være så solidt, at han har lyst til at lytte til det, også efter, at spillet er færdigspillet.

”Selv, når alt er udforsket i et spil, bør spilleren kunne tage musikken med sig, lytte til den, mens han sidder på arbejdet, genopleve stemningen fra spillet – og måske få lyst til at spille spillet igen. Så har man opnået en win-win-situation,” siger Jesper Kyd.

Så et godt soundtrack er altså et væsentligt element af det, det gør folk hooked på spil. Og dermed et væsentligt element i spilbranchens kommercielle landvindinger. Den verdensomspændende computerspiløkonomi har for længst vokset sig større end omsætningen i filmindustrien.

Jesper Kyd glæder sig over udviklingen og de fortsatte muligheder for at være kreativ på højeste niveau og i samarbejde med de mest talentfulde musikere. 

Men også konkurrencen er vokset, fortæller hakomponisten, i takt med, at spilindustriens indflydelse er tiltaget.

”Det er blevet hårdere. Nu laver Hollywoods komponister også scores til spil, det gjorde de ikke tidligere. Det er blevet prestigiøst”.

Alle fotos: Fitz Carlile