"When the money is coming your way, you don't ask any questions." Frank Underwood, den magtbegærlige vicepræsident og hovedrolle i House of Cards, har rigeligt med gode råd om det politiske spil.

En ny compilation (uden spoilers!) samler de bedste råd fra Frank Underwood i anden sæson af House of Cards. Han er mere skarp, brutal og ubarmhjertig end tidligere, og uanset om du har planer om at erobre Christiansborg eller blot virke overbevisende til næste kvartalsmøde, så er der helt sikkert et råd eller to at hente fra Underwoods kyniske logik.

Og bare rolig. Der er som sagt ingen spoiler-alerts i videoen, så du kan sagtens se den, selvom du ikke har set sæson 2 endnu.

Se videoen her:

Vi interviewede Kevin Spacey i sidste uge. Han fortalte blandt andet om sandsynligheden for, at det strategiske og kyniske magtspil var en reel spejling af virkelighedens Washington:

"Jeg har snakket med folk som Kevin McCarthy og Steny Hoyer (virkelighedens Underwoods fra hhv. republikanerne og demokraterne red.) og en række andre centrale politikere om virkelighed og fiktion. Nogle af dem siger, at House of Cards er tættere på virkeligheden, end man kunne ønske sig. Andre siger, at det er et urealistisk og kynisk syn på politik," fortalte Kevin Spacey og fortsatte:

”Der var én politiker, der sagde, at 99 % af House of Cards kunne foregå i virkeligheden. Der er kun én procent af serien, der ikke er virkelighedstro: Du får aldrig gennemført en uddannelsesreform så hurtigt.”

Læs hele interviewet her.