”Vi bruger mere tid sammen med hinanden, end vi gør med vores koner, ikke Jones?” lyder det på klingende jysk.

Marcel Malmkvist og Jonas Nørskov er netop hoppet ud af førerhuset i deres lastbil. Det er meningen, at jeg skal med dem på arbejde, og jeg har sat dem stævne på den stejle Ny Munkegade i midten af Aarhus. Men ved ankomsten ser jeg, at stilladset allerede er sat op. Et banner med et firmanavn blafrer voldsomt i vinden.

”Vi skyndte os at sætte det op, så det ikke begyndte at blæse for meget,” informerer Jonas Nørskov mig om, da jeg spørger, hvor meget de mangler at sætte op af dagens stillads.

”Men der er en tom lejlighed inde i bygningen, hvor vi kan snakke.”

Det var ellers lige før, at interviewet slet ikke blev til noget. Tre dage tidligere tikkede en SMS ind: ’Marcel er blevet syg, og han ved ikke, hvornår han er rask igen.’

Heldigvis er sygdommen hurtigt overstået, og nu står vi altså her.

Godt at se, at du er blevet rask igen, Marcel. Hvordan foregår det egentlig, når en af jer bliver syge?

”Man skriver lige til sin makker først, inden man melder sig syg til chefen,” siger Marcel Malmkvist og kigger over på Jonas Nørskov, der nikker bekræftende tilbage.

”Ja, det er rart at vide. For man ved, at det bliver en dårlig dag, når ens makker ikke kommer, og så kan man lige indstille sig på det,” siger han.

Jonas Nørskov og Marcel Malmkvist er begge iført arbejdstøj. Sko med kraftig snude, praktisk jakke, bukser med reflekser, halsedisse og hue.

”Og hvis nu en af os ikke er mødt op klokken 05.30, så skriver man lige: ’Hvor fanden bliver du af?’, også selvom vi egentlig først møder lidt senere,” siger Marcel Malmkvist.

”Ja, for det er jo der, vi plejer at møde, og så skal man sgu også være der,” tilføjer makkeren.

Hvorfor er I blevet stilladsarbejdere?

”Jeg er egentlig uddannet tømrer, men under finanskrisen var der ikke en skid at lave, så jeg valgte at blive stilladsarbejder i stedet, fordi min far også har været det, og han skaffede mig et arbejde. Det er fedt, fordi du ikke er afhængig af nogen andre end din makker, og du får lov til at være meget udenfor,” siger Jonas Nørskov.

”Der er også mange i vores omgangskreds og familie, der arbejder og har arbejdet som stilladsarbejdere – så det kom meget naturligt,” tilføjer Marcel Malmkvist.