Det er ikke, fordi menneskets hud ikke kan tåle vinterhalvårets kulde og barske vejr, men den skal arbejde hårdere på at holde sig smidig og rar at være i, og det kan betyde kronisk rødme, stramhed og flere urenheder, end du er vant til.

Den konstante vekslen mellem at være indenfor i varmen og ude i tørt, koldt klima suger al fugt og smidighed ud af huden, og gider du ikke creme, vil huden begynde at overproducere talg, og du kan ende med endnu mere tør hud og i værste fald tilstoppede porer og bumser. I princippet kan du godt fortsætte med den creme, du har brugt gennem sommeren, men er den meget let og geléagtig, er der risiko for, at den ikke virker efter hensigten.



Tre frostsikre vintercremer hvis du kun gider et produkt og et lag creme:


Ultra Facial Cream, Kiehl’s
Let, ufedtet creme, der fugter i op til et døgn og beskytter særligt i koldt vejr. Er testet på en ekspedition over indlandsisen på Grønland i 2005.
Pris: 250 kr.

Below 10 Degrees Cream, Tromborg
Fed, men let creme, der er designet til at beskytte mod udtørring i koldt klima. Virker også regulerende på fedtet hud, eller hvis du har tendens til at slå ud i irriteret rødme.
Pris: 520 kr.

Super Rich Repair, Dermalogica
Meget nærende creme til ultra tør vinterhud. Nærmest en salveagtig hjælpende hånd til huden.
Pris: 635 kr.



Hvis du vil gøre lidt mere for din hud end bare en enkelt creme:


High Recharge Anti-Fatigue Concentrate, Biotherm Homme
Et serum kan bruges om natten – eller under din creme om dagen. Beskytter mod rynker og vintervejr og plejer din hud en tand mere end en olie.
Pris: 389 kr.

Hydra Calm Cleansing Milk, REN Skincare
Bruger du renseprodukt, skal du muligvis bruge et mere fedtet et om vinteren. Sæbe og vaskegelé er effektivt, men kan være udtørrende.
Pris: 225 kr. 

Black Currant Complexion Oil, Ole Henriksen
Gnid en dråbe olie sammen med din creme – eller smør et par dråber eller tre på huden før din creme. Det fungerer som en ekstra sweater. Og nej. Det fedter ikke.
Pris:  405 kr.



Vinter Quick Fix


- Er din hud rød og øm: Prøv at barbere dig om aftenen i stedet for og beskyt den med en fed creme om dagen.
- Er din hud tør og skællende: Prøv at indføre nogle dråber olie på huden morgen og aften. Og masser af fugtende creme hver dag.
- Er din hud stram, men ekstra fedtet: Prøv at vaske med en sæbe, der ikke udtørrer huden, og brug en fugtende creme morgen og aften.


Tip


Barberer du dig hver dag, er det meget vigtigt at huske en fed creme som afslutning på barberingen. Du stripper huden for det naturlige beskyttende lag fedt og efterlader den åben og helt klar til udtørring. Du kan også udskifte eller endda supplere din barberskum med en barberolie, der virker ekstra beskyttende, hvis du vil gøre lidt mere for at pleje kinderne i kulden.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman »