Guide: Find det perfekte overtøj

Duffle coat, pea coat, parka, field jacket, oilskin og 117 andre betegnelser. Når du skal investere i nyt overtøj er det anbefalelsesværdigt at indlede jagten ved at spore dig ind på hvilke typer, der tiltaler dig mest. Vi guider til 15 gode bud i blandt sæsonens talrige muligheder indenfor overtøj.

Baldessarini hos Troelstrup til 3.999 kr. 

Den klassiske uldfrakke har for alvor fået renæssance. Designs med tre knapper, revers og brystlomme er helt i højsædet denne sæson. Brug den til hele din garderobe – fra casual weekendlooks til det formelle jakkesæt.

Baldessarini hos Troelstrup til 3.999 kr. 

Farven camel er helt i front i modebilledet denne sæson – især indenfor de klassiske uldfrakker. 

Boss hos Troelstrup til 3.799 kr. 

En variant af den elegante uldfrakke med tre knapper er den mere minimalistisk med krave som kan knappes helt op. Dejlig anvendelig og let at style sammen med hele garderoben. 

Boss hos Troelstrup til 3.499 kr. 

Denne sæson ser vi også variationer af uldfrakker med diskrete referencer til et militært design. Frakkerne har typisk stropper på ærmerne og kinakrave. Denne variant af uldfrakken kan give to ganske forskellige udtryk, alt efter om du knapper den helt op i halsen eller vælger at bruge den mere åbenstående, så kraven får en revers effekt. 

Gloverall hos Troelstrup til 3.999 kr. 

Den originale duffle coat fra Gloverall er en uundgåelig klassiker, der holder sæson efter sæson. Frakkens design er i sin tid udviklet specifikt til den britiske flåde. De ikoniske spænder blev således designet, da man havde behov for en lukning, der kunne åbnes med store luffer på. Hætten er designet til at passe over en officers kasket og det kraftige uldne stof er udviklet til at kunne modstå en god portion vind og regn.

G-lab hos Troelstrup til 4.999 kr

Peacoaten (også kaldet en ’reefer coat’) med den dobbeltradede knaplukning er også blevet populær i takt med at de maritime designs igen vinder terræn i modebilledet. G-labs variant er skabt i funktionelle materialer, som gør jakken praktisk, mens designet er gjort maskulint med den markante strikkrave og kraftige referencer til den originale pea coat.

Woolrich hos Troelstrup til 5.499 kr. 

Den ultimative vinterfrakke er og bliver en dunparka. Med den bør du hverken frygte kulde, isnende blæst, sne eller slud. Woolrich er mærket bag ’The Original Arctic Parka’ og har nu udviklet flere designs, der er tilpasset den urbane livsstil. Det vil sige, at du får funktionen og komforten, men undgår at ligne en som er på vej til Nordpolen. 

Duno hos Troelstrup til 4.499 kroner 

Til vores store glæde ser vi flere fortolkninger af dunparkaen, som er gjort elegante gennem et mere minimalistisk design. Italienske Duno er et eksempel på dette. Overtøjet har samme gode varmegivende egenskaber, som andre ’outerwear-brands’, men designet er simplificeret og du slipper for store logoer og andre dikkedarer. Det gør frakken tidløs og mere anvendelig.

Aquascutum hos Troelstrup til 5.499 kr. 

Den klassiske bomuldsfrakke skal også med på valg. Den varmer mindre end en uldfrakke eller dunparka, men giver et elegant og stilfuld udtryk – og så er den optimal både på et efterår og til foråret. Gå efter den enkeltradede bomuldsfrakke for et minimalistisk og elegant udtryk eller den dobbeltradede trenchcoat for et detaljerigt og sofistikeret look. 

G-lab hos Troelstrup til 4.999 kr. 

En funktionsparka er det perfekte valg for dig som ønsker en praktisk frakke, der både kan varme og afgive varme – perfekt hvis du f.eks. cykler ofte. Parkaen fra G-lab er et solidt bevis på, at ordene ’stilfuld’ og ’praktisk’ ikke behøver at være modsætninger. Brug frakken til hele din garderobe – formelt som uformelt.

Barbour hos Troelstrup til 2.699 kr. 

Den olivengrønne oilskinsjakke er en klassiker. Designet fra Barbour er oprindeligt udviklet med henblik på det britiske land- og fiskeriliv, hvor der var behov for overtøj i et materiale, der kunne sky vand og samtidig var vindtæt. Det er behov som man godt kan nikke genkendende til med det danske vejr.  

Duno hos Troelstrup til 3.999 kr. 

Dunjakken med synlige dunkanaler giver et sporty udtryk. Det italienske mærke Duno giver dunjakken et elegant tvist med et blazer-inspireret design med knapper. I tillæg har jakken en ekstra lukning med lynlås – en såkaldt ’bib’ (navnet kommer af ’hagesmæk’ på engelsk). Denne tendens er stor indenfor overtøj for tiden, men også funktionel, idet featuren gør at man kan lukke jakken helt til på kolde dage.

Barbour hos Troelstrup til 2.399 kr. 

Den motorcykel-inspirerede oilskinsjakke kommer fra Barbours International kollektion, hvor mærkets design drager inspiration fra de mere urbane britiske kanter og motorcykel-livsstil. Det rå og maskuline design går sublimt til casual looks med kraftig strik og rustikke støvler. 

Barbour hos Troelstrup til 1.799 kr. 

Quiltjakken er efterhånden blevet standard i den maskuline basis garderobe. Den er ganske vist koldere end andet overtøj i uld eller dun, men har et fantastisk stilfuldt casual look og er perfekt både til efterår og forår.

Gloverall hos Troelstrup til 3.499 kr. 

Den originale pea coat fra Gloverall giver det ultimative maritime udtryk. Jakken er døbt ’Churchill’ efter Winston Churchill, som hyppigt bar dette design. Ikonisk mand, ikonisk jakke.

 Find mere overtøj hos Troelstrup her.