NikeLab slår endnu engang pjalterne sammen med det franske streetwear-mærke Pigalle. Sammen har de lavet en ny kollektion, hvor 90'ernes basketball møder fremtiden med den parisiske street style i fokus. 

"Der er nogle sportslige kvaliteter over det, men hvis du bærer det rigtigt, kan du også gå ud i det om aftenen," siger stifteren af Pigalle, Stéphane Ashpool. 

Han er stærkt inspireret af fortidens tendenser, men bruger nutidens teknikker og materialer for at give kollektionen et futuristisk twist. 

Det er især grænseområdet mellem det maskuline og feminine, han har arbejdet med i denne kollektion, hvor mænd - som tidens trends også dikterer - sagtens kan gå i lyserødt. 

Kollektionen kommer blandt andet til at bestå af sneakers, hoodies og tracksuits og udkommer i Wood Wood den 24. juni. 

LÆS OGSÅ: Her er de fedeste sneakers fra Milanos modeuge

LÆS OGSÅ: Euroman x Son of a Tailor: Her er sommerens T-shirt

LÆS OGSÅ: Modeserie: Picnic på kastellet