Anders transporterer og bevogter indsatte:  ”Min hverdag er uforudsigelig, og det trives jeg enormt godt med” scroll-down

Anders transporterer og bevogter indsatte: ”Min hverdag er uforudsigelig, og det trives jeg enormt godt med”

I en sort Caravelle er 38-årige Anders i gang med at transportere dagens passager. Jerngitteret imellem dem og håndjernene om passagerens hænder vidner om, at det ikke er en helt almindelig kørsel. Anders er transportbetjent i kriminalforsorgen, og det er hans opgave at transportere og bevogte indsatte, når de skal uden for fængslets mure. Her fortæller han om en typisk dag på jobbet.


Foto: Lasse Bak Mejlvang
Livsstil Kriminalforsorgen

Sponsoreret af Kriminalforsorgen

Kl. 4.30
Mit vækkeur ringer. Jeg møder som regel kl. 6.00, og da jeg har lidt vej ind til min arbejdsplads, skal jeg tidligt op og i gang. Til gengæld har jeg aldrig tøjkrise, for alle dage er jeg iført kriminalforsorgens blå uniform. I snart seks år har jeg arbejdet som transportbetjent i transportenheden i København.

Kl. 6.00
Det er altid spændende at møde ind på en vagt, for jeg ved som regel ikke på forhånd, hvilke opgaver der venter. Min hverdag er uforudsigelig, og det trives jeg enormt godt med. Hver morgen slår jeg op i vagtplanen for at se, hvilken kørsel jeg skal ud på, og hvem af mine kolleger jeg skal køre med. Vi kører altid to sammen. Derefter orienterer jeg mig i vores interne klientsystem, så jeg ved, om vi skal tage nogle særlige forholdsregler med den indsatte.

Kl. 7.00
I dag skal vi hente en indsat i et arresthus på Fyn og køre ham til retsfremstilling i Københavns Byret. På størstedelen af mine vagter skal jeg ud på lange kørsler som denne her, men nogle dage er der to eller tre kortere ture. Køretiden bruger vi på at kontakte arresthuset og meddele vores ankomst, og så undersøger vi altid adgangsforholdene til den retsbygning, vi skal ud til. Ofte skal en indsat fremstilles i retten kl. 9.30, og det er vores ansvar, at han kommer frem til tiden.

T_kriminalforsorgen_vester_4745.jpg

Kl. 8.00
Nu er vi på vej til retten med en indsat. For nogle indsatte er det måske første gang, at de er i kriminalforsorgens varetægt, og de er forståeligt nok nervøse og bekymrede for deres situation. På køreturen kan jeg forberede dem på forløbet, besvare nogle af deres spørgsmål og forsøge at berolige dem. Som transportbetjent lærer du hurtigt at aflæse stemninger og mærke, hvor meget eller lidt du skal interagere med en indsat. Nogle er meget snaksaglige, mens andre ikke siger et ord under hele turen. Jeg skal rumme og respektere begge dele.  

Kl. 9.30
Retsfremstillingen begynder. Som transportbetjent er det mit ansvar at bevogte den indsatte og sørge for, at sikkerheden er i orden, når vi er ude i offentligheden. Det betyder, at vi overværer hele retsfremstillingen og sidder bag den tiltalte i retssalen.  Sidste gang jeg var i retten med en indsat, måtte jeg træde ind foran vedkommende, da en fra tilskuerrækken pludselig ville ind og have fat i ham. Det sker ikke så ofte, men det viser, hvor hurtig og omstillingsparat man skal være som transportbetjent.

Anders

  • 38 år
  • Bosat i Sydvestsjælland 
  • Har tidligere været soldat og udsendt til Kosovo og Afghanistan ad flere omgange
  • Uddannet fysioterapeut 
  • Startede i 2018 som elev på transportbetjentuddannelsen og arbejder i dag på femte år som transportbetjent i kriminalforsorgens transportenhed i København 
  • Ved siden af sit arbejde er Anders crossfit-instruktør 

Kl. 15.30
Retsmødet er slut. Hvis en indsat er blevet idømt en fængselsstraf, kan der komme mange følelser og reaktioner i bilen på vejen tilbage til arresten. Det skal jeg kunne håndtere – både professionelt og menneskeligt. I dag er der stille, og den indsatte har mest bare lyst til at kigge ud ad vinduet.

Kl. 17.00
Min kollega og jeg har transporteret den indsatte tilbage til arresthuset og er nu på vej retur til transportenheden. På vejen tilbage taler vi dagens forløb igennem. Vores hverdag er jo lidt usædvanlig, og derfor er det altid rart at vende den med sin kollega. Når jeg er retur på kontoret, skal jeg som regel udfylde en håndjernsrapport, inden min vagt slutter kl. 18. Som udgangspunkt ønsker jeg 12-timers vagter. Det er mange timer, men dagene føles som regel korte, og så betyder det, at jeg i gennemsnit kun arbejder tre dage om ugen. Det passer godt til min livsstil, mens andre kollegaer foretrækker 8-timers vagter.

Kl. 20.00
Jeg er hoppet i træningstøjet og skal til at undervise et hold i crossfit. Ved siden af mit arbejde som transportbetjent er jeg instruktør i et træningscenter to gange om ugen. Træning betyder meget for mig, og det er her jeg kobler af og lader op.

De næste tre dage har jeg fri. Dem skal jeg nyde med familien, inden jeg igen trækker i uniformen og gør mig klar til en spændende og uforudsigelig arbejdsdag.

 

Vejen til at blive transportbetjent

  • Uddannelsen til transportbetjent strækker sig over to år, hvor du får løn og er sikret job efter endt uddannelse.
  • Kriminalforsorgens tre transportenheder ligger i København, Kolding og Hobro.
  • Skolerne er placeret i Birkerød og Møgelkær, og nye pop-up skoler dukker løbende op rundt om i landet.

Læs mere om uddannelsen og jobbet som transportbetjent her.

Kriminalforsorgen_LOGO_640.png

Se, hvad vi ellers skriver om: Job