4 stjerne-billeder fra manden der har 'skudt' - alle legenderne

Han har været på tour med The Beatles og David Bowie, været gift med Oscar-vinderen Faye Dunaway og ven med Frank Sinatra i 30 år. Der er ikke den superstjerne fra 60’erne og op til 00’erne den britiske fotograf Terry O’Neill ikke har fotograferet.

Selvom de helt store stjerner ikke kan gå uden for en dør uden at blive overdynget af kameraers blitzer, skiller nogle enkelte fotografier sig alligevel ud og printer sig ind i hukommelsen.


Det er netop det, den efterhånden 77 årige Terry O’Neill er så god til. Han har i mange år været mester i at fange skuespillere, musikere og topmodeller i det helt rigtige øjeblik, således fotografiet får betydning for os alle sammen.

Terry O’Neills mest ikoniske fotografier kan i disse dage opleves på Papirøen i Købehavn, hvor svenske ’The Photo Gallery’ afholder udstillingen ’ICONS’. Her kan flere af hans mest kendte fotografier opleves sammen med flere andre stjernefotografers arbejde.

Euroman.dk mødte fotografen, der ikke længere er aktiv, i &Traditions lokaler på Papirøen. Her fortalte den læderjakke-klædte brite, med en accent, der bærer præg af mange år i Hollywood, om omstændighederne bag nogle af de ikoniske billeder – blandt andet et fotografi af hans første møde med Frank Sinatra og et af Brigitte Bardot, som blev solgt for 1.25 millioner kroner. 

David Bowie og Elisabeth Taylor - Los Angeles, 1975



"Jeg tog alle billederne på David Bowies 'Diamond Dogs Tour'. Mens vi var på tour, skrev Elisabeth Taylor til mig, at hun var i Hollywood, og at hun ville elske at møde David. Så jeg svarede hende, at jeg ville gøre, hvad jeg kunne. Jeg vidste, at David ville være vild efter det, men det skulle ikke virke for opsat.

Så jeg spurgte ham, om han havde lyst til at møde Elisabeth Taylor, da hun havde udset ham som partner i en kommende film. Selvfølgelig ville han gerne møde hende.
Jeg hukser tydeligt mødedagen. Det var en søndag, og David var inviteret til frokost hjemme hos Georges Cukor, der skulle instruere filmen.

Vi sad og ventede på David i næsten seks timer. Kl. 17.45 dukkede han endelig op. Jeg var på kogepunktet af vrede. Ingen har nogensinde kommet for sent til et møde med Elisabeth Taylor før. Men hun var så professionel, og tog bare fat i ham og foreslog, at vi tog nogle billeder. Stemningen løsnede lidt op, og vi fik skudt en masse fantastiske billeder. Elisabeth tog af sted lige bagefter.

David fik aldrig rollen i filmen. Stoffer og alkohol fyldte meget i hans liv på det tidspunkt, så han var lidt ude af sig selv. Men David og Elisabeth mødtes igen senere og de endte med at blive rigtig gode venner.

Billede var alt besværet værd. Men jeg lovede mig selv, at det ville være sidste gang, at jeg satte to superstjerne op med hinanden. De er ikke altid lige nemme at have med at gøre. Jeg gjorde aldrig noget lignende igen.

Jeg arbejdede en del med David i den periode. Jeg tog blandt andet et billede af ham som hund og bagefter et billede af ham sammen med en hund. Det blev efterfølgende kåret til det næstmest kendte rock ’n’ roll-billede nogensinde.
 
Det var spændende og meget inspirerende at arbejde sammen med David. Jeg brød mig aldrig om hans stemme og hans musik, men jeg kunne godt lide ham som person."  

Faye Dunaway - Los Angeles, 1977


"Op til Oscar-showet i 1977 arbejdede jeg på en billedserie, der skulle fange essensen af ’The Oscars’. Jeg troede, at Faye Dunaway ville vinde for bedste skuespillerinde i ’Network’, så jeg sagde til hende, at hvis hun vandt, havde jeg en god idé til et billede jeg ville tage af hende.

Jeg ville ikke fortælle hende mere om det. Hun skulle ikke være forberedt. Aftalen blev, at hvis hun vandt, skulle hun møde op ved poolen på hendes hotel ’The Beverly Hills Hotel’næste morgen klokken kvart over seks. Jeg bad hende om at gå direkte ned til poolen i hendes nattøj, sætte sig på en stol og stille Oscar'en på bordet.

Jeg tog derover halv seks og arrangerede det hele. Hun kom ned som aftalt, og jeg fik taget billedet. Det blev efterfølgende solgt for 1.25 millioner kroner under Eltons Johns årlige velgørenhedsmiddag.

Jeg ønskede at fange et billede af en fortumlet forvirring, når det går op for Oscar-vinderen, hvad der er sket. Jeg vidste, at man ikke ville få det bedste Oscar-billede på aftenen, hvor de får overrakt prisen, når det hele er fest og glamour. Nej, mit bedste billede skulle tages morgenen efter, hvor det går op for vinderen, at deres formue bliver 10 gange større, og at de nu vil modtage de bedste filmmanuskripter og filmroller. Den lille gyldne statuette ændrer deres liv for altid.

Og så havde Faye et par flotte ben, som jeg også udnyttede.

Vi blev gift i 1983." 

Frank Sinatra – Miami Beach promenade, 1968


"Ava Gardner var en god bekendt, så jeg skrev til hende, at jeg havde fået muligheden for at fotografere hendes eksmand (hun var gift med Frank Sinatra i 1951-1957, red.). Hun ville meget gerne skrive et introduktionsbrev, hvor hun introducerede mig for Frank, som jeg kunne give til ham.

Jeg skulle tage billeder under indspilningen af ’The Lady in Cement’. Jeg står med Avas brev i hånden på den første optagedag, da Frank Sinatra kommer gående rundt om hjørnet med sin stand-in og bodyguards. Menneskerne lå næsten stablet ovenpå hinanden og de måbede alle, da Frank kom gående. Han var på vej fra sit hotel ’The Fontainebleu’ til optagelse. Det var første gang, jeg så ham, og heldigvis fik jeg taget billedet. Den mulighed får man kun en gang.

Lige da jeg har taget billedet, går det op for mig, hvor vild en mulighed, jeg har fået. Frank syntes, at jeg var den helt rigtige til opgaven, og de næste tre uger kunne jeg tage med ham overalt og tage billeder, når jeg havde lyst.

Tre uger senere rejste jeg tilbage til England, og der gik det op for mig, hvilken gave han havde givet mig. At han havde ladet mig komme så tæt på sig. Han var et af de mennesker, der har gjort størst indtryk på mig. Han havde en naturlig dominans og respekt, når han trådte ind i et rum.

Frank havde altid været forelsket i Ava Gardner. Selvom deres ægteskab fejlede, blev han ved med at elske hende. Det var meget sødt af hende at skrive det introduktionsbrev. Jeg læste aldrig selv, hvad der stod i det. Men jeg blev meget tætte venner med Frank i de efterfølgende 30 år."

Brigitte Bardot – Spanien, 1971



"Da Brigitte Bardot var i gang med at indspille den franske westernfilm "The Ballad Of Frenchie King” i Spanien, skulle jeg tage et portrætbillede af hende. Vi havde taget nogle forskellige billeder rundt omkring og forsøgt med nogle forskellige positioner.

På et tidspunkt kunne jeg mærke, at omgivelserne var de helt rigtige, og at hun var kommet i en god position. Det her billede bliver godt, tænkte jeg. Men jeg havde kun et billede tilbage på kameraet, så jeg ventede og ventede på det helt rigtige øjeblik. Da der pludselig kom et lille vindstød, skød jeg billedet af.

Jeg så ikke billedet før tre uger senere. Men det endte med at blive et af mine bedst sælgende fotografier.

Brigitte var en sød kvinde, men jeg lærte hende aldrig rigig godt at kende. Hun var altid sammen med en kæreste. Hun var mere interesseret i at være forelsket end at lave film.

Jeg prøver faktisk at få billedet på Air-France flyene, da jeg synes, de burde opkalde deres forskellige modeller efter de største franske skuespillerinder. Jeg har desværre ikke hørt fra dem endnu."

Se, hvad vi ellers skriver om: Stilguide