8 gambas
½ dl god olivenolie
Salt
1 myntekvist

Hovederne af gambas’erne kasseres, de flækkes på langs, og stikkes på spyd. Steg halerne på en varm pande i lidt olivenolie, og drys med salt. Rens, afdryp og hak mynten. Når spyddene er gennemvarme, tilsættes mynte, og der drysses med røget peber.

Røget peber:
2 spsk. hel sort peber

Udstyr: Rygesmuld og evt. rygeovn

Hæld rygesmuld i en gryde og sæt ild til. Kom peberkornene i en sigte over gryden, og ryg dem i 5 minutter, inden de blendes eller stødes i morter.

Tip: Man kan også købe røget peber færdigt.